For 12 år siden kom kronprinsparrets første søn til verden.
Flaget er hejst, og der er 12 lys i kagen hos kongefamilien.
Kronprinsparrets ældste, H. K. H. prins Christian, fylder søndag år, og på trods af den unge alder har han allerede fået en stor plads hos danskerne. Og det er der ikke noget at sige til.
- Han er en sympatisk og velopdragen dreng, der er meget opmærksom på sine søskende. Interesse for andre er en god egenskab, når man engang skal være konge, siger historiker, Ph.d. og kongehusekspert Lars Hovbakke.
Opfører sig som en konge
Prins Christian er nummer to i den danske tronfølge, og det betyder, at han bliver kronprins, når hans far, kronprins Frederik, bliver konge - eller hvis hans far går bort før Hendes Majestæt Dronning Margrethe.
Selvom der nok kommer til at gå mange år endnu, før det bliver en realitet, så er den unge prins ifølge kongehuseksperten allerede en rigtig konge.
- Forstået på den måde, at han opfører sig kongeligt, når han er ude på officielle opgaver. Han bukker og husker alle de ting, man ellers ikke kan forvente af en dreng på den alder, siger han og fortsætter:
- Men i modsætning til sin far, Frederik, der havde lidt svært ved at finde sig til rette i rollen, da han var yngre, falder det Christian meget naturligt.
51 velskabte centimeter
Den nu 12-årige prins bærer det fulde navn Christian Valdemar Henri John og kom til verden i 2005 klokken 01.57. Kronprins Frederik kunne derefter stolt meddele pressen, at han var blevet far til en velskabt søn på 51 centimeter.
Det var en tydelig rørt Kronprins, der i 2005 viste, hvor stor hans første søn Christian var da han blev født.
Til daglig går han i 6. klasse på Tranegårdskolen i Hellerup, og han er dermed det første medlem af kongefamilien, der ikke kom på privatskole. Senere fulgte prinsesse Isabella i storebrors fodspor og sidst de to tvillinger, der startede i 0. klasse efter sommerferien i år.
Prins Christian bliver som tronarving den eneste af Dronningens børnebørn, der kommer til at modtage penge af staten – den såkaldte apanage. De syv andre børnebørn må tjene deres egne penge, når de bliver myndige.
Prins Christian: Se hans liv i billeder
2005
Prins Christian kommer til verden 15. oktober
Foto: Stine Bidstrup, Polfoto
Det første officielle billede af Danmarks kommende konge prins Christian er taget ved Rigshospitalet få dage efter fødslen.
Han kom til verden 51 centimeter lang og 3500 gram tung - både mor og søn havde det godt efter fødslen.
2006
Kronprinsessens eget baby-billede
Foto: Kronprinsesse Mary, polfoto
Dette skønne billede har kronprinsesse Mary selv taget af sin førstefødte søn, prins Christian.
2007
Fejrede farmor fra balkonen
Foto: Jens Dresling, Polfoto
Halvandet år gammel var prins Christian med til at fejre sin farmor, dronning Margrethes, 67-års fødselsdag. På balkonen på Amalienborg fangede publikum i den grad hans fokus.
2008
Prins Christian er med sin farfar, prins Henrik, til åbning af det nye elefanthus i København Zoo. Han trykker næsen flad mod ruden for bedre at kunne se de store dyr. Foto: Scanpix
Med mor til julekoncert
Foto: Kenneth Meyer, Polfoto
Som treårig var prins Christian med sin mor til julekoncert i Esajas Kirke i København i december måned.
2009
Til dåb i Møgeltønder Kirke
Foto: Carsten Andreasen, Polfoto
Prins Christian viste sig som en lille spilopmager og charmerede hele pressen, da han tre år gammel hoppede ned ad den røde løber ved prins Henriks dåb i Møgeltønder.
2010
Prins Christian fylder fem år
Foto: Franne Voigt, Polfoto
I anledning af prins Christians fem-års fødselsdag blev der taget en række sorthvide fotos, der viste en glad og storsmilende dreng.
2011
Første skoledag
Foto: Keld Navntoft, Scanpix
Som seksårig starter prins Christian på Tranegårdsskolen i Gentofte flankeret af sine forældre.
2012
Prins Christian fylder syv år
Foto: Kronprinsesse Mary, Polfoto
I anledning af prins Christians syvårs fødselsdag tog kronprinsesse Mary en række billeder af sin førstefødte søn ude i naturen.
2013
Otte år gammel
Foto: Kronprinsesse Mary, Polfoto
Året efter tog kronprinsessen også selv de officielle fødselsdagsbilleder af prins Christian.
2014
Ni år gammel
. Foto: Patrick van Katwijk, AP
Prins Christian sammen med sin farmor, dronning Margrethe.
2015
10 år gammel
Foto: Steen Evald, Polfoto
I dag fylder prins Christian rundt, og der er blevet taget helt nye billeder i dagens anledning.
2016
11 år gammel
Foto: Scanpix
Et billede af en glad og smilende prins Christian udsendt af kongehuset i anledning af hans 11 års fødselsdag.
2017
Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix Denmark
Prins Christian til åbning af et nyt kreativt oplevelseshus i Billund. Her var han tilstede med sin mor og far, kronprinsparret, og sine søskende, Isabella, Vincent og Josephine. På billedet ses Prinsen sammen med Jens Vilstrup, general Manager for LEGO House.