Royale

Prins Felix har fødselsdag! Se hvor han er skudt i vejret

Kongehuset har offentliggjort billeder af de to ældste prinser i anledning af prins Felix' fødselsdag.

Der er fødselsdag i det danske kongehus, og derfor er flaget hejst på Amalienborg fredag. 

Anledningen er prins Felix, der fylder 14 år, og i den forbindelse har fotograf Steen Brogaard taget nye billeder af kongehusets ældste prinser. 

Storebror Nikolai på 16 år tager i øjeblikket sin gymnasiale uddannelse på Herlufsholm Kostskole i Næstved, mens prins Felix bor hos grevinde Alexandra.

Efter sommerferien skal Felix begynde i 8. klasse på Krebs skole på Østerbro i København. 

Fotograferet i fulgereservat

Felix er den yngste søn af prins Joachim og grevinde Alexandra, og den ottende i tronfølgerækken.

Hans fulde navn er Felix Henrik Valdemar Christian, og han blev født på Rigshospitalet og døbt i Møgeltønder Kirke 4. oktober 2002.

Brødrene har også de to halvsøskende Athena og Henrik, som prins Joachim har sammen med prinsesse Marie.

De nye portrætbilleder af prinserne er taget i Fuglereservatet ved Gundsømagle Sø omkring Roskilde.

Se billederne her:  

Det er ikke kun prins Felix, der bliver fejret i de europæiske royale gemakker fredag.

Briterne fejrer nemlig prins George, som fylder tre år.