Ny skandale i Norge: Kronprins Haakon bruger hoffets penge privat

16x9
Kronpins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit ses her sammen med sønnerne Marius og Sverre foran Skaugum Gård, som er én af deres mange private ejendomme i Askershus Fylke, tæt ved Oslo-fjorden. Foto: All Over Press

Kronprins Haakon er igen kommet i modvind i de norske medier. Nu kritiseres han for at udnytte hoffets ansatte på sine private udlejningsejendomme.

For et par uger siden kom norske kronprins Haakon for første gang i modvind, da han blev beskyldt for at have lavet en "Alexandra", altså tjent millioner af kroner på at sælge en skatteyder-betalt bolig.

Kort derefter kunne Dagbladet.no afsløre, at det norske kongehus får hundredvis af millioner i det skjulte og i virkeligheden koster samfundet dobbelt så meget, som det fremgår af statsbudgettet.

Og nu er der så kommet nyt brænde til det royale bål. For ifølge Dagbladet.no udnytter kronprins Haakon hoffets ansatte til at vedligeholde sine private udlejningsejendomme i området omkring kongefamiliens residens Skaugum gård ved Oslofjorden.

- Statsbudgettets bevilling til Det kongelige hof skal ikke gå til drift og vedligehold af de kongeliges private ejendomme. Både løn og materialer som maling er at regne for driftsudgifter i denne sammenhæng, siger økonomiprofessor Erlend Kvaal fra Handelshøyskolen til Dagbladet.

Lejer om hoffets ansatte: De kommer, når vi tilkalder dem

Sidste år tjente kronprins Haakon angiveligt 1,4 millioner norske kroner på at udleje en række ejendomme i det naturskønne område omkring Skaugum gård. Penge, som han kan stikke i sin egen lomme, skattefrit.

Men ifølge de folk, der bor til leje på ejendommene, tyder det ikke på, at Kronprinsen tilsvarende dækker udgifterne af egen lomme.

- Huset, jeg bor i, er vældig godt vedligeholdt. Snedkere og andre håndværkere fra Det kongelige hof arbejder her hele tiden. Og hvis vi beder dem om at komme og gøre noget, så kommer de og gør det, siger en af Kronprinsens lejere på Skaugum til Dagbladet.

Hoffets medarbejdere er kun ansat til at skulle udføre officielle opgaver samt forestå driften af statslige ejendomme, mens privat vedligehold, forvaltning og vagtmestertjenester på de kongeliges syv egne ejendomme hører under deres private budget.

Hovedbygningen Skaugum gård, som den norske kronprinsefamilie selv bruger som residens, ligger i naturskønne omgivelser med udsigt over Oslo-fjorden.
Hovedbygningen Skaugum gård, som den norske kronprinsefamilie selv bruger som residens, ligger i naturskønne omgivelser med udsigt over Oslo-fjorden. Foto: All Over Press

Kongehuset forsvarer Kronprinsen

I de seneste 15 år er det fremgået klart af det norske statsbudget, at de kongeliges apanager skal dække udgifter til "drift og vedligehold af private ejendomme".

Men selv om kronprins Haakons fremgangsmåde har vakt stærk kritik fra både politikere og eksperter, vælger kongehuset at forsvare ham ud fra sin egen tolkning af reglerne.

I en mail fra kongehusets kommunikationschef, Marianne Hagen, til Dagbladet.no oplyses det, at det er en "skønsmæssig vurdering, som ligger til grund for dagens praksis", som indebærer at "staben på Skaugum udfører administration og vagtmestertjenester på udlejeobjekterne", som det hedder.

Ekspert: Stortinget bestemmer, hvordan hoffets penge skal bruges

En af Norges fremmeste eksperter i statsret og grundlov, professor Erik Holmøyvik ved Universitetet i Bergen, mener, at kongehuset tolker formuleringen i grundlovens paragraf 24 helt forkert.

Paragraf 24 lyder således: "Kongen vælger og afskediger efter eget omdømme sin hofstab og sine hofbetjente".

- Dette betyder, at kongen bestemmer, hvem han vil have som ansatte. Hoffets brug af Stortingets bevilliinger skal alligevel ske i henhold til forudsætningerne i statsbudgettet, som i dette tilfælde er formuleret klart og tydeligt. (...) Grundloven slår utvetydigt fast, at det er Stortinget, som bestemmer, hvordan hoffets penge skal bruges, siger Erik Holmøyvik og tilføjer.

- Stortinget bestemmer, hvordan pengene skal bruges i dette land, og sådan har det været, siden indføringen af parlamentarismen i Norge i slutningen af 1800-tallet, konstaterer han.

Foreløbig er der ingen konkrete politiske løsningsforslag på bordet, men der arbejdes på at gøre kongehusets økonomi mere åben og gennemskuelig.