Viralt

Drone-video deles igen og igen: Troede først det bare var en delfin - men så hørte hun råbet fra stranden

En fransk rejseblogger blev jagtet af en haj, da hun kitesurfede i Australien. Episoden, der blev fanget på video fra en drone, er gået viralt.

30-årige Isabelle Fabre fra Frankrig kvittede jobbet og kæresten for at udleve rejsedrømmen. Nu lever hun som en digital nomade og blogger om sine oplevelser undervejs.

I januar blev rejseidyllen afbrudt af en ubehagelig overraske. Hun befandt sig i paradisiske omgivelser i den australske nationalpart Fitzgerald River, med høj sol, blå himmel og turkisblåt hav. Vinden var egentlig ikke stærk nok til at kitesurfe, men Isabelle Fabre havde ikke tænkt sig at gå glip af en tur på bølgerne.

- Livet er for kort, det er for smukt. Jeg gør det alligevel.  

Så hun kastede sig ud i det, mens hendes kammerat filmede med en drone fra stranden.

En stor mørk skygge

Ude på vandet så Isabelle pludselig en skygge. Først troede hun, det var hende selv.

- Isa, vær nu ikke dum. Det er skyggen fra din kite, sagde hun til sig selv.

Men det gik hurtigt op for hende, at hun tog fejl. Hun fortalte sig selv, at det bare var en delfin. Men skyggen blev ved med at kredse rundt om hende, og den var større end brættet. Det var en stor hvid haj.

- Jeg vender om, men vinden er meget let, og jeg går i panik, fortæller Isabelle, der var sikker på, at det var ude med hende.

Inde fra bredden kunne dronefotografen Cybil ikke gøre andet end at råbe og filme videre.

- Isa, der er en haj bag dig!

Heldigvis lykkedes det surferen Isabelle at få nok vind i dragen til at fragten hende sikkert i land. Hun rystede.

- Jeg så virkeligt mit liv passere revy.

Bebrejder ikke hajen

Franske Isabelle lagde videoen af episoden op på sin Facebook-side, og i skrivende stund er den blevet set mere end 200.000 gange.

Medieopmærksomheden på baggrund af videoen er kommet bag på Isabelle Fabre, der har deltaget i flere interviews på tv og på skrift. Her slår hun fast, at vi ikke bør gøre hajen til skurk.

- I hvert interview forsøger jeg at få mine værdier frem. Ja, det er en skræmmende historie, men vi skal ikke bebrejde hajen.  Vi har brug for den på vores smukke planet, skriver hun på sin Facebook-side.

Se hele episode i videoen her:

En fransk rejseblogger blev jagtet af en haj, da hun kitesurfede i Australien. Episoden, der blev fanget på video fra en drone, er gået viralt.