Provokation: 65-årig gifter sig med 12-årig pige - se folks voldsomme reaktion
For at sætte fokus på barnebrude valgte Youtuberen Coby Persin at opsætte et socialt eksperiment midt på Times Square i New York.
Nogle gange kan det være nødvendigt at lade en rædselsfuld situation udspille sig på åben gade, før man virkelig forstår, hvilket alvorligt emne det reelt er.
Så for at skabe opmærksomhed omkring emnet arrangerede børneægteskaber, valgte den 21-årige amerikanske Youtuber Coby Persin at opstille et socialt eksperiment midt på Times Square i New York.
Her lod han en 65-årige mand og en 12-årige pige, der skulle foregive at være blevet gift med hinanden, fotografere iblandt alle andre mennesker på den verdenskendte plads.
Børneægteskaber er fuldt ud tilladt i 91 lande rundt om i verden og selv i nogle amerikanske stater, er det lovligt at lade piger helt ned til 12 år gifte sig med ældre mænd med forældrenes tilladelse.
Det sociale eksperiment på Times Square affødte da også stærke reaktioner fra vidner til den opsatte fotoseance.
Flere personer kommer hen og spørger, hvor den 12-årige piges forældre er, og siger at, den 65-årige mand ikke kan gifte sig med så ung en pige. Andre forsøger at fjerne pigen fra den ældre mand og vil ikke lade hende at fotografere med ham.
Du kan se videoen af det sociale eksperiment herunder:
Barnebrude i danske asyllejre
I Danmark er det som udgangspunkt ikke tilladt at gifte sig med mindreårige – altså børn under 18 år.
Alligevel kom det dog fornylig frem, at der i danske asyllejre findes barnebrude, som bor sammen med deres voksne ægtefæller.
Ifølge Røde Kors er der eksempler på barnebrude helt ned til 14-15 år i danske asyllejre.
Efterfølgende har Indenrigsminister Karen Ellemann bremset udenlandske ægteskaber med mindreårige, så udenlandske ægteskaber med personer under 15 år ikke automatisk anerkendes, som det hidtil har været praksis.
Også Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg gik ind i sagen og proklamerede, at ingen asylansøgere under 18 år må indkvarteres i samme asylcenter som deres ægtefæller, også selvom de har børn sammen.
- Jeg må sige, at den dag, det gik op for mig, at der rent faktisk er børn, der bor sammen med voksne, blev jeg meget hurtigt enig med mig selv om, at det skal vi have rettet op på, sagde Inger Støjberg.