Skuespiller vækker opsigt: - Jeg er i et forhold med mig selv

16x9
Emma Watson til Vanity Fairs Oscarfest i 2018. Skuespillerinden har sat gang i tasterne verden over, fordi hun er tilfreds med at være sig selv. Foto: Danny Moloshok / Ritzau Scanpix

Harry Potter-stjernen har vakt opsigt ved at sige, at hun er i et forhold… med sig selv. Men hvorfor skaber det debat? Vi har spurgt en ekspert.

De fleste har fået det ind allerede med Disneyfilmene og eventyrene: Man lever lykkeligt til sine dages ende, når man finder prinsen eller prinsessen på den hvide hest.

Men er tosomheden den eneste måde at opnå det lykkelige liv?

Ikke hvis man spørger den britiske skuespillerinde Emma Watson. I et interview med britisk Vogue siger hun, at hun er okay med at være på vej mod de 30 uden at have mand og børn.

Men hun er ikke single, slår hun fast.

- Det har taget mig lang tid at indse, men jeg er meget glad (for at være single, red.). Jeg kalder det at være i et forhold med mig selv (’self-partnered’, red.), siger hun.

Udtalelsen har givet genlyd i flere internationale medier og startet en debat om, at vores tjekliste til det gode liv ofte indeholder en kernefamilie.

Emma Watson, Daniel Radcliffe og Rupert Grint i et pressefoto fra den første Harry Potter-film, der gjorde Emma Watson verdensberømt.
Emma Watson, Daniel Radcliffe og Rupert Grint i et pressefoto fra den første Harry Potter-film, der gjorde Emma Watson verdensberømt. Foto: Scanpix Denmark

- Der er en enorm stor angst forbundet med det, siger Emma Watson med henvisning til at fylde 30 og være sig selv.

Overvældende Twitterstøtte

I dagene efter Vogue-interviewet kom ud, er tilbagemeldingerne på de sociale medier væltet frem - både de negative, der ikke kan se behovet for at ændre single-begrebet, men også mange positive, der føler, at Emma Watsons begreb indkapsler deres eget liv.

Debatten er et udtryk for, at skabelonen af umulige forventninger til den lykkelige kvindes liv stadig lever i bedste velgående, mener psykologen Mette Bratlann.

Hun kan godt nikke genkendende til, at de 30 år er et voldsomt vendepunkt for mange. Hun har skrevet en bog, der behandler netop presset ved at være på vej ud af 20'erne - den såkaldte kvartvejskrise.

Mette Bratlann håber, at man i fremtiden får mere plads til at "dyrke ægtheden i stedet for filtrene på Instagram." Emma Watsons opgør med singlepresset er en del af den udvikling.

Alligevel er Mette Bratlann ikke helt overbevist om, at eventyrlykken findes i at være i et forhold med sig selv.

- Én ting, jeg har lært gennem mit arbejde som psykolog, er, at ingen kan tåle at være alene. Det ligger i os, at det er vigtigt at være den primære for en anden, siger hun.

**

Perspektiv

Chris Martin og Gwyneth Paltrow nåede at være gift i 13 år, inden de blev skilt.
Chris Martin og Gwyneth Paltrow nåede at være gift i 13 år, inden de blev skilt. Foto: STAFF / Scanpix Denmark

Da Gwyneth Paltrow gjorde skilsmisser til noget positivt

Da skuespillerinden Gwyneth Paltrow i 2014 blev skilt fra Coldplay-forsanger Chris Martin, introducerede hun verden til begrebet 'consious uncopuling', der kan oversættes som ’bevidst afkobling’.

Budskabet var, at man kan komme ud af en skilsmisse med både sig selv og sine idealer i behold, uden at man behøver at hade sin eks. En skilsmisse ødelægger ikke en familie, den kan tværtimod udvikle den, påstod Gwyneth Paltrow.

Skilsmissestrategien gav genlyd i mange amerikanske medier, og flere har da heller ikke tøvet med at sammenligne Emma Watsons self-partnered-begreb med den bevidste afkobling.

***

Lykkelisten er umulig

For psykolog Mette Bratlann er det meget sigende, at en succesfuld kvinde som Emma Watson er nødt til at melde ud, at hun ikke vil stemples som single.

- Selvom Emma Watson er en ren succeshistorie, så er hun stadig nødt til at argumentere mod, at hun ikke passer til den klassiske forventning om, hvordan man er som 29-årig. Det er tankevækkende, siger hun.

Iffølge Mette Bratlann er self-partnered-mærkatet noget, der afspejler vores tidsalder: Kvinder skal være stærke individer, og ovenpå tidligere generationers kvindekamp stræber de efter en lykke, der kræver fuld plade i stort set alle livets facetter.

Karrieren, kroppen, sindet og parholdet skal være perfekt, når man træder ind i voksenlivet. Men særligt det sidste strider imod en del af de andre lykkeparametre, forklarer hun.

- At være afhængig af nogen er en fy-tilstand i dag. Man skal være skarp, selvstændig, og vores lykke skal ikke være afhængig af en mand, siger Mette Bratlann.

Herunder kan du se højdepunkterne fra Emma Watsons karriere.

Emma Watson: Fra barnestjerne til ikon
1990
Scanpix Denmark
Emma Charlotte Duerre ​Watson bliver født 15. april i Paris.
1995
Scanpix Denmark
Emma Watsons forældre bliver skilt, og hun flytter med sin mor og bror til Oxfordshire i det sydlige England. 
1999
Warner Bros
Den ni-årige Emma Watson bliver efter otte runder castet til rollen som Hermione Granger i Harry Potter-filmene. Hendes eneste skuespillererfaring er fra skoleforestillinger.
2001
Warner Bros
Den første Harry Potter-film, 'Harry Potter og de vises sten', får premiere verden over. 
2006
Scanpix Denmark
Emma Watson er i tvivl, om hun skal fortsætte rollen som Hermione Granger i de tre sidste Harry Potter-film eller i stedet fokusere på sin uddannelse. Hun ender dog med at skrive under på kontrakten for alle filmene.
2009
Emma Watson på tilskuerrækkerne til Burberrys modeshow. Ben Stansall / Scanpix Denmark
Samme år, som den sjette Harry Potter-film kommer ud, bliver Emma Watson frontfiguren for det engelske modehus Burberrys kampagner. 
2011
2011
Emma Watson med sine fans. Scanpix Denmark
Den sidste film i Harry Potter-universet, 'Harry Potter og Dødsregalierne del 2', har premiere i verdens biografer. 
2014
FNs daværende generalsekretær, Ban Ki-Moon, og Emma Watson i 2014. Timothy A. Clary / Scanpix Denmark
I 2014 dimmiterer Emma Watson fra Brown University med en grad i engelsk. 
Samme år bliver hun en af FNs Goodwill-ambassadører, der kæmper mod diskrimination af kvinder verden over.
2015
Brendan Mcdermid / Scanpix Denmark
For første gang er Emma Watson på Time Magazines liste over årets 100 mest indflydelsesrige personer.
2017
TV 2 Danmark
Emma Watson spiller Belle i Disneys live-action-version af 'Skønheden og Udyret'.
2019
Yoan Valat / Scanpix Denmark
Emma Watson møder den franske præsident Emanuelle Macron for at tale om en af skuespillerindens mærkesager: Ligestilling.