Royale

Gravide Victoria viser maven frem

Den gravide, svenske kronprinsesse Victoria befinder sig i øjeblikket på dansk jord, nærmere bestemt i København.

Victoria besøgte den internationale miljøorganisations ICES' danske kontor på H. C. Andersens Boulevard. Et kontor, der blandt andet står for at oplyse og koordinere den marineforskning, der udføres i blandt andet Nordatlanten.

Miljøet har altid optaget den svenske tronarving - og måske netop derfor tog hun sig tid til at lægge vejen forbi vores hovedstad.

Med sig havde Victoria et massivt korps af sikkerhedsfolk, der havde til formål at beskytte den gravide prinsesse. Selvom sikkerheden var i top, havde Victoria dog tilladelse til at stille op til ære for de danske pressefotografer.

Iført en offwhite silke-skjorte, sorte jeans og en grå ulden cardigan optrådte Victoia lige så stilsikkert, som hun plejer.

Den åbne trøje gav frit udsyn til prinsessens spirende mave. Prinsessen er sat til at skulle føde i marts 2012.