Kendte

20-årig favorit vinder Dansk Melodi Grand Prix

Vindersangen til Dansk Melodi Grand Prix blander fire forskellige sprog og er et bud på en moderne vise.

Vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2019 er 20-årige Leonora med sangen "Love Is Forever".

Vinderne af Melodi Grand Prix, 2011-18

  • 2018: Rasmussen: "Higher Ground" (nummer 9 ved Eurovision).
  • 2017: Anja Nissen: "Where I am" (nummer 20 ved Eurovision).
  • 2016: Lighthouse X: "Soldiers of Love" (røg ud af semifinalen ved Eurovision).
  • 2015: Anti Social Media: "The Way You Are" (røg ud af semifinalen ved Eurovision).
  • 2014: Basim: "Cliche Love Song" (nummer 9 ved Eurovision).
  • 2013: Emmelie de Forest: "Only Teardrops" (vandt Eurovision).
  • 2012: Soluna Samay: "Should've Known Better" (nummer 23 ved Eurovision).
  • 2011: A Friend in London: "New Tomorrow" (nummer 5 ved Eurovision).

Dermed skal hun repræsentere Danmark til Eurovision Song Contest i Israel i maj.

Sangen er et moderne bud på en klassisk vise og blander fire forskellige sprog. Leonora var på forhånd udråbt som favorit til at vinde det danske melodigrandprix af de fleste bookmakere.

De ti vinderbud blev undervejs skåret ned til tre i den såkaldte superfinale - her trak Sigmund kendt fra X Factor og den dansk-grønlandske duo Julie & Nina de korteste strå.

Det er 62. gang, at der er blevet afholdt Dansk Melodi Grand Prix, som i år fandt sted i Jyske Bank Boxen i Herning.

Vindersangen blev kåret ud fra danskernes stemmer via sms eller en app samt stemmer fra en fagjury, som består af 10 medlemmer.

Der har siden 1963 været været tre danske vindere af den europæiske sangkonkurrence. De første var Grethe og Jørgen Ingmann med Dansevisen, dernæst lykkedes det Brødrene Olsen at vinde med Fly on the Wings of Love eller Smuk som et stjerneskud i 2000. Den seneste danske triumf stod Emmelie de Forest for i 2013 med sangen Only Teardrops.