X Factor

Følg tredje 'X Factor'-liveshow her

Hvad skete der?

Årets tredje liveshow er slut. Det endte med at buschaufføren Henrik Hedelund måtte forlade 'X Factor'.

Han var berørt af de kommentarer, han fik undervejs.

Se og læs alle højdepunkter og reaktioner fra showet nedenfor.

Denne liveblog opdateres ikke mere.

Se programmet på TV 2 PLAY.

Pigeduo rørt over Blachman-kommentar

Simon Kvamms gruppe ROSÉL sang ’Rigtige venner’ i årets tredje liveshow.

Og den version af Jodle Birges klassiker fik dagens mest bemærkelsesværdige kommentar med på vejen. Thomas Blachman blev virkelig rørt af det og kaldte ligefrem versionen ”genial”.

Den kommentar gjorde stort indtryk på Rosa og Selma fra ROSÈL:

- Det rører også os, når han siger det. Det er en kæmpe cadeau fra en meget respekteret mand. Han er en ’X Factor’-legende, så det blev vi da mega stolte over, fortalte de efter programmet.

Hvad havde I selve regnet med – det var jo en meget særlig version af den her sang?

- Vi har været meget nervøse. Vi har det sådan hver uge, at vi glæder os til at vise, hvad vi har arbejdet med, men det er jo også sådan med det her program, at man ikke ved hvad folk stemmer ud fra, så man kan jo bare prøve at nyde det, forklarer de.

- Men det er svært at beskrive, for det er alt og intet på samme tid, fortsatte de.

Kristoffer Lundholm i farezonen: - Det var nervepirrende

26-årige Kristoffer Lundholm stod – ligesom Henrik – i farezonen for første gang. Og det havde han det ikke godt med:

- Det var nervepirrende, fortalte han efterfølgende, da vi interviewede ham på scenen,

Han har dog prøvet at forberede sig mentalt:

- Hver uge forbereder jeg mig på, at det kan ske, at det er sådan programmet er, forklarede han.

Nu har han sikret sig en ekstra uge i ’X Factor’. Og selv om han endte i farezonen i denne uge, er det langt fra givet, at det sker igen næste fredag. Det beviste Nambahlou i dag.

- Det eneste jeg fokuserer på nu er, at jeg gør det så godt, jeg kan, og at jeg giver det en skalle, lød det fra Kristoffer Lundholm.

Henrik berørt af hårde kommentarer

Buschaufføren Henrik Hedelund fra Thorum i Nordvestjylland måtte forlade ’X Factor’ efter årets tredje liveshow.

- Det er en del af gamet. Det var den tid, der var. Det var fedt at være med, fortalte han, da det hele var afgjort.

Efter hans optræden i dag modtog han og dommer Kwamie Liv hårde ord fra både Thomas Blachman og Simon Kvamm. De to dommere var forvirrede og havde svært ved at forstå den retning, som Henrik var på vej i.

På tv-billederne blev Henrik tydeligvis berørt af kommentarerne, og det satte han flere ord på, da vi fangede ham efter programmet.

Blev du rørt på scenen?

- Det tror jeg, alle ville være blevet. Men det er jo også en del af det, så det må jeg jo bare tage med, fortæller Henrik.

- Nu skal jeg hjem og slappe af – og så skal jeg selvfølgelig følge med i, hvordan det går de andre, sluttede han.

Så er 'X Factor' slut for i dag - følg med her for de første reaktioner

Vi arbejder på kommentarer fra deltagerne. Følg med her.

Blachman sender Henrik hjem

Efter lange overvejelser sender Thomas Blachman Henrik hjem.

- Du er en yndig mand. Fuldstædig uselvisk af natur, siger Blachman. 

Han forklarer, at det ikke var et nemt valg, han står med. 

Thomas Blachman fortæller, at han ville elske at kunne sige, at han var sulten på mere af det samme. Men det er han ikke. Derfor fastholder han Kristoffer Lundholm i programmet.

- Kristoffer, du er en superrobust sanger, siger han.

Blachman står med det endelige valg

Simon Kvamm og Kristoffer Lundholm har sammen prøvet at skubbe tingene til kanten, fortæller dommeren. 

Han mener, at det er på tide, at Henrik forlader konkurrencen. Kvamm sender dermed Henrik hjem.

Kwamie Liv fortæller, at grunden til, at hun sidder som dommer i programmet, er, at folk kan se nogle, de kan spejle sig i. Og sådan en er Henrik. Kwamie Liv sender Kristoffer Lundholm hjem. 

Henrik på scenen i farezonen

Henrik skal sikre sig overlevelse med sangen 'Café måneskin' af Lars Lilholt.

Kristoffer Lundholm på scenen i farezonen

Kristoffer Lundholm har valgt at synge 'Love and hate' af Michael Kiwanuka. 

Kristoffer Lundholm og Henrik er i farezonen

Sigalaz er som de sidste direkte videre

ROSÉL er videre

Clara Nedergaard er videre

theodor er videre

Nambahlou er videre

Hvem går direkte videre, og hvem skal i farezonen?

Nu skal det afsløres, hvilke to deltagere der har fået færrest stemmer og dermed ryger i farezonen. De skal igen synge og kæmpe for at blive i 'X Factor'. Derefter er det op til dommerne at beslutte, hvem der må forlade 'X Factor'. 

Spørgsmål

Henrik :

Hvornår begynder afstemningen?

Svar:

Hej Henrik,

Afstemningen er i fuld gang. Du kan stadig nå, at afgive din stemme - lidt endnu.

Skynd dig.

/Jacob

To deltagere skal i farezonen

Spørgsmål

Maia:

Skriver du, hvem der går videre?

Svar:

Hej Maia,

Du kan tro, vi holder jer opdateret på, hvem der går videre. 

Fem deltagere går direkte videre, og to skal synge for deres overlevelse.

/ Stine 

Velkommen tilbage fra pause

Nu optræder bandet Ekspressen.

Spørgsmål

Palle:

Hvornår bliver liveshow tilgængeligt på TV 2 PLAY?

Svar:

Hej Palle, 

Tak for dit spørgsmål! 

Du kan allerede nu se tredje liveshow på TV 2 PLAY, her.

/ Stine