Lille detalje stjal billedet ved Grammy-uddelingen: - Nogen skulle have sagt det til ham

16x9
Kevin Jonas, Joe Jonas og Nick Jonas optræder ved Grammy-uddelingen. Foto: Mario Anzuoni / Ritzau Scanpix

Sangeren Nick Jonas' bisser fik Twitter på overarbejde ved dette års Grammy-uddeling - og han var hurtig med et kækt svar.

Da popgruppen Jonas Brothers søndag optrådte ved Grammy-uddelingen, var det hverken deres nye sange, deres sprøde vokaler eller deres guldjakkesæt, som fik folk til tasterne.

Det var derimod Nick Jonas' tænder. Eller rettere sagt: noget mellem hans tænder.

Den 27-årige sanger havde nemlig mad mellem tænderne. Og det fik Twitter til at eksplodere.

I højre side af Nick Jonas' mund kan man se lidt madrester.
I højre side af Nick Jonas' mund kan man se lidt madrester. Foto: Ritzau Scanpix

- Er det bare mig, eller er der nogen, der ikke har fortalt Nick Jonas, at han har noget i tænderne?!, skriver brugeren Andie Urzua.

- Er der andre, der har lagt mærke til det stykke mad, der er mellem Nick Jonas' tænder!? Er der ingen, der har tjekket det?!, skriver en anden bruger.

- Jeg vil bare sige: Nogen skulle have sagt det til ham, skriver en tredje.

Nick Jonas var på scenen til Grammy-uddelingen med sine to brødre, 32-årige Kevin Jonas og 30-årige Joe Jonas.

Jonas Brothers i henholdsvis 2009 og 2020.
Jonas Brothers i henholdsvis 2009 og 2020. Foto: Scanpix

De tre har gennem de sidste seks år holdt sig til hvert deres projekt, men udgav i 2019 sangen 'Sucker' som Jonas Brothers. Joe Jonas har i mellemtiden haft succes med sangen 'Cake by the Ocean' i gruppen DNCE, og Kevin Jonas har haft succes som iværksætter.

Sammen optrådte de tre brødre søndag med to helt nye sange.

Afstemning

Spiser grøntsager

Nick Jonas var ikke sen til at anerkende det, som mange havde påpeget.

Og han gjorde det på sin egen humoristiske måde.

- I det mindste ved I alle sammen, at jeg spiser mine grøntsager, skrev den kendte sanger på Twitter kort efter sin optræden.

Nick Jonas er langtfra den eneste, der har haft et pinligt øjeblik i forbindelse med et prisuddelingsshow.

Nedenfor finder du en samlingen af nogle af de mest ikoniske faux pas ved prisuddelinger.

4 af de mest ikoniske bommerter

Da Janet Jacksons bryst fik luft

Foto: WIN MCNAMEE / Scanpix Denmark
Sangerinden Janet Jackson og sangeren Justin Timberlake skabte stort postyr med brystsmutteren under Super Bowl i 2004.
Det er senere meldt ud, at Justin Timberlake skulle have revet corsagen af, så Janet Jacksons røde bh skulle blive synlig. Det gik åbenbart ikke efter hensigten, og det er i dag en af de mest omtalte bommerter ved et show.

Angelina Jolies makeupfejl

Foto: Andrew Kelly / Scanpix Denmark
Der blev snakket i lang tid om den makeupfejl, som skuespillerinden var ude for i 2014. Her kunne man se, at det pudder, der var brugt på hendes kæbe, var mange toner for lyst. Der blev sidenhen spekuleret over, hvorfor ingen havde nævnt det for hende.

Jennifer Lawrences fald

Foto: Robyn Beck / Scanpix Denmark
Jennifer Lawrence stod for det nok mest ikoniske fald ved Oscar-uddelingen i 2013. Hun havde netop vundet prisen for bedste skuespillerinde i filmen 'Silver Linings Playbook', men faldt i sin kjole på vej op ad trappen.

John Travolta introducerer ukendt person

Foto: Adrian Sanchez-gonzalez / Scanpix Denmark
Da John Travolta i 2014 skulle præsentere sangerinden Idina Menzel, der er kendt for sangen 'Let it go', præsenterede han en selvopfunden person. I stedet for at sige Idina Menzel præsenterede han nemlig Adele Dazeem. Og han rettede ikke sig selv.