Derfor giver ny Netflix-dokumentar dig lyst til at smide din telefon ud ad vinduet
Dokumentaren forsømmer at fortælle om de gode sider ved sociale medier, siger ekspert.
- Læg mærke til, at mange i teknologibranchen ikke lader deres egne børn få de her enheder.
Udtalelsen kommer fra tidligere leder for etik hos internetgiganten Google Tristan Harris, og den retter sig som en spydspids mod de sociale medier, som er næsten umulige at komme udenom i dag.
Sammen med tidligere programmører og teknologieksperter fra blandt andet Facebook, Instagram, Twitter og Pinterest står han frem i Netflix-dokumentaren 'The Social Dilemma', hvor de advarer mod de platforme og funktioner, de selv har været med til at skabe.
Gennem filmen fortæller de om, hvordan vi hver dag, hver time, hvert minut bliver manipuleret af de medier, der ligger i lommen på os.
Og det er vigtigt, at platformenes manipulation kommer frem i lyset, mener Trine-Maria Kristensen, der er digital kommunikationskonsulent og har arbejdet med sociale medier i 15 år.
På den måde kan vi nemlig blive bevidste om den indflydelse, det har på os.
- En af de helt store udfordringer er, at vi siger til os selv, at vi ikke kan manipuleres. Men vi kan altså næsten alle sammen lokkes til at falde i, for de her virksomheder er jo helt vildt dygtige til at få din opmærksomhed, siger hun.
Nedenfor kan du se fire pointer fra dokumentaren, som måske vil få dig til at tænke over din tid på sociale medier.
1. Algoritmer:
Algoritmer på sociale medier er bygget til at give dig lige netop det, du vil have. Det lyder sympatisk, men pointen med den detaljerede teknologi er primært at få dig til at bruge længere tid på platformene, lyder det i dokumentaren.
For jo længere tid, du bruger der, jo mere præcise data kan de indsamle på dig - og derefter sælge videre til annoncører.
- Alle sociale medier har ét formål, og det er at få dig til at blive hængende. Og hvis du bliver hængende længere, end du havde planlagt, vinder de, siger Trine-Maria Kristensen.
Algoritmerne bruges blandt andet til at vise dig anbefalede videoer på Youtube, billeder på Instagram eller grupper på Facebook. Og så snart du vælger et af de foreslåede elementer, giver du firmaerne data om, hvad du kan lide, uddyber hun.
Derfor anbefaler Trine-Maria Kristensen - i tråd med flere af kilderne i filmen - at du selv søger dig frem til det indhold, du er på udkig efter. I stedet for at klikke på anbefalingerne.
2. Notifikationer:
"Lone har tagget et billede af dig", "Jesper er kommet på Facebook - vink til ham" eller "Søren har slået noget op for første gang i lang tid".
Notifikationer dukker jævnligt op på skærmen, og ifølge flere af kilderne i dokumentaren er de små røde bobler i hjørnet af dine apps udviklet til at lokke dig ind på de sociale medier - så ofte som muligt.
- Vi er så nysgerrige, at det næsten gør ondt, når vi ikke kan tjekke den lille røde prik oppe i hjørnet, siger Trine-Maria Kristensen og fortsætter:
- Så snart jeg fandt ud af, hvor manipulerende, de faktisk er, slukkede jeg helt for notifikationer på min mobil.
For når du har samlet din mobil op for at tjekke en besked på en app, er du igen på deres dataindsamlende banehalvdel.
3. Du er produktet:
En sætning, som går igen i dokumentaren, er: "Hvis det er gratis at bruge, er du produktet". Vi betaler nemlig med data om os selv, når vi bruger gratis apps og tjenester som Google, Facebook og Instagram.
Og Trine-Maria Kristensen oplever ofte, at folk ikke forstår alvoren i datadelingen. For det er ikke bare din adresse eller dit telefonnummer, du giver videre til techgiganterne, hvilket ellers er en bred opfattelse.
Det interessante for dem er, hvad du er interesseret i. For med den viden bliver det nemmere at fange dig og fastholde dig på mobilen eller computeren.
- Når du er produktet, er det din opmærksomhed, du betaler med. Det er din tid på jorden, de stjæler. Og så er spørgsmålet, om du på dit dødsleje vil se tilbage og tænke: ”Bare jeg havde brugt mere tid på min telefon”. Eller om du tænker det modsatte, siger hun.
4. Misinformation:
Sociale medier giver dig muligheden for at sprede et budskab til millioner af mennesker med et enkelt klik - om det er sandt eller ej. Og falsk information spredes mange gange hurtigere end den sande af slagsen på platformene.
Herhjemme ser vi det ifølge Trine-Maria Kristensen i høj grad i forbindelse med den store stigning i antallet af mennesker, der tilslutter sig konspirationsteorier.
- Det er en udfordring, at vi ikke er kildekritiske nok. Mange af de ting, som kører rundt på sociale medier lige nu, kan godt tåle, at man stopper op og undersøger, hvor det egentlig kommer fra, siger hun og fortsætter:
- Alle har motiver. Også personerne bag dine konspirationsteorier.
Derfor er det ifølge hende vigtigt, at brugerne stiller kritiske spørgsmål til de ting, de deler på de sociale medier - og afholder sig fra kun at læse rubrikkerne på de artikler og hjemmesider, de sender videre i verden. For tingene kan pludselig ende med at komme meget bredt ud.
Ekspert: - Der er også gode ting
Dog mener Trine-Maria Kristensen, at den nye dokumentar forsømmer at fortælle om de positive sider, der stadig knytter sig til sociale medier i dag.
Hun medgiver, at de mange sociale medier er ”stærkt manipulerende”. Men ifølge hende bidrager platformene også med meget godt.
- Vi bruger det til at komme i kontakt med hinanden. Især her i coronatiden har det været et værktøj til at holde kontakt, når vi ikke kunne mødes i virkeligheden, siger hun.
Samtidig kan platformene være en kanal, hvor myndighederne når ud med information om eksempelvis coronavirus til nogle af de grupper af mennesker, de ikke når på et almindeligt pressemøde.
Tag et bevidst valg
Så måske findes der et alternativ til at gå helt offline eller til febrilsk at overhåndskaste din mobil ud af det nærmeste vindue.
Ifølge Trine-Maria Kristensen handler det i høj grad om at blive opmærksom på, hvor meget tid, du bruger på de sociale medier. Og derefter at tage et aktivt valg om, hvor længe du rent faktisk vil bruge med næsen rettet mod mobilen, computeren eller tabletten.
- Hvis du ikke beslutter det selv, så beslutter de sociale medier det for dig. Der er altid en video mere, du kan se, siger hun.
TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Facebook og Google, men det har ikke været muligt.