Trine Dyrholm i 2020.
Margrete den Første

Trine Dyrholm elsker at glo på folk, er bange for heste, men frygter ikke alderen

Dronningen af dansk film, Trine Dyrholm, der nærmer sig 50, er aktuel i rollen som Margrete den første på TV 2. Vi har mødt kvinden bag karakteren.

At se ned over Trine Dyrholms cv er som at studere et stykke dansk filmhistorie.

Fra 1990 og frem til i dag har hun medvirket i over 50 film- og tv-produktioner. Blandt de mest kendte er ’Festen’, ’En kongelig affære’, ’Hævnen’ og ’Dronningen’ samt tv-serier som ’TAXA’ og ’Arvingerne’.

Med sit intense nærvær foran kameraet og sin unikke blanding af impulsiv og autoritær udstråling har hun, endnu før hun er fyldt 50, opnået en position som den mest prisvindende danske skuespiller nogensinde.

Hun var derfor også det naturlige valg til hovedrollen som Margrete den første i storfilmen af samme navn, der nu vises som en tredelt tv-serie fra søndag klokken 20.00 på TV 2 og allerede nu på TV 2 PLAY.

Men hvordan gik hun fra at være pigen, der charmerede hele nationen med grandprix-baskeren ’Danse i måneskin’, til at blive den ukronede dronning af dansk film?

Vi satte Trine Dyrholm stævne til en uformel snak om vejen ind i skuespilfaget, den aktuelle filmrolle, rollen som mor og om at blive ældre. Her er fem udvalgte nedslagspunkter.

Evnen til at glo

- Jeg har altid haft en meget voldsom evne til at glo på folk og forestille mig alt muligt.

Sådan svarer Trine Dyrholm, da hun bliver spurgt om, hvad der oprindeligt inspirerede hende til at blive skuespiller.

Lige fra hun var barn, har hun følt sig draget imod at ”hoppe ind i folk og se, hvad det er for nogle liv, de har derinde”, som hun udtrykker det.

Især da hun som bare 14-årig deltog i Dansk Melodi Grand Prix med den jazzede ørehænger ’Danse i måneskin’, fik hun afløb for trangen.

Selvom det ”kun” blev til en tredjeplads i grandprixet, var hun og sangen så populær, at hun hver weekend tog ud og optrådte med bandet The Moonlighters. Men dengang, sidst i 80’erne, varede togturen fra Odense til København tre timer, fordi toget skulle fragtes over med storebæltsfærgen. Alene sejladsen tog en time. Og den udnyttede Trine Dyrholm fuldt ud i færgens cafeteria.

- Dér sad jeg og gloede på folk, og jeg kom i snak med alle mulige. Jeg ville finde ud af, hvordan vi fungerer som mennesker. Hvad er det for nogle valg, folk træffer, hvis de har muligheden for det. Og hvad gør de, hvis de ikke har mulighed for at træffe et valg.

Ud over sin umættelige nysgerrighed på menneskers skæbner og psykologi er hun fra barnsben udstyret med en stærk forestillingsevne, som gør hende i stand til at digte videre på folks historier. På den måde har hun aldrig kedet sig, fordi hun kunne underholde sig selv ved at forsvinde op i en verden af fantasi og fiktion.

Jeg lægger mærke til detaljer hos folk

Trine Dyrholm

Denne indlevelsesevne brugte hun også i sin gryende skuespilkarriere.

Som tiårig blev hun optaget i Odense Teaters børneteater, der hver sommer optrådte på friluftsscenen i Den Fynske Landsby. Fra hun var 12 år, lavede hun desuden børneradio på Radio Fyn. Her lærte hun blandt andet at vinkle historier og opbygge universelle menneskelige fortællinger.

