Alexandra om apanage-kritik: Nogle gange bliver der skrevet ting, man ikke skal blive ked af
Kongehuset pressede på for at få Alexandra på finansloven, da hun blev skilt fra Joachim - stor fejl, mener kongehusekspert Trine Villemann.
Over otte sider i dagens BT taler grevinde Alexandra ud efter sin anden skilsmisse. Det er det længste offentlige interview grevinden har givet længe, og det kommer kun kort tid efter, at venstrefløjen i Folketinget har forsøgt at få revideret den bestemmelse, der sikrer grevinde Alexandra en ydelse, apanage, trods at hun ikke længere er gift ind i det danske kongehus.
En ordning, der især efter at hun solgte sin villa efter skilsmissen med sin anden mand, Martin Jørgensen, har mødt kritik.
Grevinden er imidlertid selv ganske fåmælt, når talen falder på dette emne:
- Der var en ordning, der blev besluttet i Folketinget. Det er dét, jeg vil sige til det. Og hvad angår meningsmålinger, er det sådan, det er. Når man er en offentlig person, er der en balance. Jeg har sagt til mine børn, at der i ny og næ vil blive skrevet ting om familien, som de ikke skal blive kede af, siger grevinde Alexandre i et eksklusivt interview til BT.
I 2016 får Alexandra 2,3 millioner kroner i apanage. Til sammenligning får prins Joachim 3,5 millioner og kronprins Frederik 19,6 millioner, hvoraf de to millioner går til kronprinsesse Mary.
Artiklen fortsætter under tidslinjen.
Kongehuskritiker: Omgår grundlov med særlov
Forfatter og kongehusekspert Trine Villemann har længe kritiseret kongehuset og de danske politikere for at have grevinde Alexandra på finansloven.
Da prins Joachim og Alexandra tilbage i 2004 inviterer til pressemøde, tror mange, at de måske har en lille ny på vej. Men det viser sig hurtigt, at det faktisk er helt det modsatte, pressemødet handler om. De fortæller nemlig, at de har besluttet sig for at lade sig separere med henblik på en skilsmisse. Efter pressemødet blev skilsmissen ordnet meget privat, og beskeden til pressen var også, at skilsmissen var et 'privat anliggende'.
I al privathed aftaler Kongehuset, hvordan Alexandras økonomi skal hænge sammen, nu hvor hun ikke længere er prinsesse og selvskrevet til apanage. Kongehuset beslutter sig for, at Alexandra fremover skal have en årlig offentlig ydelse. Derfor sendes Kongehusets økonomichef til et møde i Statsministeriet med et regnskab, som Amalienborg har lavet.
Ifølge Trine Villemann skulle regnskabet bruges til at vise, hvilke økonomiske behov Alexandra har. Ud fra dette regnskab blev Kongehuset og regeringen enige om, hvilket beløb ydelsen skulle starte med, og hvordan den i fremtiden skulle reguleres.
Meget hurtigt gik man i Statsministeriet i gang med at klappe det politiske landskab af og sikre sig et flertal. Samtidig sikrede de sig, at der ikke var problemer i forhold til det juridiske. Og lige netop i forhold til det juridiske aspekt, mener Trine Villemann, at man 'voldtog grundloven':
- Det er et krav fra grevindens side, at hvis hun en dag ikke længere er medlem af Kongehuset, fordi hun bliver gift igen, skal hun stadig beholde sin ydelse. Det er en omgåelse af grundlovens paragraf 11, som lyder, at der kun kan ydes penge til medlemmer af den kongelige familie. Den paragraf omgår man, ved at lave en særlov.
Praktisk at beholde godt forhold til Alexandra
Særloven lyder på, at hvis hun gifter sig igen, overgår pengene til at være en statsydelse; altså at når hun ikke længere er medlem af kongefamilien, bibeholder hun stadig alle sine rettigheder.
- Særloven ender med, at kongehuset sender regningen fra prins Joachims hustrubidrag videre til de danske skatteydere. Det er den mest udemokratiske og sjuskede lov i flere årtier, siger Trine Villemann.
Hun fortæller, at intet andet kongehus - der også har haft en række skilsmisser - har tørret regningen for en kongelig skilsmisse af på deres skatteborgere.
Historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen oplevede Kongehusets ageren som et udtryk for, at man ønskede, at skilsmissen skulle foregå så smertefrit som muligt.
- Kongehuset ville gerne etablere et godt forhold mellem dem og Alexandra, og det var praktisk for Kongehusets medlemmer, at man behandlede hende godt, siger han.
Kunne have givet ballade
Men hvorfor havde Kongehuset så travlt med at få politikerne til at lave en særlov, så Alexandra kunne få et årligt millionbeløb af staten? Trine Villemann mener, at særloven skal ses som et stort fedt holdkæftbolsje i frygt for, at hun ville sladre om, hvad der foregik i de kongelige gemakker.
- Det forstår man jo godt, men man sender da ikke regningen til skatteyderne. De burde have løst det internt eller på en anden måde. De har jo eksempelvis masser af rige venner, som gerne træder til i andre sammenhænge.
Lars Hovbakke Sørensen ser både fordele og ulemper ved, at grevinde Alexandra kom på finansloven.
- Befolkningen er uenige i beslutningen, men der havde nok været noget ballade og en masse konflikter, hvis ikke man havde taget den her beslutning, siger han og slår alligevel fast, at beslutningen ikke skader kongehuset, men blot grevinde Alexandra.