Stem på det bedste kongelige øjeblik i 2020

Vi ser tilbage på året, der gik i det danske kongehus 2020. Hvilket øjeblik kunne du bedst lide?

År 2020 blev året, hvor rigtig mange danskere måtte aflyse fødselsdage, konfirmationer, bryllupper og en række andre planlagte begivenheder.

Det gjaldt naturligvis også dronning Margrethe, der ellers skulle have fejret sin 80-årsfødselsdag med en lang række begivenheder såsom karettur og gallafest.

Alligevel insisterede både børn og voksne på at fejre majestæten, der gik på tv og takkede danskerne for deres mange hilsner.

I forbindelse med programmet 'De kongelige øjeblikke' kan du her stemme på det royale øjeblik fra året, du bedst kunne lide. Det bedste klip bliver afsløret i showet, der sendes 17. december klokken 20.30 på TV 2.

Klip 1: Danskerne sang for dronningen

Danskerne kunne i år ikke stimle sammen med flag og lykønske dronningen på den karettur, hun ellers havde planlagt. Til gengæld lykkedes det tusindvis af danskere at synge fødselsdagssang på live-tv – mens dronningen så med fra stuen.

Danskerne sang fødselsdagssang for dronning Margrethe, da hun fyldte 80 år i 2020

Klip 2: De royale børnebørn sendte hilsen

Prins Nikolai, prins Felix, prins Henrik, prinsesse Athena, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine sendte alle en hilsen til deres farmor i anledning af fødselsdagen.

Dronning Margrethes børnebørn sendte hende en fødselsdagshilsen til hendes 80 års fødselsdag i april 2020. . Video: Ryan Svale Andersen

Klip 3: Børn stillede dronningen spørgsmål

Da det igen blev muligt at afholde mindre arrangementer, valgte dronning Margrethe at gennemføre én enkel af de ellers mange aflyste fødselsdagsbegivenheder.

I alle landets 98 kommuner havde børn lavet tegninger i anledningen af majestætens fødselsdag, og nu blev to børn fra hver kommune inviteret ind for at præsentere deres.

De fik samtidig mulighed for at stille dronningen et spørgsmål hver – og majestæten fik spørgsmål om alt fra hendes yndlingsbog, til hvad hun spiser til morgenmad.

I anledning af sin fødselsdag i april 2020, svarede majestæten på spørgsmål fra børn i hele landet. Video: Youssef Ayoub

Afstemning

Hvad var det bedste øjeblik i den danske kongefamilie i 2020?

Du kan se 'De kongelige øjeblikke 2020' på TV 2, 17. december klokken 20.30