Anders Matthesen og TV 2-vært misbrugt i falsk artikel - den bliver ved med at dukke op

Hverken tv-vært eller komiker ved, hvad de skal stille op med svindlen. Bagmændene er sandsynligvis unge danskere, lyder det fra ekspert.

Telefonen brummer og brummer igen og igen. Beskeder, der tikker ind via messenger og Facebook.

Det var s√•dan, komikeren Anders Matthesen og tv-v√¶rt Jes Dorph-Petersen¬†opdagede, at noget var galt.

Begge er de blevet ofre for det, som i folkemunde kaldes fake news, og det synes ustoppeligt, fortæller de i 'Go' morgen Danmark'.

- F√łrste tanke var: "Hvad fanden har jeg nu v√¶ret med i?"¬†Det ser jo s√• officielt ud, s√• jeg t√¶nkte, om der var et eller andet interview, jeg havde givet, hvor nogen havde f√•et noget helt galt i halsen,¬†lyder det fra¬†Anders Matthesen.

I artiklen stod der, at han var g√•et konkurs, men at han p√• mirakul√łs vis¬†havde tjent pengene og flere til¬†hjem igen ved¬†at investere i kryptovaluta.

F√łrst¬†slog han det hen.

- Men s√• kom den n√¶ste og den n√¶ste og den n√¶ste, og nu har det k√łrt i tre uger. Hver dag er der nogen, der poster noget nyt,¬†fort√¶ller¬†komikeren.

If√łlge den falske¬†artikel skulle¬†Anders Matthesen have tjent 21 millioner kroner p√• at investere i kryptovaluta og have givet r√•det videre til¬†TV 2-v√¶rt¬†Jes Dorph-Petersen under et interview i 'Go' aften Danmark'.

Og i artiklen stod også, at Jes Dorph-Petersen tjente 3069,27 kroner på tre minutter ved at bruge Anders Matthesens tip.

Intet kunne dog v√¶re mere usandt, fort√¶ller¬†tv-v√¶rten, der har pr√łvet det f√łr.

Her ses en af de artikler, hvor tv-vært Jes Dorph-Petersen og komiker Anders Matthesen er blevet misbrugt.
Her ses en af de artikler, hvor tv-vært Jes Dorph-Petersen og komiker Anders Matthesen er blevet misbrugt. Foto: TV 2

TV 2-vært har anmeldt svindlen

Jes Dorph-Petersen har tidligere advaret mod samme nummer, hvor svindlere skrev, at skuespilleren Viggo Mortensen, Nicklas Bendtner og Chili Klaus alle skulle have givet ham den samme fidus, som Anders Matthesen gav.

Her ses endnu et eksempel på historien, hvor Jes Dorph-Petersen og Anders Matthesen er blevet misbrugt.
Her ses endnu et eksempel på historien, hvor Jes Dorph-Petersen og Anders Matthesen er blevet misbrugt. Foto: TV 2

Det lyder måske utroværdigt, men tv-værten frygter alligevel, at nogen falder i fælden og investerer i de bitcoins, der reklameres med. For artiklerne ser ægte ud.

Derfor har han og TV 2 anmeldt svindlen til politiet.

- På et eller andet tidspunkt tænker man, at der nok er noget om det. For det er en af de frygtelige ting med fake news. Hvis du gentager tosserier mange gange, så er der til sidst nogen, der tænker, at der er noget om snakken, siger Jes Dorph-Petersen i 'Go' morgen Danmark'.

Indtil videre har han dog ikke h√łrt noget i sagen, og artiklen med Anders Matthesen er opdateret s√• sent som i dag, lyder det.

- Den lever sit eget liv, siger TV 2-værten.

- Jeg ved helt √¶rligt ikke, hvad jeg kan g√łre. Det er umuligt at vide, hvor man skal gribe. Det er ligesom at pr√łve at stoppe et hul i et dige med en finger, for det bliver ved med at fosse ud.

Se Anders Matthesen og Jes Dorph-Petersen fortælle om svindlen på TV 2 PLAY.

Afstemning

Ekspert: Bagmændene er helt sikkert danskere

If√łlge Peter Kruse, der er cybersikkerhedsekspert hos CSIS Group, kan det v√¶re¬†rigtig¬†sv√¶rt at standse svindlen, n√•r den f√łrst er begyndt.

