Søren Huss om sin store sorg: - Jeg har mødt ufatteligt meget empati og omsorg
Sangeren Søren Huss oplevede i december 2007 sit livs tragedie. Men blev, som han skriver i en af sine sange, grebet af 'Et hav af udstrakte hænder'.
Rockbandet Saybia havde netop udgivet sit tredje album og red på en solid bølge af succes, da frontmanden Søren Huss i efteråret 2007 besluttede, at han ville gå solo.
Han ville til at lave dansksprogede sange og bruge mere tid på sin familie i stedet for konstant at være på turné.
Men netop som han stod i Sverige og havde afsluttet den sidste koncert på sin foreløbigt sidste turné med Saybia, blev han ringet op af sin manager, som fortalte, at politiet i Valby ledte efter ham.
Sørens kæreste og toårige datter havde været involveret i en højresvingsulykke med en lastbil.
Kæresten var dræbt på stedet, og datteren svært kvæstet.
- Ja, og så ændrede mit liv sig, konstaterer Søren Huss stille i 'Toppen af poppen'.
Se videoklip fra programmet øverst.
Husker øjeblikket, hvor han ønskede at "blive liggende"
Fra at have befundet sig i en af de lykkeligste perioder af sit liv, blev den dengang 31-årige Søren Huss trukket ned i en malstrøm af dyb sorg.
Og havde det ikke været for datteren Ronja, som havde hårdt brug for sin far, var han sandsynligvis aldrig kommet op til overfladen igen, har han senere fortalt.
I tiden efter ulykken opstod der øjeblikke, hvor han var tæt på at lade sig overmande af sorgen og give op. Han husker særligt én situation, som han også refererer til i sangteksten til 'Et hav af udstrakte hænder' (den første singleudgivelse fra hans solodebutalbum 'Troen & Ingen' i 2010).
- Jeg kan huske præcis, hvor jeg sad, da jeg tænkte: "Jeg kan ikke mere. Jeg tror, jeg bliver liggende her!". Det var hjemme foran klaveret i lejligheden i Valby, siger Søren Huss til TV 2.
Lejligheden med udsigt over Toftegårds Plads var den samme lejlighed, som han og kæresten kort forinden havde besluttet, at de ville forlade for i stedet at flytte tilbage til Fyn, som de begge stammede fra.
Parret havde faktisk allerede underskrevet købskontrakten til et gammelt byhus med bindingsværk i Nyborg, som de skulle overtage ved årsskiftet, da tragedien pludselig indtraf den 17. december 2007.
Søren Huss besluttede at gennemføre planen, og - med halvanden måneds forsinkelse - pakkede han tingene sammen fra lejligheden i Valby og flyttede til huset i Nyborg, hvor han stadig bor sammen med sin nu snart 12-årige datter.
Ville ønske, at alle oplevede den varme og omsorg
På trods af den knugende sorg og ensomhedsfølelse, som prægede Søren Huss i de efterfølgende år, var der også lysglimt i mørket.
Udover datteren Ronja og musikken var det især støtten fra omverdenen, der holdt ham oppe.
- Jeg har mødt ufatteligt meget empati og omsorg, både fra min familie selvfølgelig, men også fra fremmede mennesker, der rundt om i hele Danmark i mange år har spurgt mig, hvordan det gik, når jeg mødte dem. Det har været en fantastisk oplevelse, siger Søren Huss, som dog samtidig godt ved, at hans status som forsanger i Saybia har haft stor indflydelse på opmærksomheden.
- Det er jo klart, at folk har vidst, hvem jeg var, og at rigtig mange mennesker derfor er blevet opmærksomme på, hvad der var sket i mit liv. Men I bund og grund ville jeg jo ønske, at alle oplevede den varme og omsorg. For jeg kan ikke lade være med at overføre det til et bredere perspektiv i forhold til, hvordan vi generelt yder omsorg i vores samfund. Vi har jo travlt - og nogle gange for travlt til at gribe dem, der skal gribes.
Netop mens Søren Huss stadig boede i lejligheden ved Toftegårds Plads, hvor mange hjemløse og alkoholikere holder til, fik han øjnene op for kontrasten til sin egen situation.
- Fra lejligheden kunne jeg se mange af de mennesker, der i hvert fald på papiret havde givet slip og givet op. De stod der med deres hunde og deres tandløse gummer. Der var ingen, der havde tid eller overskud til dem. Så for mig repræsenterede de det modsatte af, hvad jeg i hvert fald havde. Efter ulykken gik jeg tit forbi og talte med dem.
Sorg er tabubelagt
Selv om Søren Huss personligt har lidt et kæmpetab, føler han sig på mange måder privilegeret i forhold til andre sorgramte i det danske samfund. Først og fremmest hvad angår selve sorgprocessen.
