Internettet raser over ordet 'nepo baby' – men hvad betyder det?
På sociale medier diskuteres det intenst, om det skyldes talent eller nepotisme, når børn af kendte følger i deres forældres fodspor og opnår succes.
Modellen Hailey Bieber iførte sig bare en simpel, hvid t-shirt med ordene 'Nepo Baby'. Men det skulle den 26-årige kendis aldrig havde gjort.
Ordene henviste til en debat om nepotisme, der lige nu raser på internettet og var et forsøg på at omfavne det, som mange stiller spørgsmålstegn ved. Er hun kun nået til, hvor hun er, fordi hun er datter af skuespiller Stephen Baldwin og gift med musikeren Justin Bieber?
I stedet blev hun haglet ned på internettet af folk, der mente, at hun var privilegieblind og ikke tog kritikken om nepotisme, og den ulighed det kan skabe, alvorligt.
- At se hende i den t-shirt gør ingenting. Ligesom hun ingenting gør. Hun hverken spiller skuespil eller synger, hun stiger bare ud af sin bil (...) iført YSL, skrev en bruger.
'Nepo baby' står for 'nepotisme baby' og er kommet til debat efter en artikel i New York Magazine kortlagde, at en overvældende stor del af Hollywood og kulturlivet var i familie med hinanden. Med overskriften "Hun har sin mors øjne. Og agent" har artiklen antændt en debat om privilegier og forlommer i livet på grund af ens forældre.
Kan skabe ulighed
Af andre kendisser, der for nyligt er blevet kaldt en "nepo baby", er Jaden Smith (søn af Will Smith) og Dakota Johnson (Melanie Griffiths datter) blandt andre blevet nævnt.
I The Guardian argumenterer forfatter Rebecca Shaw for, at 'nepo babies' ikke bare er en sjov internetmeme men udtryk for en skæv repræsentation.
Forfatteren henviser til et britisk studie, som viser et stort fald i antallet af skuespillere, forfattere og musikere, der kommer fra arbejderklassen.
Ifølge Rebecca Shaw viser studiet også, at børn, som vokser op i familier, hvor forældrene arbejder i kreative fag, ”har fire gange så stor chance for at lykkes i de kreative brancher”.
Men er det egentlig så overraskende, at ens familiære baggrund har betydning for ens muligheder? Bestemt ikke, lyder det fra Christoph Ellersgaard, der er professor på CBS, hvor han har forsket i eliter herhjemme.
- Der er ingen tvivl om, at ens familiebaggrund giver en kæmpe forlomme, siger han.
Sandsynligheden for at ende i eliten er nemlig væsentlig højere, hvis ens forældre selv er en del af den, siger han.
Det har en kortlægning af den danske magtelite, han har lavet, også vist. Her frem gik det, at sandsynligheden for at blive en del af magteliten er 80 gange så stor, hvis ens forældre er omtalt i Kraks Blå Bog.
Han peger på, at det kan skyldes, at man lærer nogle sociale koder for, hvordan man bør opføre sig i bestemte miljøer, og at man lærer sine forældres netværk at kende og kan opbygge et selv gennem dem. Samtidig kan der være en "ære" alene i ens efternavn, som skaber nogle forventninger til en.
- Man bliver måske opfattet som mere kvalificeret, eller som en der passer lidt bedre ind. Så det kan både være direkte nepotisme, men også fordi folk forventer, at man må være talentfuld, fordi ens forældre er det, siger han.
Rebecca Shaw fra The Guardian mener, at det er et problem, hvis det primært er elitens børn, der bliver musikere, skuespillere og filminstruktører, fordi hun frygter, at det vil afspejle sig i kulturprodukter, så de ikke er retvisende for almindelige menneskers liv.
Den samme bekymring har Christoph Ellersgaard.
- Man oplever jo forskelligt alt efter, hvor man vokser op henne. Det kan være et problem, hvis vores skuespillere, forfattere og musikere alle er vokset op på livets solside, for så kan de få sværere ved at sætte sig ind i det liv, de aldrig har oplevet, mener han.
Skaber også et pres
Men selvom et kendt efternavn kan være en billet ind i en branche eller en elite, er det ikke altid en dans på roser.
Sådan lyder det fra Helle Kannik Haastrup, der forsker i celebritykultur på Institut på Nordiske studier og sprogvidenskab på Københavns Universitet.
- Det stiller nogle forventninger til, at børnene også selv skal blive til noget, forklarer hun.
Som eksempel fremhæver hun instruktør og manuskriptforfatter Sofia Coppolla, hvis far, Francis Ford Coppola, har instrueret filmene 'Godfather'.
Hun spillede med i den tredje film og fik meget kritik for "kun at være med", fordi hun var instruktørens datter. Senere har hun dog selv haft en succesfuld karriere og vundet en Oscar.
Helle Kannik Haastrup peger på, at vi via de sociale medier er vant til, at kendtes børn eksponeres fra de er helt små, og at de naturligt får en plads i rampelyset allerede der.
Det gælder blandt andet Lily Rose Depp, datter af sangerinden Vanessa Paradis og skuespiller Johnny Depp.
Flere brugere på sociale medier har hævdet, at Depp med sine 160 centimeters højde, kun blev model for Chanel – ligesom hendes mor har været – fordi hun er kendt.
Det afviste Lily Rose Depp dog blankt. I november forklarede hun, at man jo heller ikke ville sige, at et lægepars barn, der selv havde studeret medicin, ikke var kvalificeret til jobbet.
Ifølge Helle Krannik Haastrup er det da også tydeligt, at man som barn af en berømt person ikke kan løbe fra det.
- Men kritikken kommer, når folk synes, det er ufortjent, at de får fordele, eksponering eller bliver kendt uden at kunne noget, siger hun.
Selvom debatten om "nepo babies" primært har rullet i USA, så peger forskeren på, at der også er danske eksempler. Hun fremhæver, at der på det sociale medie Reddit florerer lister over, hvilke danske skuespillere der har kendte forældre. Her nævnes navne som Asbæk, Coster Waldau, Joof, August og Brygmann.
Når utilfredsheden med de kendtes privilegier har spredt sig på sociale medier, tror forskeren, at det skyldes vores retfærdighedsfølelse og idé om, at man skal gøre sig fortjent til sin berømmelse.
- Der er i dag en forventning om, at hvis man har særlige fordele af en eller anden grund, så er det mindste, man kan gøre at anerkende det – også selvom man ikke kan gøre for det.