Her er selfien der får nettet til at gå i hårdknude
På de sociale medier, mener mange, at kvinden må have forbindelse til Lord Voldemort fra Harry Potter-filmene.
Ved første øjekast ser det ud som almindelig selfie, men fotoet af et par, der tager et billede foran et vindue, har den seneste tid fået de sociale medier til at måbe.
Kvinden har nemlig et ansigt i nakken.
Hos manden er det som forventet nakke og baghovedet, der bliver spejlet i glasruden i baggrunden. Men hos kvinden er det modsat.
Baghovedet er ikke synligt, men til gengæld bliver hendes ansigt reflekteret. Det burde ikke kunne lade sig gøre, eftersom hun ser ind i kameraet ligesom manden.
Har djævlen en finger med i spillet?
På de sociale medier er der mange bud på, hvordan det underlige billede er blevet til.
Nogen mener, at det er lavet i photoshop. Andre tror djævlen har en finger med i spillet, mens en del føler sig overbevist om, at det må skyldes overnaturlige kræfter.
I famiie med Lord Voldemort?
På Twitter skriver brugeren Macarie Kohler – ligesom mange andre – at kvinden må have forbindelse til den onde Lord Voldemort fra Harry Potter-filmene.
- Åh!!!! Omg (oh my God, red.) det er ligesom Voldemort i ”Harry Potter og De Vises Sten”.
Hvis du ikke ved, hvordan Voldemort ser ud i ”Harry Potter og De Vise Sten”, kan du se et klip fra filmen her.