Royale

Prins Christian fylder 14: Se billederne af Danmarks kommende konge gennem årene

I prinsens 14. leveår kan han blandt andet se frem til at skulle på skoleophold i Schweiz.

Se billeder fra hvert eneste år af prinsens liv.

15. oktober 2005 blev kronprins Frederik og kronprinsesse Marys første søn - og dermed tronarvingen til det danske kongerige - født.

Christian Valdemar Henri John blev han døbt.

I dag fylder prins Christian 14 år. Han er for alvor inde i sine teenage-år og kan snart se frem til at skulle flytte til Schweiz og gå i skole med sine tre søskende, prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og prins Vincent.

I forbindelse med fødselsdagen har kongehuset traditionen tro lagt nye billeder af den unge prins på sin Instagram-profil.

I galleriet herunder kan du se de nye billeder samt billeder fra hele prinsens liv.

14 år: Kronprinsesse Mary har taget dette billede af prins Christian sammen med familiens hund, border collien Grace.
13 år: Prins Christian er vokset sin mor over hovedet. Her er familien I Oslo, Norge til prinsesse Ingrid Alexandras konfirmation i august 2019.
12 år: Prins Christian overværrede den færørske pokalfinale mellem B36 Thorshavn og HB Thorshavn sammen med sin far under kronprinsparrets besøg på Færøerne i august 2018. Han fik lov til at overrække medaljerne efter kampen, som blev vundet af B36 Thorshavn efter en straffesparkskonkurrence..
11 år: Prinsesse Josephine, prins Christian og prins Vincent besøgte i Billund i forbindelse med åbningen af parken Lego Houses.
10 år: Selvom man er prins skal der også være tid til leg. Prins Christian har officielle opgaver, men det meste af tiden får han lov til at være en næsten almindelig dreng.
9 år: Både regentparret, dronning Margrethe og prins Henrik, og kronprinsparret med deres fire børn var samlet til sommerfotografering i 2014.
8 år: Under kronprinsparrets besøg i Qaqortoq, Grønland i sommeren 2014 fik prins Christian mulighed for at afprøve sine evner på en fodboldbane.
7 år: Under den årlige sommerfotografering på Gråsten Slot i 2013 demonstrerede prins Vincent, hvorfor det ikke altid er let at lege med sin lillebror.
6 år: Prins Christians nye to småsøskende, Josephine og Vincent, blev døbt i Holmens Kirke den 14. april 2011.
6 år: Da der var OL i London overværede kronprinsparret og deres to børn kvartfinalen i håndbold for kvinder mellem Danmark og Sverige. Kampen endte 22-24 til Danmark.
5 år: I november 2010 - kort efter prins Christians fødselsdag - overværede den kongelige familie den årlige Hubertusjagt i Dyrehaven nord for København. Her fik prins Christian testet sin styrke mod sin fætter prins Nikolai på Eremitageslottets balkon.
4 år: Fra prins Christian har været helt lille er han taget på skiferie med sin familie. Her er familien afsted i starten af 2010 i Verbier i Schweiz - det selvsamme sted, hvor prinsen og hans søskende snart skal starte på kostskole.
3 år: Her ses den lille prins med sin lillesøster prinsesse Isabella, som kom til verden i 2007. På billedet her er hun et år gammel, mens prins Christian er tre år.
2 år: Prins Henrik var protektor for Zoologisk Have i København og sammen med sit to-årige barnebarn deltog han i indvielsen af det nye Elefanthus. Prins Henrik døde i 2018.
1 år: Som et-årig var prins Christian i sin mors, kronprinsesse Marys hjemland Australien. Den lille familie besøgte Bonorong Wildlife Park i Hobart den 24. november 2006. Her så den lille dreng blandt andet tasmanske djævle, wombats, wallaby-kænguruer og koalaer.
0 år: Kronprinsesse Mary og hendes lille søn forlod Christiansborg Slotskirke efter den royale dåb lørdag den 21. januar 2006. Prinsen blev døbt Christian Valdemar Henri John.
Nyfødt: Kronprinsen fældende en tårer under sin søns barnedåb.