Får mænd virkelig mindre stress end kvinder?

Flere og flere danskere lider i dag af stress. Men hvorfor får vi stress? Hvad er faresignalerne? Hvordan kommer man ovenpå igen?

Flere og flere danskere lider i dag af stress. Men hvorfor får vi stress? Hvad er faresignalerne? Hvordan kommer man ovenpå igen? Og kan det virkelig passe at kvinder er mere stressede end mænd? Få svarene senere i dag i en livechat med en stressekspert og en person, der selv har været ramt af sygdommen.

Omkring 12 procent af danskerne er ramt af alvorlig stress, og det anslås, at cirka 35.000 danskere hver dag er sygemeldt på grund af sygdommen.

Er kvinder mere stressede end mænd?
I en ny bog ’Rigtige mænd går også i sort’ tager erhvervspsykolog Majken Matzau og ernæringsekspert Umahro Cadogan fat på det højaktuelle emne og sætter fokus på mænd, der ifølge statistikkerne ikke er ligeså hårdt ramt af stress som kvinder.

Men er det nu også rigtigt? Ifølge de to forfattere kan det faktum, at 15 procent af danske kvinder kontra ni procent af danske mænd rammes af stress, skyldes, at stressramte mænd ikke anerkendes på samme måde som kvinder, og at mænd ikke får søgt hjælp for sygdommen.

Tirsdag kunne læserne chatte med  Andreas Klinke Johannsen, der selv har været ramt af stress og forfatter og erhvervspsykolog Majken Matzau. De to svarede på spørgsmål om symptomer på stress, motion og stress, og hvad forskellen er på mænd og kvinder, når de får stress.

Du kan se hele interviewet med Majken Matzau og Andreas Klinke Johannsen i klippet ovenfor og læse, spørgsmålene og svar nedenfor.