Prins Harrys bog slår rekord med over 1 million solgte bøger

Prins Harrys erindringsbog "Spare" - på dansk "Reserven" - har været populær på boghylderne.

Der har tilsyneladende været rigtig stor interesse for prins Harrys nye erindringsbog, "Spare", der på dansk har titlen "Reserven".

På dens første dag i Storbritannien, USA og Canada blev der solgt 1,4 millioner engelsksprogede eksemplarer.

Dermed slår den forlagets Penguin Random Houses salgsrekord for, hvor mange bøger, der er blevet solgt på den første dag inden for faglitteratur.

Det oplyser forlaget.

Den særdeles omtalte bog udkom tirsdag, og prinsen har i den forbindelse givet flere interviews.

I Frankrig blev den franske udgave af "Spare" lanceret med et oplag på 210.000 bøger og bliver genoptrykt med yderligere 130.000.

Den oplyser den franske forlægger Fayard.