Vild med dans

Se højdepunkterne fra premieren på 'Vild med dans'

Hvad skete der? Fredag aften skulle de ti nydansere for første gang vise deres dans i 'Vild med dans'.

Hvorfor skulle du følge med? Der var ingen udstemning i det første program, men alle par tager seerstemmer og dommerkarakterer med videre til næste uge. Her skal det første par skal forlade konkurrencen.

Du har kunnet følge med i programmet her i livebloggen eller gense det på TV 2 PLAY.

Tak for i aften

Tak fordi du fulgte med i livebloggen. Du kan gense alle dansene, dommerkommentarerne og højdepunkterne i livebloggen her.

Du kan se eller gense hele aftenens udsendelse på TV 2 PLAY.

Har du en god idé til os?

En ny sæson af 'Vild med dans' går i gang fredag 9. september. 

Vi er to journalister, der dækker programmet. Men der er måske nogle historier, vi ikke har tænkt på. Derfor vil vi meget gerne have din hjælp.

Undrer du dig over noget, der foregår i 'Vild med dans'? Har du nogle spørgsmål til programmet? Så er du meget velkommen til at skrive til fmad@tv2.dk eller najn@tv2.dk.

Måske kan din undren blive til en artikel på TV2.DK.

Bedste hilsner

Freja Sofie Madsen og Nanna Jakobsgaard Nielsen

Alle har været på gulvet

Nu har alle dansere været på gulvet. Der er tre par i front.

Aftenens topscorere er Katerina Pitzner og Morten Kjeldgaard, Joel Hyrland og Jenna Bagge og Nicholas Kawamura og Karina Frimodt. De fik allesammen 19 point.

Influencer Cecilie Schmeichel og hendes partner Damian Czarnecki fik aftenens laveste dommerkarakter med scoren 10. 

Der er ingen, der ryger ud i aften. I stedet tager alle par deres karakterer med til næste uge, hvor vi har årets første afgørelse. 

19 point til Joel og Jenna

Nikolaj Hübbe: 4

Anne Laxholm: 3

Sonny Fredie Pedersen: 5

Marianne Eihilt: 3

Jens Werner: 4

I alt: 19

Musikalsk tango hos komiker

Man kunne mærke Joel Hylands musikalitet i hans dans, lød det fra Nikolaj Hübbe.

- Jeg synes, du er vanvitttig musikalsk. Det er måske ikke så underligt, men det er ikke altid, at man alligevel kan plante det ned i kroppen. Det var jeg virkelig imponeret over. I var meget homogene, I var et rigtigt par, sagde han.

Anne Laxholm var enig.

- Du har et elegant standard-look. Teknikken kan vi snakke om i løbet af de næste uger, men du havde noget, der sagde "Jeg skal komme efter dig", sagde dommeren.

Skuespiller i tango

De sidste par på gulvet er skuespiller Joel Hyrland og Jenna Bagge. De danser en tango til ‘Too Close’ af Alex Clare.

17 point til Heidi Frederikke og Michael

Nikolaj Hübbe: 3

Anne Laxholm: 3

Sonny Fredie Pedersen: 4

Marianne Eihilt: 4

Jens Werner: 3

I alt: 17

Dommer: I ligner et rigtigt dansepar

Sonny Fredie Pedersen kaldte tv-vært Heidi Frederikke og partner Michael Olesen​ for et "rigtigt dansepar".

- Udover teknikken, så var det ligesom at se en standard-turné, I ligner et standard-par, sagde dommeren.

Marianne Eihilt tilføjede, at det lignede, Heidi Frederikke havde det rart på trods af, hvor angstprovokerende det er at stille sig op som amatør i en dansekonkurrence på tv.

- Michael smilte fra start til slut, jeg er sikker på, at du er fantastisk at danse med, Heidi Frederikke, sagde Marianne Eihilt.

Tv-vært i vals

Vi nærmer os aftenens sidste danse. Niende par på gulvet er tv-vært Heidi Frederikke og partner Michael Olesen​. De danser en vals til ‘At this moment’ af Michael Buble.

