Vild med dans

Stor overraskelse i 'Vild med dans': Danser gør comeback efter flere års smertehelvede

Der er flere overraskelser blandt de professionelle dansere i år. To veteraner vender uventet tilbage, og en helt ny er kommet til.

Danser Claudia Rex vender tilbage på dansegulvet i dette års 'Vild med dans'.

Selvom hun officielt gik på "pension" efter sæsonen i 2014 på grund af skader, kan Claudia Rex i dag afsløre den glade nyhed.

- Det har været så svært at holde hemmeligt, så jeg er superglad for at sige det.

Dermed vender hun uventet tilbage i årets udgave af 'Vild med dans', præcis som sin dansekollega Mie Moltke. Mie Moltke indstillede egentlig karrieren sidste år, men hun har ombestemt sig. Se den fulde liste over de professionelle dansere længere nede i artiklen.

Claudia Rex har været med i seks sæsoner og dansede sig blandt andet til en andenplads med partneren Johannes Nymark i 2014. Men alvorlige smerter i knæ og hofte gjorde, at hun måtte sige stop.

- Nu har jeg haft mulighed for at få lidt ro omkring mig selv og bentøjet, og det har givet mig mulighed for at få en behandling, der har hjulpet mig rigtig meget.

Fra smertehelvede til topform

Men det er ikke de normale læger, der har hjulpet Claudia Rex af med smerterne. Dansestjernen er blevet kureret med de alternative behandlingsformer laserbehandling og akupunktør.

- De rigtige læger opgav mig. Hver gang jeg mødte en ny læge, så sagde de: "Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med dig". Men det er meget svært at opgive, når man er sportsmand, så jeg blev ved med at søge efter ny behandling.

Den alternative behandling har været så effektiv, at Claudia nu kan love, at hun er tilbage i langt bedre form, end sidste gang vi så hende skride over dansegulvet i 'Vild med dans'.

- Jeg er gået fra, at hver dag var et smertehelvede, til, at jeg nu kan træne uden problemer.

Claudia kan ikke vente med at vende tilbage til 'Vild med dans'-familien, siger hun:

- Nu når jeg har været væk, så vil jeg nyde det mere – hver eneste dag. Jeg kan slappe meget mere af i det, og jeg glæder mig bare til at se alle igen.

Ny mandlig danser

Claudia Rex og Mie Moltkes tilbagevenden er ikke de eneste overraskelser i den nye sæson.

I år skal seerne også lære en helt ny professionel danser at kende. Den nye dreng i klassen hedder Esbern Syhler-Hansen, og han har en baggrund som underviser og standard- og latin-danser på konkurrenceplan. 

Han ved, at han skal videreføre en stor arv fra tidligere dansere, og han håber, at hans dansepartner og ikke mindst seerne kommer til at tage godt imod ham:

- Jeg er så spændt på det hele. Det bliver den ægte mig, der kommer på, når kameraet tændes, og så må man håbe, de ser mig, som den jeg er, og at de kan lide mig.

Hans hjerne arbejder allerede på højtryk på at finde på overraskende koreografier og listige trin.

- Jeg har så mange kreative idéer på tegnebrættet, men når man ikke ved, hvem man skal danse med, så er det svært at tænke til ende. Det handler jo om, at man skal matche det med hendes personlighed.

Her er den fulde liste over professionelle dansere i 'Vild med dans' 2017:

Thomas Evers Poulsen

Han har været med lige fra første sæson tilbage i 2005, og i år bliver det den tolvte omgang for den populære danser.

Thomas har vundet 'Vild med dans' to gange, første gang i 2005 sammen med Mia Lyhne og igen i 2015 sammen med endnu en skuespiller, Ena Spottag.

I anden sæson tog han en afstikker til dommerpanelet, men vendte siden tilbage på gulvet som danser.

Mie Moltke

Den legendariske 'Vild med dans'-danser Mie Moltke stopper efter 11 år i programmet. Blandt andre har hun danset med Hans Pilgaard og Peter Mygind.

