Videofortælling

Ă…rhundredets bryllup: Dagen Danmark stadig husker

Videofortælling

Ă…rhundredets bryllup: Dagen Danmark stadig husker

Den 14. maj 2004 var dagen, hvor kirkeklokkerne bimlede over det ganske land. Det var dagen, hvor tusindvis af mennesker stod stimlet sammen i de københavnske gader, og hvor millioner sad klinet til fjernsynsskærmen. Et eventyr blev besejlet, og fire fødder kunne tage de første skridt pĂĄ en livslang rejse.
Det var dagen, hvor kronprins Frederik fik sin Mary. Mandag den 14. november er det præcis 12,5 ĂĄr siden og dermed har de kobberbryllup.

Vielsen

TĂĄrer fra en prins

Var der smidt en knappenĂĄl, havde man højst sandsynligt hørt det. Den blomsterdekorerede kirke var fyldt til randen med 800 gæster, da kirkeklokkernes bimlen blev svagere og svagere for til sidst at holde inde. 
Bruden var ankommet, og det eneste, der kunne høres, var gæsternes forventningsfulde stilhed. 
Kameraet var rettet mod prinsen. Den hĂĄrdkogte frømand, der med Ă©t vandt hele Danmark hjerte, da tĂĄrerne hobede sig op i de klare blĂĄ øjne.
Men i samme øjeblik flød musikken igen i Vor Frue Kirke. Dørene gik op, drengekoret sang 'Zadok the Priest', og ind kom Mary.
 
Det nygifte kronprinspar pĂĄ vej ud af kirken. Foto: Scanpix

Karetturen

48 heste i Københavns gader

Tusindvis af mennesker stod stimlet sammen langs ruten, hvor kronprinsparret og et enormt arsenal af heste og ryttere skulle ride gennem de københavnske gader fra kirken til Amalienborg.
Parret skulle køre i ĂĄben karet, og selvom vejret fra morgenstunden syntes tvivlsomt, var solens strĂĄler begyndt at titte frem i løbet af eftermiddagen, hvor vielsen fandt sted.
Karetturen gik blandt andet gennem Strøget, hvor flere havde taget plads i vinduerne og kastede med ris efter det nygifte par.
Folk var mødt op i hobetal for at få et glimt af parret på karetturen. Foto: Scanpix

Balkonkysset

En eksplosion af danske og australske farver

Hvis det nygifte kronprinspar følte sig overvældet af danskernes jubel pĂĄ karetturen, sĂĄ havde de nok ikke turde drømme om det syn, der mødte dem pĂĄ Amalienborg. 
En sand farveeksplosion af rødt og blĂĄt bølgede ivrigt pĂĄ slotspladsen foran Christian den 8.'s palæ, da tusindvis af danskere viftede løs med danske og australske flag.
Men intet eventyr uden et kærlighedskys. Vist var befolkningen kommet for at se de nygifte, men kronprinsparret kunne nok ane, hvad de mange fremmødte i virkeligheden higede efter. 
Der gik da heller ikke længe, før Mary tilskyndede Frederik til et kys, og slotspladsen brød ud i jubel.
Mary og Frederik pĂĄ balkonen. Foto: Scanpix

Talerne

Vægtløs kærlighed

I et gigantisk festtelt pĂĄ Fredensborg Slot blev bryllupsmiddagen holdt. Indimellem det krydderstegte dĂĄdyr, den hvide chokolademousse og den udsøgte vin, stod dagens fire talere klar med bevægende ord. 
Prins Henrik lagde ud og bød gæsterne velkommen. Men der var ingen tvivl om, at den nye kronprinsesse fik de varmeste ord.
Med betegnelsen 'den lysende stjerne' bød han Mary velkommen i familiens hjerter.
Kronprinsessens egen far, skotske John Donaldson, morede selskabet med referencer til familiens strid med vikingerne for 800 ĂĄr siden.
- Donalds bedstefar ville havde undret sig over, hvorfor han dog havde givet sig i kast med sĂĄ store besværligheder, nĂĄr vi nu her, cirka otte ĂĄrhundrede senere, er vidne til foreningen mellem vikingen Frederik og Mary fra MacDonald-klanen. 
Dronning Margrethe løftede sløret for, hvor stor en indvirkning Mary har haft pĂĄ Frederik. 
- Vi ved nok, hvordan du har fundet frem til dit sande jeg. Det skete, da du mødte Mary, fortalte dronningen.
Kom, lad os gå. Kom, lad os se. Gennem tusind verdener venter vægtløs kærlighed.
Kronprins Frederik
Mest rørende af alt var nok kronprins Frederiks egen tale til sin brud. Her fortalte han blandt andet, at den styrke og glæde, som Mary giver ham, slĂĄr alt tvivl og mørke til jorden.
Til slut citerede han fra sangen 'Mon de kan reparere dig' af Lars H.U.G. og hĂ©r kunne kronprinsessen ikke længere holde tĂĄrerne tilbage.
- Jeg elsker dig, Mary. Kom lad os gå, kom lad os se, gennem tusind verdener venter vægtløs kærlighed, sagde han.
Mary måtte kæmpe med tårerne, da Frederik citerede 'Vægtløs kærlighed' i sin tale. Foto: Scanpix

Brudevalsen

Dansen pĂĄ det ternede gulv og 90 kilo tung kage

Efter bryllupsmiddagen i det opslĂĄede telt var tiden kommet til at rykke ind i riddersalen pĂĄ Fredensborg slot. Her blev der danset brudevals, og de mange gæster bevægede sig traditionen tro tætter og tættere pĂĄ brudeparret, der til sidst mĂĄtte standse.
​
Men intet bryllup uden kage. Efter dansen blev den to meter høje og godt og vel 90 kilo tunge bryllupskage serveret. Bunden var pyntet med seks små chokoladefigurer, der hver fortalte en lille historie om parret.

Konditorer fra hele landet havde arbejdet i en hel mĂĄned pĂĄ at lave den 10 etager høje kage, som der ellers ikke er tradition for at servere ved bryllupper i det danske kongehus. Tidligere har man foretrukket overflødighedshorn ved store, festlige begivenheder.
Dagen efter brylluppet fløj Frederik og Mary i al hemmelighed til Afrika, hvor de fejrede hvedebrødsdagene i Kenya, Tanzania og pĂĄ Zanzibar.
Den to meter høje bryllupskage vejede godt og vel 90 kilo. Foto: Scanpix