Dronning Elizabeth fejrer fødselsdag: Se de historiske og sjældne billeder

16x9
Billederne af dronning Elizabeth er helt tilbage fra 1930'erne. Foto: Scanpix

I ny dokumentar vises sjældne og historiske billeder af dronning Elizabeth som ganske ung.

Søndag fejres den britiske monark dronning Elizabeth den 2., der tilbage i april fyldte 90 år. 

I den anledning sender britisk tv en dokumentar om den engelske dronning, der blandt andet indeholder kongehusets egne optagelser. 

Det er billeder fra disse optagelser, det britiske kongehus har offentliggjort, og som viser lidt mere om livet som kongelig. 

Her kan man blandt andet se en ganske ung prinsesse Elizabeth på Windsor Castle sammen med prinsesse Margaret og faderen kong George. 

På billedet ser man også kongehusets hunde, hvor der formentlig er tale om 'Dookie' og 'Jane', som ifølge Daily Mail var de første corgi-hunde, Elizabeth havde, og som blev givet til Elizabeth og Margaret i 1933. 

Fra venstre: Prinsesse Elizabeth, prinsesse Margaret og kong George. Desuden hundene Dookie og Jane.
Fra venstre: Prinsesse Elizabeth, prinsesse Margaret og kong George. Desuden hundene Dookie og Jane. Foto: HANDOUT / Scanpix Denmark
Et stilbillede fra dokumentarfilmen, der vises søndag på britisk tv: Den unge prinsesse Elizabeth står med en fugl på armen.
Et stilbillede fra dokumentarfilmen, der vises søndag på britisk tv: Den unge prinsesse Elizabeth står med en fugl på armen. Foto: HANDOUT / Scanpix Denmark
Her ses prinsesse Elizabeth gøre sig klar til en svømmetur sammen med sin far, kong George.
Her ses prinsesse Elizabeth gøre sig klar til en svømmetur sammen med sin far, kong George. Foto: HANDOUT / Scanpix Denmark

TV 2 viser dokumentar

TV 2 markerer også dronning Elizabeths runde fødselsdag med dokumentaren 'Dronning Elizabeth: Et uforglemmeligt år', der vises søndag på TV 2, og som kan ses på TV 2 Play. 

I dokumentaren fortæller blandt andet dronning Margrethe om Elizabeth, som den danske monark kender godt. 

- Det er altid noget helt særligt og afslappende, når vi mødes. Det er meget dejligt, fortæller dronnning Margrethe i dokumentaren.

I dokumentaren fortæller hun også, hvordan det er at vokse op til at skulle overtage en trone. Her sammenligner hun med, da hun stod til at overtage fra sin far Frederik, og da dronning Elizabeths far George døde i 1952.

- Man opdrages til det. Det er pålagt en, men man har samtykket. Og man ved, at det kommer til at ske, så når det kommer, siger man: 'Ja, det vil jeg'. 

square to 16x9