- Med det, jeg laver, har jeg haft mulighed for at tage mig tid til at bearbejde sorgen og komme til hægterne igen. Generelt er det jo tabubelagt at være i sorg, og der er en forventning i samfundet om, at du skal rejse dig med det samme og skynde dig videre, siger den nu 41-årige sanger og sangskriver, der igen fremhæver, at han selv har været så heldig at være omgivet af forstående mennesker.
- Der er specielt ét menneske, som jeg har haft lange telefonsamtaler med, og som i virkeligheden ikke var en del af min umiddelbare venskabskreds. Et menneske, som har været der fra den dag, ulykken skete, og frem til nu, fortæller Søren Huss og fortsætter.
- Selv et, to og tre år efter er det menneske blevet ved med at sige til mig: "Hey, det er okay, at du stadigvæk er mærket af det her, at du stadig har de her følelser, og at det stadig er svært". At få dét at vide og få sine mørke følelser godskrevet af én udefra er en kæmpe lettelse og forløsning.
Personen, Søren Huss hentyder til, er en præst, der er tilknyttet Rigshospitalet, og som han havde lange samtaler med gennem de syv uger, hvor hans datter var indlagt efter ulykken, og hvor hun blandt andet lå i koma efter en større operation.
Bruger samme sætning over for sine venner
Men ifølge Søren Huss er det vigtigt at være opmærksom på, at sorg og følelsen af tab optræder i mange sammenhænge og ikke bare i forbindelse med dødsfald.
- Det handler jo ikke kun om død, men kan lige så vel være tab af identitet eller mening. Det kan være i forbindelse med en skilsmisse, eller hvis man har mistet et job, som har været hele ens identitet. Det er der ikke specielt meget tid til at forholde sig til i vores samfund, hvor vi helst skal have snuden tilbage i sporet hurtigst muligt, siger han.
Fordi han nu selv har fået en særlig indsigt i at være i sorg, synes han, at han er blevet bedre til at lægge øre til andre menneskers livskriser og ikke mindst udvise den tålmodighed, det kræver.
- Jeg har en ven, der har mistet et barn for otte måneder siden, og jeg har en ven, der blev skilt her i vinter, og jeg siger til dem begge hver gang, jeg taler med dem: "Hey, det er okay at have de her følelser. Du er ikke ved at gå fra forstanden". Det er vigtigt at få at vide, for det tager tid at komme gennem sorgen, og tid er relativ, mener Søren Huss.
Sangen 'Tak for dansen' omhandler sorgen og tabet af kærlighed. Se klip fra 'Toppen af poppen' nedenfor.
Finder glæden gennem sin datter
Nu, hvor der snart er gået ti år siden den tragiske ulykke, er Søren Huss nået til et sted, hvor han har lært at leve med sorgen og tabet.
- Tiden er god, når man går mod lyset. Jeg har det lige så godt som de fleste, som han udtrykker det.
I dag er 'accept' og 'erkendelse' blevet vigtige kodeord i hans liv. Blandt andet har han måttet erkende, at det kan være svært at finde glæden og euforien, når man befinder sig midt i livet.
- Gennem barndommen og ungdommen oplever vi ting for første gang. Ting, som vi bliver glade og euforiske af, og som udløser en masse endorfiner. Men når vi når til slutningen af 30'erne og 40'erne, sker der det, at mængden af endorfiner bliver mindre og mindre. Næsten som ved narkomani, så virker stofferne ikke længere. Og så går vi i panik, siger han.
Selv om voksen-euforien kører på "low go", finder Søren Huss stadigvæk glæde og mening i at skrive gode sange og tage ud og spille dem for et publikum.
- Det er enormt meningsfuldt for mig, når jeg kan mærke, at jeg rører folk og gør en forskel i deres liv, siger Søren Huss, som dog understreger, at han i dag kun finder den ægte eufori ét sted i sit liv:
- Det, der giver allermest mening for mig, er min datter. At se hende opleve ting for første gang og dermed også selv rykke sig. At have samtaler med hende og prøve at følge med i, hvor hun er, og hvordan jeg skal være der for hende, når hun nærmer sig puberteten. Hele det eventyr, det er for mig at se det her menneske blive til lige for øjnene af mig. Det er helt afsindigt smukt.
Til november udkommer Søren Huss med sit tredje soloalbum, 'Midtlivsvisen', som omhandler nogle af temaerne fra hans nuværende livsfase.
27. januar har Teatret Svalegangen i Aarhus premiere på 'Troen & Ingen', en musikdramatisk forestilling om sorg og kampen for at genvinde troen på livet, baseret på Søren Huss' første soloalbum af samme titel.
Du kan høre alle sangfortolkningerne fra 'Toppen af poppen' her.
Se femte afsnit af 'Toppen af poppen' om Søren Huss søndag kl. 20.00 på TV 2 - eller lige nu på TV 2 Play