Donald Trump

Regnslag tog fusen på George Bush under Trumps tale

George W. Bush måtte se sig slået af et genstridigt regnslag. Rick Wilking / Reuters / Scanpix

George W. Bush kæmpede en brav kamp med sit regnslag, men måtte til sidst give fortabt.

Regnen faldt over Washington D.C., da Donald Trump fredag blev indsat som USA's 45. præsident. Heldigvis var de mange æresgæster blevet udstyret med et regnslag, så de kunne holde sig tørre.

Men ikke alle havde lige nemt ved at finde rundt i plastik-ponchoen. Mens alles øjne var rettet mod Trump, vendte en fotograf kameraet mod tidligere præsident George W. Bush, der kæmpede en brav kamp med sit regnslag.

George W. Bush kæmper med sit regnslag.
Man kan godt fare vild i et regnslag.
Endelig får han kæmpet sig fri.
Bush kunne heldigvis godt selv se det morsomme i situationen.
Bush prøver igen.

Til sidst må George W. Bush give fortabt og iklæde sig regnslaget på en alternativ måde. 

Til sidst må han bære regnslaget på en alternativ måde.

Alt dette stod på, mens Donald Trump holdt sin første tale som USA's præsident. Her lagde han vægt på, at hans valgsejr var en folkelig revolution mod den politiske elite. Samtidig sendte han en tak til Barack og Michelle Obama.

George W. Bush var USA's præsident fra 2001 til 2009, hvor han gav nøglerne til Det Hvide Hus videre til Barack Obama.