Viralt

Nettet hylder kræftramt kvinde: Forvandlede sit bryst til kunst

13 timer under tatoveringsnålen forvandlede australsk kvindes bryst fra kræftramt til kunstværk.

Mere end 23.000 personer har i skrivende stund trykket 'synes godt om' til billedet af Alison Habbal.

På billedet, der florerer på adskillige Instagram-kontier, ses et bart kvindebryst. Til forskel for andre bryster er australske Alison Habbals bryst tatoveret - og så mangler hun en brystvorte. Det skriver BBC.

Brystvorten blev fjernet, da hun for seks år siden - i en alder af 36 år - blev ramt af brystkræft. Allerede dengang vidste hun, at hun ville miste en stor del af sit hår, sin brystvorte på højre bryst og få ardannelser.

Men selv om hun stod til at miste sin brystvorte, havde hun ikke lyst til at få den genskabt gennem plastikkirurgi. I stedet begyndte hun at planlægge en anden løsning.

- Jeg tænkte, jeg i stedet bare fik en tatovering, siger Alison Habbal til BBC og tilføjer:

- I løbet af de år jeg var syg, havde jeg en idé om, at jeg skulle bære en hvid blonde top og en tatovering. Jeg gennemtravlede tatovører hele tiden på internettet.

A post shared by Alison (@secretary925) on

Tatovering inspirerer andre

Alison Habbals valg af tatovør faldt på Makkala Rose, en 24-årig tatovør fra New Zealand med en farverig og illustrativ stil.

Det tog 13 timer under nålen i varm julidag i år, før Makkala Rose havde dekoreret Alison Habbals højre bryst.

- Allison var en total mester. Tak, fordi du holdte al stikkeriet ud i dag. Glad for at jeg fik lov til at gøre det for dig, skriver Makkala Rose på sin Instagram-profil.

Det er ikke kun Makkala Rose, der har sendt positive kommentarer i retning mod den tidligere kræftramte Allison Habbal.

- Hvilken inspiration du er, Alison, og kunstværket er absolut smukt, skriver en følger på hendes Instagram-profil.

En anden skriver:

- Jeg elsket det, og jeg tager hatten af for dig. Du rocker 'befri brystvorten'.

Alison Habbal synes ifølge BBC, det er en ære, at så mange mennesker verden over finder hele dekoerede bryst inspirerende.