Sådan bliver dronningens nytårstale til

Artiklen er genudgivet i forbindelse med dronningens 50. nytårstale. Den blev første gang udgivet i 2020.

Fredag aften holder dronningen sin 50. nytårstale – en begivenhed, der er blevet en fast tradition i langt de fleste danske hjem nytårsaften.

Faktisk går traditionen over 100 år tilbage, men dronning Margrethe er med sine 50 år på tronen den regent, der har holdt flest nytårstaler for danskerne.

Det er en tale, som hun, ifølge eget udsagn, altid er gået meget op i. Og en tale, der skal have et indhold, som folk kan engagere sig i. Hvad end de er enige eller uenige.

- Jeg har altid gerne villet have det sådan, at det, jeg siger, har gyldighed, men samtidig ikke er specifikt politisk. Selvom ikke alle vil synes, at man sagde det helt rigtige, skal det i hvert fald ikke være sådan, at folk siger: "Hvad rager det mig?" (...) det skal rent ud sagt helst være sådan, at det rager dem, sagde hun i bogen 'M – 40 år på tronen' i 2011.

Talen bliver dog ikke skrevet af dronningen alene. Se, hvordan nytårstalen bliver til, her:

Hvem skriver dronningens nytårstale?

Udkastet til dronningens nytårstale bliver skrevet i Statsministeriet.

- Det er en departementschef, en embedsmand og taleskriver, der laver første udkast til talen, som herefter bliver sendt ind til dronningen. Dernæst kigger dronningen på talen med hofmarskalen og kabinetsekretæren, forklarer politisk kommentator Hans Engell.

De retter talen til og sender den færdige version retur til Statsministeriet, hvor den bliver gennemlæst og godkendt.

Hvor meget skriver hun egentlig selv af talen?

Der er, ifølge Hans Engell, stor forskel på, hvor meget dronningen retter i udkastet.

- Jeg har hørt forskellige meldinger. Nogle siger, at dronningen brugte næsten hele oplægget, andre siger, at hun skrev stort set hele talen om, siger han.

Han synes dog, at det er tydeligt at høre, at dronningen altid lægger sit eget sprog ind over talen.

- Dronningen er enormt opfindsom og kreativ med det danske sprog. Hun er ekstremt dygtig til at finde facetter i sproget og lave ordsammensætninger og små finurlige ord. Jeg synes ikke, man er i tvivl om, at det er hendes produkt, når man hører hendes nytårstaler, siger han.

Hvorfor skriver dronningen ikke talen helt selv?

Dronningen har ingen politisk magt i Danmark. Derfor må hun ikke sige noget, som Regeringen kan risikere at være uenige i efterfølgende.

- Hun må ikke føre sin egen indenrigspolitik. Derfor skal en tale, der nemt kunne blive politisk, laves og godkendes i Statsministeriet, forklarer kongehusekspert og historiker Lars Hovbakke Sørensen.

Hvornår bliver talen skrevet?

Dronningen går ifølge Hans Engell meget op i planlægningen af nytårstalen, og derfor begynder forberedelserne på talen allerede i efteråret.

Er der nogen regler for, hvad talen skal indeholde?

Der er ikke som sådan regler – til gengæld er talen kendetegnet ved mange faste elementer, forklarer Hans Engell.

- Talen har tit et værdimæssigt grundtema. Det kan handle om, at vi er blevet for teknologifikserede, at vi skal være bedre til at hjælpe hinanden og tage mere hensyn til hinanden, siger han.

Derudover sørger dronningen også altid for at komme ind på, hvordan det er gået hendes familie i løbet af året, hvad end det omhandler mærkedage, udenlandsrejser eller sygdom.

Ifølge Hans Engell bruger dronningen også ofte blomster, vejr og farver i sin tale.

Og så er der de sikre hilsner til blandt andet Grønland, Færøerne, udsendte soldater med mere.

Hvordan foregår det på selve aftenen?

Talen er omgærdet af stor hemmelighed op til klokken 18 nytårsaften. Men der er nogen, der får et lille nys om detaljerne allerede om morgenen 31. december.

Ifølge Hans Engell får blomsterdekoratørerne at vide, hvilken farve kjole dronning vil have på, hvorefter de laver en blomsterdekoration til skrivebordet, der nogenlunde matcher.

Foruden blomsterdekorationen har dronningen ofte sørget for, at der står nogle genstande, figurer, malerier eller dekorationer med særlig betydning.

- Hun har tit nogle ting fremme, der stadfæster rigsfællesskabet, blandt andet tupilakker fra Grønland, siger Hans Engell.

Hvor længe er der blevet holdt kongelige nytårstaler i Danmark?

Den første nytårstale blev holdt af Christian 9. tilbage i 1880’erne. Dengang var det en såkaldt ”skåltale for fædrelandet”, som kongen gav 1. januar i forbindelse med nytårskuren.

Under Frederik 8. begyndte man at trykke talen i de landsdækkende dagblade.

I 1941 blev talen for første gang sendt i radioen under Christian 10.

- Det gjorde man på grund af besættelsen, fordi talen var med til at samle folk, og da krigen sluttede valgte man så bare at fortsætte, forklarer Lars Hovbakke Sørensen.

Talen blev for første gang tv-transmitteret i 1958, da dronning Margrethes far, Frederik 9., var konge.

Således har fem danske regenter indtil videre holdt nytårstaler i Danmark.

Hvordan er dronningens nytårstaler sammenlignet med andre regenter i Europa?

Der bliver holdt jule- og nytårstaler i mange andre kongehuse, men de fleste adskiller sig lidt fra hinanden.

I England holder dronning Elizabeth en juletale 5. december.

- Den tale har mere karakter af en formel hilsen og nogle formelle ting, som hun skal igennem, uden et personligt præg, forklarer Lars Hovbakke Sørensen.

I Sverige bliver der også afholdt en juletale 25. december af kong Carl Gustav.

- Han siger lidt ligesom dronning Elizabeth også en række formelle ting, men er engang imellem kommet for skade at blive lidt for politisk, siger Lars Hovbakke Sørensen.

I Norge bliver talen afholdt nytårsaften ligesom i Danmark. Her er traditionen dog lidt anderledes. Kongen afholder nemlig sin tale på vegne af regeringen. Derfor er den ofte lidt mere politisk, end man ser den andre steder, forklarer Lars Hovbakke Sørensen.