Vild med dans

Sofie Lassen-Kahlke og Michael Olesen

Alder: 38 år og 34 år

Skuespilleren fik en plads i hjertet hos de fleste danskere, da hun debuterede i rollen som 3.g'eren Anja i Regner Grastens moderne klassiker ‘Kærlighed Ved Første Hik’.

Sidenhen har hun imponeret med sit talent for skuespil og musical i opsætninger som ‘Askepop’, ‘Citysingler’ samt de efterfølgende fire film i 'Anja og Victor'-universet.

Michael Olesens historik i 'Vild med dans'

  • 2007: 7. plads med Anne Louise Hassing
  • 2008: 3. plads med Anne-Grethe Bjarup Riis
  • 2009: 4. plads med Lisa Lents
  • 2010: 6. plads med Dicte
  • 2011: 8. plads med Pia Allerslev
  • 2012: 4. plads med Camilla Bendix
  • 2013: 6. plads med Mette Blomsterberg
  • 2014: 7. plads med Line Kruse
  • 2015: 7. plads med Karen Mukupa
  • 2016: 3. plads med Laura Bach

Selvom hun er vant til dansetrin fra musicalverden, så bliver det noget helt nyt med trinene i standard og latin. Heldigvis har hun erfarne Michael Olesen til at føre sig til sejrsskamlen.

Hele elleve sæsoner har Michael Olesen været med, hvis hidtil bedste placering er en tredjeplads, som han har opnået to gange - sidste år med skuespilleren Laura Bach og i 2008 med Anne Grethe Bjarup-Riis.

Parrets førstehåndsindtryk af hinanden

Efter første halve time på dansegulvet sammen, havde parret følgende kommentarer om hinanden:

- Jeg er vant til selv at sætte grænserne for, hvor langt jeg vil gå med min krop, og det kommer vi nok til at skulle arbejde lidt med. Men han virker helt ok, så det skal nok gå, siger Sofie Lassen-Kahlke.

For Michael Olesen bliver det en fordel, at Sofie er vant til de skrå brædder, men der er stadig meget, der skal læres.

- Det ser rigtig lovende ud. Der er lidt at arbejde med, men udgangspunktet og humøret er rigtig godt, siger han.