Viralt

Ren Madagaskar? Her flygter pingvinerne fra Odense Zoo

Dyrepasserne i Odense Zoo har en smule problemer med at holde styr på fem pingviner. Det er dog så komisk, når pingvinerne forsøger at flygte, at den zoologiske have har lagt et videoklip af flugten op på sin Facebook-side (se videoen øverst i artiklen).

Pingvinernes flugtforsøg minder til forveksling om familiefilmen 'Pingvinerne fra Madagaskar', hvor man møder spionpingvinerne Skipper, Rekrut, Rico og Kowalski.

Her underholder pingvinerne med kreative flugtforsøg, militante udfoldelser og kaotiske eskapader.

Om pingvinerne i Odense Zoo har set spillefilmen er uvist, men noget kunne tyde på, at de på samme måde har lyst til at flygte.

- De er på afveje, konstaterer dyrepasseren i videoen.

Få sekunder senere finder dyrepasseren dog pingvinerne igen.

- Hvad laver I heromme, spørger hun, hvorefter pingvinerne løber tilbage igen, hvor de hører til.

Du kan se videoen øverst i artiklen.

Og herunder kan du se traileren til animationsfilmen Pingvinerne fra Madagaskar: