Royale

Victoria aflyser USA-rejse

Den svenske kronprinsesse Victoria har pludselig aflyst et officielt besøg i USA, så rygterne svirrer, om der skulle være problemer med graviditeten.

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel har netop afsluttet et officielt besøg i Åbo i Finland, og derefter var det planlagt, at parret skulle rejse til USA.

Men den plan er nu aflyst, da den gravide kronprinsesse har valgt at blive hjemme i stedet for.

Ny beslutning

Kronprinsesseparret skulle ellers rejse rundt i landet med flere officielle arrangementer i både Washington og New York, skriver den svenske avis 'Ekspressen'.

"Det stemmer, at kronprinsessen ikke rejser med til USA. Det er en beslutning, der er truffet her for nylig", bekræfter det svenske hofs informationschef, Bertil Ternert.

"Det er en lang rejse med et utroligt intensivt program. Det kunne blive for meget for kronprinsessen. Hendes nedkomst er jo sat til at finde sted i begyndelsen af det nye år. Ingen i familien vil risikere noget. Det er en enig beslutning fra deres side", tilføjer Bertil Ternet.

Daniel alene afsted

Dermed bliver prins Daniel sendt alene afsted til USA. Her skal han blandt andet besøge den svenske FN-delegation i New York. I The Big Apple samt Washington skal Daniel også besøge skoler sammen med den svenske socialminister Göran Hägglund. Ekspressen har dog fået et par kommentarer fra Victoria om hendes tilstand til eventuelle urolige undersåtter.