Dog er det muligt at spore bagmændene ved at se, hvem der har oprettet de domæner, som hoster eller opbevarer svindlen, lyder det.

- N√•r man kigger p√• mange af de svindelnumre, som k√łrer i √łjeblikket p√• blandt andet Facebook, hvor kendisser bliver misbrugt,¬†vil man opleve, at mange af de¬†bagm√¶nd, som st√•r bag,¬†har udf√łrt ikke kun √©n, men mange forskellige svindelkampagner, siger Peter Kruse.

I de tilfælde, hvor de har sporet sig frem til ophavsmændene, har det vist sig at være folk fra både Danmark og udlandet.

I udlandet foregår svindlen typisk fra store centre, hvor der sidder folk, som bliver hyret til at lave fake news i tusindvis. I Danmark er det hovedsageligt opportunistiske unge danskere, som står bag de falske artikler, lyder det fra Peter Kruse.

- Nogle af dem vil bare gerne tjene hurtige penge på at oprette falske artikler og på den måde få annoncekroner som et supplement til deres SU.

- Andre er unge danskere, der er hoppet med p√• et eller andet pyramidespil,¬†hvor de f√•r et provenu,¬†hver gang de f√•r nogle andre lokket til at deltage i det her -¬†hasarderet gambling med dine midler. Hver gang de f√•r en henvisning, der udl√łser et k√łb, f√•r de en procentdel af det, forklarer eksperten.

Efter hans bedste vurdering er det helt givet det, der er sket med Jes Dorph-Petersen og Anders Matthesen.

Og de to kendisser er ikke de eneste, der er blevet misbrugt.

De udnytter det, du kender

Tidligere har blandt andre Sisse Fisker, Ibi Makienok, Natasja Crone og Cecilie Fr√łkj√¶r fortalt, hvordan de er blevet udnyttet i en falsk annonce.

If√łlge Nathalie Larsen, der er¬†medie-strateg og digital chef hos¬†PR-bureauet Lead Agency, er det en form for svindel, man ser oftere, fordi det er blevet nemmere at kopiere de rigtige mediers udtryk, og fotoredigering er blevet allemandseje.

- Det er en kendt metode, at svindlerne låner de kendtes troværdighed og folkelighed for at få folk til at sænke paraderne. Og de er dygtige til det, lyder det.

Artiklerne ligner rigtige artikler, og mange af dem er velskrevne.

- Tilf√¶ldet med Jes Dorph-Petersen og Anders Matthesen er et trov√¶rdigt eksempel. De har l√•nt¬†farverne fra Berlingske Business, s√• man er n√łdt til at kigge efter de sm√• nuancer, siger¬†Nathalie Larsen.

Her er hendes råd til, hvordan man spotter fake news:

Sådan spotter du en falsk artikel

Navnene og sproget

‚ÄčStår der 'Berlininsky Business' i stedet for ' Berlingske Business', eller er journalistens navn udeladt, er det et alarmsignal om, at artiklen er falsk, lyder det fra Nathalie Larsen, der er medie-strateg og digital chef hos PR-bureauet Lead Agency.
Et korrekt sprog er ikke en garanti for, at en artikel ikke er fake news. Afsenderen kan sagtens være dansker, eller indholdet kan være kopieret fra et andet medie.

Hold √łje med dom√¶net

Vær altid kritisk, når du besøger en hjemmeside. Tjek altid domænet og afsenderen på det sted, du besøger, og spørg dig selv, om det er en udgiver, du har tillid til.
'Newstoday.com' eller 'Dailynewsify.com' er eksempler på domæner, man skal være kritisk overfor. Hvis du er i tvivl, så vent med at dele indholdet eller klikke videre, til du har googlet mediets baggrund. Tjek eventuelt, om du kan finde nyheden et andet sted.

De små detaljer

Ligner artiklen, du har klikket på, ikke en artikel, skal du følge din første fornemmelse og lade være med at gå videre, før du har brugt tid på at undersøge mere om mediet.
Læg mærke til opsætningen på hjemmesiden - eksempelvis den måde, mediet viser tilsvarende artikler på. Nogle steder vil der kun være ét sted, du kan klikke, og det er ofte et link, som handler om at få dine kontooplysninger ud af dig, eller du skal tilmelde dig et eller andet.