Bumseporno: Millioner ser med, når hun trykker bumser ud

Doktor Sandra Lee har specialiseret sig i at fjerne genstridige bumser og cyster – de grelleste tilfældige viser hun frem på sociale medier

Bumser

Bumser er ikke resultatet af dårlig hygiejne eller usund livsstil, men derimod en hudsygdom. Stort set alle får bumser. Ubehandlet varer bumseplagen gennemsnitligt 5-10 år og klinger af i 18-25 års alderen. En lille gruppe døjer imidlertid med bumseproblemer gennem en stor del af deres voksne tilværelse. I 40-års alderen har 1% af mændene og 5 % af kvinderne stadig hudproblemer på grund af bumser. Kilde: sygevoksne.dk

Vi skal advare om stærke billeder.

Sandra Lee er kendt på internettet som Dr. Pimple Popper (dr. Bumsetrykker på dansk, red.) og har mere end en halv million fans både på YouTube og Instagram.

- Alle reagerer kraftigt på at trykke bumser - hvad enten de synes det er ulækkert eller de bliver bjergtaget af synet, fortæller Sandra Lee til Barcroft TV.

Hun kalder fascinationen af bumse-trykkerierne for ’pimple porn’, og mener det kan være med til at udbrede dermatologi, der er den gren inden for lægevidenskaben, der beskæftiger sig med huden, hudsygdomme og deres behandling.

 - Jeg føler, at jeg har været med til at få den her slags fascination frem i lyset. Tidligere sad folk nervøst og storsvendene bag computerskærmene - bange for at blive opdaget midt i deres ’pimple porn’. Men nu er de en del af et fællesskab, hvor det okay at kunne lide at se bumser blive trykket ud, beretter Sandra Lee.

Her får Sandra Lee hul på en af de store bumser.
Her får Sandra Lee hul på en af de store bumser. Foto: Dr. Pimple Popper / Barcroft TV

Den bumsetrykkende internetsensation deler sine fans op i to grupperinger. ’Soft pops’ og ’hard pops’, altså dem der bedst kan lide når små hudorme stille og roligt bliver trykket ud, og så dem der eksempelvis nyder at se en byld eksplodere med pus og blod.

Men det er ikke kun folk, der finder bumsetrykkeriet fascinerende, der ser videoerne. De små videoklip kan også være med til at hjælpe mennesker, der har en patologisk trang til at kradse, trykke og prikke i deres egen hud, ifølge Sandra Lee hjælper hendes videoer med at nedsætte antallet tvangshandlinger.

Sandra Lee har mere end 10 års erfaring som dermatologist, men er først begyndt at vise de små operationer frem på Instagram og YouTube inden for det seneste år.

Det er ikke kun bumser, bylder og cyster Sandra Lee beskæftiger sig med på hendes klinik i Californien, her behandler hun også hudkræft, eksem og meget andet.

'Pimple porn' er ny tendens

Hos Danish Skin Care, der blandt andet også laver YouTube-videoer med råd om hudpleje, har man også bemærket Sandra Lees pludselige popularitet.

 - Vi har naturligvis hørt om Sandra Lee, men vi oplever konstant nye trends og tendenser. Ligesom vi netop har været igennem en periode, hvor alle skulle behandle bumser med olie, fortæller Mads Timmermann fra Danish Skin Care til TV 2.

Hos Danish Skin Care taler de med mange om trangen til at trykke bumser, men her handler det mere om at slippe af med de grimme og ulækre bumser. 

Mads Timmermann tilføjer desuden, at trykke en gul og betændt bums faktisk er helt ok. Det kan være med til at lette trykket på huden og derved mindske senere ar og effektivisere helingsprocessen - der hvor de fleste dog begår fejlen er at trykke indtil der komme blod. En bums skal blot trykkes indtil der er hul på huden og bakterien kan trænge ud.