Trine Dyrholm

  • Er født 15. april 1972 i Odense.
  • Blev kendt, da hun som 14-årig i 1987 fik en tredjeplads ved Dansk Melodi Grand Prix med ‘Danse i måneskin’. Sangen er siden blevet optaget i den danske kulturkanon.
  • Vandt i 1991 sin første Bodil-pris for bedste kvindelige hovedrolle i filmen 'Springflod'. Brillerede desuden også året før i hovedrollen som Cecilie i tv-dramaet af samme navn, baseret på Jeppe Aakjærs 'Hosekræmmeren'.
  • Blev uddannet fra Statens Teaterskole (nu Den Danske Scenekunstskole) i 1995.
  • Har siden medvirket i over 50 film og tv-serier, deriblandt internationale succeser som 'Festen', 'En kongelig affære', 'Hævnen', 'Kollektivet' og 'Dronningen'. På tv er hun blandt andet kendt fra serier som 'TAXA' og 'Arvingerne'.
  • Er med sine syv Bodil-priser og ti Robert-priser den mest prisvindende danske skuespiller nogensinde. Vandt desuden en Sølvbjørn i 2016 på filmfestivalen i Berlin for 'Kollektivet'.
  • Har også arbejdet internationalt blandt andet i filmen ‘3098 dage’, baseret på Natascha Kampusch’ roman, og ‘Nico, 1988’ om den tyske rockstjerne Nico, ligesom hun har siddet i juryen på filmfestivalerne i Venedig og Berlin.
  • Danner privat par med instruktør Niclas Bendixen, som hun har sønnen Axel på 13 år med.

- Det at fortælle journalistiske historier er jo på en måde beslægtet med skuespilfaget. Men min tilgang til det har altid været mere psykologisk end journalistisk. Så det var nok min største drivkraft. Jeg blev jo heller aldrig journalist, siger hun.

I dag nyder Trine Dyrholm fortsat at glo på andre, når hun kan se sit snit til det. Nu bruger hun dog det pænere og mere voksne ord ”betragte” om sin lettere lyssky hobby.

- Det, at jeg betragter mennesker, er i virkeligheden noget, der foregår helt ubevidst hos mig. Det er først i de senere år, at jeg er blevet opmærksom på, at jeg faktisk altid har gjort det.

- Jeg lægger mærke til detaljer hos folk, hvordan de bevæger sig, taler, gestikulerer og gør ting. Og så noterer jeg det mentalt og samler sammen. Det inspirerer mig, når jeg arbejder med en ny karakter.

Angst var tæt på at koste rollen

Det var meget tæt på, at Trine Dyrholm gik glip af kæmperollen som Margrete den første.

Gennem hele sit liv har hun haft angst for heste, og det har altid været et no go for hende at medvirke i en produktion, som involverede ridning og hestescener.

Hun overvejede derfor meget kraftigt at takke nej, da hun fik tilbuddet om at spille hovedrollen i storfilmen ’Margrete den første’, som var et middelalderligt udstyrsstykke med et større opbud af heste.

Jeg var nok overvældet af de kræfter, der er til stede i sådan et dyr

Trine Dyrholm

I dag er hun dog glad for den måde, som filmens instruktør, Charlotte Sieling, håndterede det på.

- Charlotte er selv en virkelig god rytter privat. Så hun var helt rolig ved situationen og sagde, at det skulle vi nok finde ud af. Jeg skulle bare i gang tidligt, fortæller Trine Dyrholm.

Nogle måneder før optagelserne gik i gang, begyndte Trine Dyrholm derfor at få rideundervisning og arbejde fokuseret på at bonde med heste, så hun kunne overvinde angsten for de store hovdyr.

- Jeg var nok overvældet af de kræfter, der er til stede i sådan et dyr. Egentlig har jeg altid været fascineret af heste, som, jeg synes, er meget smukke. Så det var ikke, fordi jeg ikke ønskede det. Men jeg havde aldrig redet før, og det var helt nyt for mig.

Det lykkedes lidt efter lidt for Trine Dyrholm at opbygge en fortrolighed med heste.

Faktisk hjalp det hende i forhold til rollen, at hun blev tvunget til at udfordre sin hesteangst.

- Fordi det var så anderledes end noget andet, jeg havde prøvet før, satte det gang i min forestillingsevne: Gad vide, hvad hun har tænkt, Margrete, når hun sad her på sin hest? Det var en god måde at få trigget mit indre liv som Margrete den første, lyder det fra den fynskfødte filmstjerne.

Optagelserne til filmen fandt sted i Tjekkiet nær Prag, hvor der er slotte, storslåede landskaber og enorme filmstudier til at bygge scenografi i. Og Trine Dyrholm medvirkede i flere scener til hest.

