Royale

Victoria i H&Ms ventetøj

I starten af ugen aflagde kronprinsesse Victoria og prins Daniel officielt besøg på Gjorvaln-slottet i Jarfalla i Sverige. Kronprinsessen var igen klædt i 'nationalmærket' H&M.

Den gravide Victoria, der har termin i marts, var klædt lunt på i en ¾ lang sort overfrakke fra H&M´s linje med ventetøj, der hedder 'MAMA'. Linjen udmærker sig ved at have alt lige fra strømpebukser, undertøj og smarte outfits, der alt sammen passer til en voksende mave.

Ligesom mange andre gravide har Victoria tilsyneladende skruet lidt ned for prisniveauet på anskaffelserne i den søde ventetid.

Victorias budgetvenlige overtøj var blevet pimpet ud med en flot taske og et smart tørklæde fra det danske modehus Malene Birger.