Royale

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia afslører længe ventet nyhed

I samarbejde med BILLED-BLADET

Snart bliver der sendt invitationer ud til endnu en stor fejring i det svenske kongehus - prins Carl Philip og prinsesse Sofias søn skal døbes.

Endnu en festlig begivenhed venter i Sverige.

Det svenske kongehus har offentliggjort, at prins Carl Philip og prinsesse Sofias søn, prins Alexanders dåb vil finde sted fredag den 9. september 2016 i slotskirken på Drottningholm Slott lidt udenfor Stockholm.

   Se ogsåPrinsesse Sofia og Carl-Philip har netop fejret deres første bryllupsdag. Få et tilbageblik her

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia blev den 19. april 2016 forældre til prins Alexander, og nu er tiden altså kommet til, at prinsen skal døbes.

Dåbsbarn på næsten fem måneder

For tre uger siden, fredag den 27. maj 2016, holdt kronprinsesse Victoria og prins Daniel barnedåb for deres søn, prins Oscar, og mange har ventet spændt på at høre, hvornår det svenske kongehus kunne finde tid i kalenderen til endnu en stor begivenhed. 

   Se ogsåDronning Margrethe på pressemødet: ”Mig skal I ikke have ondt af”

Det sker altså i begyndelsen af september, og til den tid vil prins Alexander Erik Hubertus Bertil være næsten fem måneder.

   Se ogsåNu fortæller dronning Margrethe om guldbrylluppet: Sådan skal det fejres