I filmen ser man hende blandt andet komme ridende gennem bjergrig, barsk natur, iført et kæmpeskrud af en dronningekjole. Hun galoperer også langs en klippeskrænt ved det frådende hav.

- Jeg fik den fineste hest, og vi havde nogle meget dygtige folk dernede til at hjælpe til. Så alt var godt. Og heldigvis kan man jo snyde lidt indimellem, hvis der er brug for det, siger hun med et lille grin.

På trods af al succesen er Trine Dyrholm dog ikke parat til at fortsætte rideeventyret derhjemme.

- Jeg bliver aldrig den store rytter. Men jeg synes, at jeg fik kureret min angst for heste. Og det er jo det, der er så spændende nogle gange med angst. At hvis man tør gå ind i den og møde den, så fylder den ikke så meget længere.

Kampen mod kasser

Noget, der virkelig kan få Trine Dyrholm til at stejle, er, hvis folk forsøger at sætte hende eller andre i bås.

- Jeg er ikke så god til kasser. Hvis nogen siger: ”Du er sådan en, som… dit og dat", så er jeg altid sådan lidt: ”Hmmm, ja, lige nu måske. Men jeg er også en, der… dit og dat".

For Trine Dyrholm handler det om at se alle nuancerne i folks personligheder. Alle modsætningerne. Hun bryder sig ikke om at anskue mennesket som sort-hvidt, for ingen er 100 procent det ene eller det andet.

I mange år sagde folk ofte: ”Det er hende fra Melodi Grand Prix"

Trine Dyrholm

Når hun arbejder med en karakter, leder hun derfor først og fremmest efter det, der stikker ud.

I rollen som Margrete den Første spiller hun eksempelvis en stærk og magtfuld kvinde, som er en dygtig strateg og diplomat. Her forsøger hun at finde sprækkerne, hvor karakteren er sårbar. Blandt andet i almenmenneskelige følelser som moderkærlighed og ensomhed.

Men især når det gælder kvinderoller, kan der være en tendens til at se mere stereotypt på det, synes hun. Og det vil hun gerne gøre op med.

- Hvis jeg har følt, at en rolle var lidt for snæver, har jeg altid prøvet at sparke den i forskellige retninger: Hvad nu, hvis hun gjorde sådan her? Eller tog derhen? Altså prøvet at udfordre de stereotype opfattelser, forklarer hun.

Når det gælder hende selv, føler hun ikke, at folk forsøger at sætte hende i bås. Længere.

Det gjorde de til gengæld i starten af hendes karriere.

- I mange år sagde folk ofte: ”Det er hende fra Melodi Grand Prix, hende med ’Danse i måneskin’”.

Men efterhånden som hun dukkede op i flere og flere andre sammenhænge, blandt andet i tv-serien ’TAXA’, teaterforestillinger på Dr. Dante og dogmefilmen ’Festen’, brød hun ud af båsen som ”Grand Prix-Trine” og blev først TAXA-Trine, så Dante-Trine, dogme-Trine og så videre.

Nu er hun efterhånden fri til bare at være Trine.

Generelt synes hun, at vi skal give hinanden mere plads til at overraske. For ofte gør folk jo pludselig noget andet, som kommer bag på omgivelserne.

- Det gør livet lidt større, hvis vi tør kigge på hinanden med et videre udsyn, lyder hendes opfordring.

Det uundgåelige savn

Egentlig troede Trine Dyrholm aldrig, at hun skulle blive mor.

Efter at hun i mange år havde døjet med kærligheden, var hun single i en længere årrække og havde efterhånden indstillet sig på, at hun ikke skulle have børn. Hun tænkte i øvrigt også, at omgivelsernes stigende forventningspres, til at hun stiftede familie, var endnu en bås, hun ikke gad at være i.

Men i 2006 mødte hun som 34-årig sin nuværende kæreste, instruktøren Niclas Bendixen. Et par år senere fik de sønnen Axel.

Det at blive mor i en relativt sen alder gav Trine Dyrholm en ny dimension i livet. Men det gjorde hende samtidig ekstra sårbar. For, som hun siger, ”så er der bare mere, man kan miste”.

