Miley Cyrus svarer igen, efter at fremmed mand tvang sig til et kys

Kvinder skal ikke tages på uden samtykke, siger Miley Cyrus efter en episode, hvor en fremmed mand hev fat i hende og forsøgte at kysse hende.

På vej gennem en menneskemængde af fans i Barcelona tog en fremmed mand fat omkring nakken på den amerikanske popstjerne Miley Cyrus. Manden forsøgte at hive hende ind til sig og kysse hende, inden en sikkerhedsvagt brød ind.

Miley Cyrus har delt en video af episoden på Twitter sammen med budskabet: Man tager ikke på kvinder uden deres samtykke.

Sangerinden var på vej fra sit hotel til en ventende bil sammen med sin mand, Liam Hemsworth, da den fremmede greb fat i hende.

PÃ¥ Twitter skriver hun:

- Hun kan klæde sig, som hun vil. Hun kan være jomfru. Hun kan gå i seng med fem forskellige. Hun kan være sammen med sin mand. Hun kan være sammen med sin kæreste. Hun kan være nøgen. Hun KAN IKKE tages på uden hendes samtykke. #DontFuckWithMyFreedom

Miley Cyrus er kendt for at optræde i udfordrende tøj og positioner både på scenen og på sociale medier. Det har fået flere til at skrive, at hun selv er skyld i episoden med den fremmede mand.

- Du vil gerne være sexet. Hvad havde du forventet?, skriver en bruger i en kommentar, som Miley Cyrus har lagt på Instagram med hashtagget #stillnotaskingforit (beder stadig ikke om det, red.).

Abort er sundhed

Miley Cyrus har også involveret sig i abort-debatten i USA, som er blusset op, fordi flere stater på det seneste har strammet abortlovgivningen.

Delstaten Alabama har indført totalforbud mod aborter - medmindre moderens liv er i fare, mens delstaten Missouri har strammet reglerne, så indgrebet nu kun er tilladt i graviditetens første otte uger.

PÃ¥ Instagram har Miley Cyrus lagt et billede ud, hvor hun poserer med en kage med teksten:

- Abortion is healthcare (abort er en sundhedsydelse, red.).