Top 5: Her er årets mest sete virale hit

Hver dag på tv2.dk viser vi de nyeste og sjoveste virale hits fra alverdens afkroge af internettet. De sociale medier gløder af delevenlige videoer

Hver dag på tv2.dk viser vi de nyeste og sjoveste virale hits fra alverdens afkroge af internettet.

De sociale medier gløder af delevenlige videoer, der ofte går verden rundt, og 2014 har været ingen undtagelse.

Nedenunder har vi samlet de fem mest sete virale videoer på tv2.dk i løbet af 2014 – et år, der blandt bragte på upopulære norske mødre, en gigantisk edderkop på fri fod og et frieri i Københavns Lufthavn, der hittede stort på tv2.dk i efteråret.

Nummer 1: Norsk mor hænges ud på nettet efter denne video

Millioner af mennesker har set den norske mor Henriette Jonassen, der frustreret forsøger at få sine tvillinger til at sove. Selv om hendes video egentlig var ment som et humoristisk indslag, blev hun hængt ud på de sociale medier i sommer.

Nummer 2: Flash mob-frieri i Københavns Lufthavn

tv2.dk var til stede i Københavns Lufthavn, da 23-årige Maiken Jensen landede i Kastrup efter en 30 timers flyvetur fra Filippinerne. Her stod hendes kæreste, 24-årige Patrick Thomsen, klar og friede til hende på en ganske imponerende måde.

Nummer 3: Se det store smil: Døv baby hører forældre for første gang

I Australien kan de også levere virale hits. Michelle og Toby Lever optog det rørende øjeblik, hvor deres søn fik installeret et avanceret høreapparat, der gjorde, at han kunne høre sine forældres stemmer for første gang.

Nummer 4: Gav sin far et løfte som otteårig og holdt det

Dengang Mike King var otte år, lovede han sin far en Chevrolet Bel Air fra 1957 i 57-års-fødselsdagsgave. Og det holdt han. Se, hvor rørt hans far blev, da han langt om længe fik sin drømmebil.

Nummer 5: Hund klædt ud som mutant-edderkop skræmmer livet af folk

Chica er efterhånden en verdenskendt hund, især efter dens ejer klædte hunden ud som en mutant-edderkop og lod den løbe rundt og skræmme livet af folk. Da vi på tv2.dk bragte videoen i september, havde 4,2 millioner mennesker set Chica på YouTube. Tre måneder senere har den langt over 100 millioner visninger.