En af de udfordringer, som hun selv kæmper med i sin rolle som mor, er, at hun ofte er bortrejst i længere perioder, når hun er ude på filmoptagelser.

Vores søn er tidligt blevet opdraget til, at det der med at savne ikke nødvendigvis er en dårlig ting

Trine Dyrholm

Senest var Trine Dyrholm afsted i fem uger i træk under optagelserne til ’Margrete den første’. Det skyldtes, at filmholdet måtte gå i ”coronaboble” og holde sig isoleret på hotellet i Prag.

Det betød samtidig, at hun hverken kunne tage hjem et smut hver 14. dag, som hun ellers ofte gør, eller måtte få besøg hjemmefra.

- Selvfølgelig savner man hinanden. Men vores søn er tidligt blevet opdraget til, at det der med at savne ikke nødvendigvis er en dårlig ting. At man godt kan savne hinanden, uden at det er forfærdeligt.

- I stedet for at problematisere det som en slags fravalg, har jeg forklaret ham, at det er sådan, mit arbejde er skruet sammen. At jeg altså ikke tager væk fra ham, men at jeg tager hen til noget, som jeg også gerne vil.

Selvom mor og søn indimellem er adskilt i længere tid og må finde sig i at savne hinanden, er der til gengæld andre perioder, hvor de næsten har for god tid sammen.

- Da jeg er freelancer, er der også længere perioder, hvor jeg er hjemme hele tiden, og hvor han kan nå at blive godt og grundigt træt af mig. Det husker jeg lige at minde ham om nogle gange.

- Generelt føler jeg, at vi som familie er meget privilegerede, fordi både min mand og jeg har mulighed for at holde nogle pauser indimellem, hvor vi kan være sammen og være familie.

Gider godt se på ældre damer

Til april runder Trine Dyrholm de 50 år, og hun indrømmer, at hun godt kan mærke alderen komme snigende. I hvert fald rent fysisk.

Men når det gælder hendes professionelle liv, har hun det bedre end nogensinde, og hun synes, at de karakterer, hun får tilbudt på både film og tv, bliver stadig mere spændende.

I virkeligheden handler det ikke om køn, men om at kunne identificere sig med en karakter

Trine Dyrholm

Selvom Hollywood og filmbranchen i disse år generelt kritiseres for, at der mangler nuancerede og komplekse roller til kvinder på 50+, frygter hun ikke at blive sendt på ufrivillig pension på grund af sin alder. Og det skyldes især én ting:

- Jeg er så heldig, at jeg har haft fantastiske samarbejder med en masse instruktører, som jeg faktisk er vokset op sammen med. Ikke mindst Pernille Fischer Christensen og Annette K. Olesen. Og i nyere tid May el-Toukhy og Charlotte Sieling. De har skabt mange interessante roller til mig, og jeg håber, at vores samarbejder kan fortsætte. Derudover får jeg også i stigende grad tilbudt jobs i udlandet.

- Personligt gider jeg godt at se på ældre damer på film, og det tror jeg også, at der er mange andre, der gør. For i virkeligheden handler det ikke om køn, men om at kunne identificere sig med en karakter, og i den sammenhæng er personens køn og alder i princippet ligegyldig, mener hun.

Hun overvejer fremover at prøve sig selv af i rollen som instruktør, hvilket hun tidligere har prøvet kræfter med i et par afsnit af ’Arvingerne’. Samtidig hjælper hun også indimellem til med at gennemlæse og udvikle manuskripter.

Hun afslører, at hun selv har gang i nogle projekter og samarbejder, som måske på sigt vil kunne ses på det hvide lærred.

Og, som hun siger:

- Hvis der ikke er andre, der tilbyder mig roller, så skal jeg nok selv sætte noget i gang.

I 2022 kan Trine Dyrholm blandt andet opleves i den danske spillefilm ’Ingen kender dagen’ af Annette K. Olesen og i det britiske drama ’The Almond and the Seahorse’.

Lige nu er hun på optagelse i Luxemburg til et foreløbig hemmeligt internationalt filmprojekt.

Men først er hun aktuel i miniserien Margrete den første’, der har premiere på TV 2 søndag 23. januar klokken 20.00 – eller lige nu på TV 2 PLAY.