19 point til Katerina og Morten

Nikolaj Hübbe: 4

Anne Laxholm: 4

Sonny Fredie Pedersen: 4

Marianne Eihilt: 4

Jens Werner: 3

I alt: 19

Dommer: - Du er en performer

Katerina Pitzner er "en performer" lød det fra Nikolaj Hübbe.

- Alle de andre i aften - indtil nu - er folk, der på vant til at stille sig frem på en scene. De er allesammen performers. Og du arbejder med diamanter. Alligevel går du ind her og performer på den måde, sagde Nikolaj Hübbe:

- Hatten af for det. 

Sonny Fredie Pedersen bemærkede, at diamanthandleren ligner en, der godt kan lide at være med i programmet.

- Man kan godt se, at du nyder det, sagde han.

Diamanthandler i cha-cha-cha

Diamanthandler Katerina Pitzner og hendes partner Morten Kjeldgaards danser nu deres første dans. De skal danse en cha-cha-cha til ‘Sing Hallelujah’ af Dr. Alban.

17 point til Andrea og Eugen

Nikolaj Hübbe: 4

Anne Laxholm: 3

Sonny Fredie Pedersen: 3

Marianne Eihilt: 3

Jens Werner: 4

I alt: 17

Dommer: - I er et bedårende par

Andrea Lykke Oehlenschlæger og Eugen Miu blev kaldt "elegante" og "bedårende".

- Du var enorm yndig og smuk og har en flot lethed. Jeg synes, du var meget elegant og den musik, jeg fik ind gennem ørene, og det jeg så, passede fuldstændig til hinanden, sagde Marianne Eihilt.

Anne Laxholm kaldte også parret "elegant". Hun havde derudover et par fifs til, hvordan Andrea Lykke Oehlenschlæger skal bære hovedet fremadrettet og få styr på sin holdning.

Sanger i vals

Sanger Andrea Lykke skal danse vals sammen med årets anden nye professionelle danser 23-årige Eugen Miu. De danser til Elvis’ ‘Are You Lonesome Tonight’.

19 point til Nicholas og Karina

Nikolaj Hübbe: 3

Anne Laxholm: 3

Sonny Fredie Pedersen: 5

Marianne Eihilt: 5

Jens Werner: 3

I alt: 19

Højt energi-niveau hos Kawamura

Nicholas Kawamura fik at vide, at han havde "meget energi" i sin dans.

- Der var en skøn energi. Du skal passe på en gang imellem - du eksploderer nærmest, det bliver et lynnedslag, og så skal du jo fange dig selv igen, lød det fra Nikolaj Hübbe, der også roste Nicholas Kawamura og Karina Frimodt for at være et "meget flot par".

Jens Werner mente, at "energi-niveauet var for højt". 

- Sørg for at tempoet passer med hans energi, lød hans besked til Karina Frimodt.

Radiovært i en pasodoble

Så er det dj og radiovært Nicholas Kawamuras tur. Sammen med partneren Karina Frimodt går han på gulvet i en pasodoble til nummeret ‘Get Ready’ af Rayelle.

10 point til Cecilie og Damian

Nikolaj Hübbe: 2

Anne Laxholm: 2

Sonny Fredie Pedersen: 2

Marianne Eihilt: 2

Jens Werner: 2

I alt: 10

Cecilie Schmeichel fik ros for at skabe glæde med sin dans

Anne Laxholm lagde ud med at rose Cecilie Schmeichel for at få alle til at blive glade med sin dans:

- Du har en fin rytme, du bruger kroppen. Du skal begynde at kigge på de turnerede fødder, som Britt ville sige, hvis hun var her. Men ved du hvad, det er første gang, sagde Anne Laxholm

Sonny Fredie Pedersen var enig.

- Det bliver en fantastisk rejse, jeg glæder mig til at se meget mere til dig. Du er så sexet, jeg glæder mig til at se så meget til dig, lød det.

Influencer i cha-cha-cha

Influencer Cecilie Schmeichel skal danse cha-cha-cha med partneren Damian Czarnecki. Det er allerførste gang, at de begge skal ud på ‘Vild med dans’-dansegulvet, da Damian Czarnecki er ny professionel danser. De skal danse til nummeret ‘Bla Bla Bla Bla Cha Cha Cha’ af Petty Booka.