Ekspert: De unge kongelige skal træffe et afgørende valg om deres egen fremtid
Det hører med til den kongelige titel at promovere Danmark, også selvom syv af Dronningens børnebørn ikke har udsigt til apanage, mener historiker.
18-årige prins Nikolai har med sine første skridt på catwalken også taget de første skridt mod et liv, hvor han skal tjene sine egne penge.
Den samme situation kommer også til at gælde de øvrige af Dronningens børnebørn, der ikke står som direkte arvinger til tronen.
Kongehuset meddelte nemlig i 2016, at man kun forventede, at kronprinsparrets ældste søn, prins Christian, kommer til at modtage årpenge, også kaldet apanage.
Uvant situation
Dermed er det altså op til kongehusets unge prinser og prinsesser selv at definere deres roller og dermed også, hvordan de vil tjene deres penge. Og det er en ny situation i det danske kongehus, forklarer historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.
- Der er ikke nogen regler for, hvad de skal, og vi har ikke set den situation før, at så mange, som vi kommer til at se i de kommende år, vil stå som medlemmer af kongehuset, men uden apanage, siger han til TV 2.
Kan ikke gøre hvad som helst
Men selvom de yngste medlemmer af kongehuset på papiret er frit stillet, når de fylder 18 år, er der til en vis grad stadig en social forventning om, hvad en prins eller prinsesse af Danmark kan beskæftige sig med, mener Lars Hovbakke Sørensen.
- De kan ikke bare gøre hvad som helst. De skal være meget opmærksomme på, at pressen vil følge dem rigtig tæt, lige meget hvad de foretager sig både i arbejdslivet og privatlivet. Derfor vil der også være mange forskellige meninger om, at man for eksempel får en modelkarriere, siger kongehuseksperten.
Det betyder, at det er blevet vanskeligere at være ung kongelig end tidligere.
- Der lå det mere fast, at man skulle gøre nogle bestemte ting, men i dag er alle muligheder åbne, og man skal selv definere sit arbejde og den måde, man vil indrette sig på, siger Lars Hovbakke Sørensen.
Kendis eller ej?
Spørger man Sebastian Olden-Jørgensen, der er lektor ved Københavns Universitet og forfatter bag en bog om kongehuset, skal prins Christians brødre, søstre, fætre og kusiner først og fremmest træffe et valg om, hvorvidt de vil bruge deres kongelige status eller ej.
- Det største valg, de træffer, er det principielle valg i, om de vil leve som kendisser, eller om de vil droppe ud af ugebladsfæren, siger han og tilføjer, at det for eksempel kunne være ved at tage en handelsuddannelse og få et ”almindeligt” arbejde.
Dog kalder han det oplagt, at de unge prinser og prinsesser vil vælge en vej, hvor de kan få noget ud af deres kongelige baggrund – og her kunne et bud være NGO-arbejde.
Titlen kan give skub
- Det er et felt, hvor man selvfølgelig skal have evnerne, men den status, man har som kongelig, kan også give et lille skub. Og det er også tilfældet i modelbranchen, siger Sebastian Olden-Jørgensen.
Helt klart er det også, at kongehusets yngste medlemmer skal finde ”deres profil”, hvis de vil være offentlige personer, understreger Sebastian Olden-Jørgensen og nævner kronprinsesse Mary som eksempel.
- Kronprinsessen blev, særligt i de første år, slået op på, at hun var et stilikon. Og det er helt tydeligt, at hun også fra start har satset på velgørende arbejde med marginaliserede børn, mobning og her på det seneste kvinder i u-lande, siger han.
Et job med gennemsigtighed
Historiker Jon Bloch Skipper, der også har skrevet flere bøger om kongehuset, tilslutter sig, at prinserne og prinsessernes fremtidige jobs gerne skal have et velgørende eller erhvervsfremmende formål.
- De har ret gode muligheder for at påtage sig arbejde inden for velgørende og humanitære organisationer. Og så er der en tradition for prinsernes vedkommende: De kan have en tilknytning til Forsvaret på en eller anden måde, siger han og nævner samtidig, at Udenrigsministeriet er en oplagt mulighed.
Da det kom frem, at kongehuset ikke forventede, at alle i den store royale børneflok skulle modtage apanage, blev det også nævnt, at børnene ville have gode muligheder i danske globale virksomheder som Mærsk, Carlsberg, Novo Nordisk, Grundfos og Vestas.
- Hvis de er dygtige og har hovederne skruet rigtigt på, har de en kæmpe fordel på grund af deres stærke, internationale netværk, og de kan åbne en masse døre, lød det dengang fra brandingekspert og client service director hos MKTG Simon Bastiansen.
Skal sælge Danmark
Vigtigst er det dog, at de unge kongelige får et arbejde, der er ”gennemsigtigt for danskerne”, påpeger historiker Jon Bloch Skipper.
- De skal altid være opmærksomme på ikke at blive forbundet med noget, der kan kaste kongehuset som institution ud i nogle interessekonflikter. De må ikke være i lommen på politiske partier, organisationer eller særligt økonomiske interesser. Det går ikke, forklarer han.
Samtidig påpeger han, at det hører med til den kongelige titel at promovere Danmark, også selvom syv af Dronningens børnebørn ikke har udsigt til apanage.
- Det, der følger med i bagagen, når man er en del af "et familiefirma", som Dronningen siger, er, at man altid er med til at promovere det fælles værdifulde - om det er vores kultur, historie, produkter eller vores erhverv. Det er derfor, de er der og nyder deres helt unikke særstilling, siger Jon Bloch Skipper.
- De er stadig med i alle mulige sammenhænge i kraft af, at de er født af dem, de er.