Kagedame med i 'Vild med dans'

Dessertkokken Christel Pixi er blandt deltagerne i den kommende sæson af danseshowet.

Hvis du er vild med søde sager og indimellem ser morgen-tv i weekenden, kan du ikke undgå at være stødt på Christel Pixi.

Hun er nemlig fast dessertkok i ’Go’ morgen Danmark’, hvor hun især er kendt for sine farve- og kalorierige kagekreationer, der gerne må være ”lidt vulgære og snaskede”, som hun selv udtrykker det.

Nu varer det dog ikke længe, før hun skal brænde kagekalorierne af på dansegulvet. For hun er udvalgt som deltager i årets ’Vild med dans’.

- Jeg glæder mig helt vildt. Det bliver bare SÅ sjovt, siger hun til TV 2.

Selvom hun, efter eget udsagn, ikke har kendskab til pardans af nogen art og ikke aner, hvad forskellen på paso doble og cha-cha-cha er, frygter hun ikke at skulle konkurrere i de forskellige dansetrin. Tværtimod.

- Jeg er dj ved siden af, sĂĄ musikalsk er jeg ret godt med. At lytte til rytmer er jo lidt mit job, og jeg elsker at danse, ogsĂĄ alene derhjemme. Men det er jo en helt anden side af musikken, jeg skal til at bruge her, hvilket jeg synes er vildt fedt, konstaterer hun.

I vanvittigt god form

Rent konditionsmæssigt behøver den 34-årige dessertkok og dj heller ikke at frygte noget. For, som hun selv siger, er hun i ”vanvittigt god form” og træner mindst fire gange om ugen.

Christel Pixi

34 ĂĄr

Selvlært dj og dessertkok.

Er født i Køge, men boede i Spanien, fra hun var syv til tolv år. Familien flyttede derefter til Solrød. Nu bor hun i København.

Er døbt Christel Hielscher, men bruger Pixi som kunstnernavn.

Elsker at rejse og har en sejlbĂĄd, som hun har krydset bĂĄde Atlanterhavet og Barentshavet i.

Er mor til Benny pĂĄ fem ĂĄr.

Har været weekend-dessertkok i ’Go’ Morgen Danmark’ siden oktober 2016.

Blandt andet dyrker hun noget, der hedder heat suspension, som er udviklet af et frømandskorps, og som er fysisk hård træning i et rum, der er 39 grader varmt, forklarer hun.

Derudover stĂĄr den pĂĄ bikram yoga, roning og reformer, som er en slags pilates.

Netop fordi hun er så veltrænet, kan Christel Pixi samtidig spise de kager, som hun er så glad for – vel at mærke uden at det kan ses på hende. Hver eneste dag spiser hun en croissant eller et stykke wienerbrød, griner hun.

Ser frem til smadrede fødder

På trods af sin kanongode form er hun dog klar over, at hun skal knokle under sin deltagelse i ’Vild med dans’.

- Jeg ved, at jeg kommer til at få rigtig smadrede fødder, og at det bliver en stor udfordring for mig. Men det er faktisk noget af det, jeg ser mest frem til. At få lov at bruge sin krop på en ny måde, siger hun og tilføjer:

- Altså, jeg har jo tænkt mig at vinde. Det er mit mål. Men det vigtigste for mig er seriøst at have det sjovt.

De øvrige deltagere, der indtil videre er blevet afsløret som nydansere i den kommende 'Vild med dans'-sæson, er:

  • Neel Rønholt, skuespiller
  • Jakob Fauerby, skuespiller
  • Coco O., sanger
  • Mikkel Kessler, bokser
  • Birgit Aaby, forretningskvinde
  • Michael Maze, bordtennisspiller
  • Umut Sakarya, kok
  • Oscar Bjerrehuus, model

Se den seneste sæson på TV 2 PLAY lige nu - og glæd dig til den nye sæson til efteråret på TV 2.