Sidste år meldte den erfarne danser ud, at hun stoppede i ’Vild med dans’ efter 11 år i det populære tv-program.

Men de ord har hun taget tilbage igen – og seerne kan takke Mies mavefornemmelse og mod til at ændre sin mening for, at hun nu vender tilbage. Indtil videre har hendes bedste placering været fjerdepladsen. Det opnåede hun sidste år med Thomas Buttenschøn og i 2007 med Lai Yde, som hun blev gift med og senere skilt fra.

Mads Vad

Der er kun tre par tilbage i 'Vild med dans'- vi er nemlig nået til semifinalen, og der er hård kamp om finalepladserne.

To sejre og fem semifinaler er det blevet til for Mads Vad, der i år deltager i sin tolvte sæson af ’Vild med dans’.

Han dansede sig hele vejen til sejrsskamlen med tv-vært Cecilie Hother i 2010 og i 2013 med bordtennisspilleren Mie Skov, men har også opnået fine resultater med Paprika Steen (femteplads) og Søs Egelind (fjerdeplads).

Mille Funk

Se Mathias og Mille i en samba

Det bliver tredje år i ’Vild med dans’ for Mille Funk, og hun er dermed et af de nyere ansigter.

Hun har optimeret dansetrinene hos politikeren Rasmus Jarlov og senest skuespiller Mathias Käki. Sidstnævnte er hun blevet kærester med, efter de lærte hinanden at kende i programmet.

Morten Kjeldgaard

Se Sarah og Morten i en jive

Her er en danser, der har noget at leve op til i den nye sæson.

Han har opnået imponerende resultater i løbet af de fire sæsoner, han har været med i. Sidste år vandt han showet med bokseren Sarah Mahfoud, og året før blev det til en andenplads med skuespilleren Stephania Potalivo.

Karina Frimodt

Se Søren Fauli og Karina Frimodt i en tango

Kendisserne lærer at sætte fødderne rigtigt, når de danser med Karina. Seks sæsoner har hun været med i, og hun er kendt for at danse rundt med de mere modne herrer i programmet – blandt andre Kurt Thyboe og John ’Faxe’ Jensen.

Hendes bedste placering opnåede hun i 2013, hvor hun blev nummer to sammen med komikeren Uffe Holm.

Frederik Nonneman

Se Lene og Frederik i en samba

En af de nyere tilføjelser til ’Vild med dans’-familien er Frederik Nonneman. Han kan i denne sæson fejre sit femårsjubilæum.

Senest svingede han tv-vært Lene Beier rundt på gulvet, men han har også tidligere danset med badmintonspilleren Tine Baun og The Raveonettes-musikeren Sharin Foo.

Sofie Kruuse

På trods af, at hun med sine 40 år er en af de mere livserfarne dansere, så er det kun fjerde sæson af ’Vild med dans’ for hende.

De fleste husker hende især for i 2013 at danse med fodboldikonet Allan Simonsen, der opnåede en form for kultstatus i programmet.

Esbern Syhler-Hansen

36-årige Esbern Syhler-Hansen har danset standard og latin, siden han var helt lille.

Til daglig underviser han på en danseskole, men han har en lang karriere som danser på konkurrenceplan i både klassisk dans og i hiphop.

Måske kender du Esbern fra TV 2-programmet ’Scenen er din’, som han vandt i 2007 sammen med dansepartneren Sofie Østergaard.

Jenna Bagge

Fire sæsoner i ’Vild med dans’ kan danseren Jenna Bagge nu skrive på sit CV.

Sidste år blev en kort sæson, da hun sammen med fægteren Patrick Jørgensen røg ud efter den anden udsendelse. Hendes hidtil bedste placering skete i 2015 med cirkusartisten Patrick Berdino. Sammen dansede de sig til en sjetteplads.

Michael Olesen

Der er kun tre par tilbage i 'Vild med dans'- vi er nemlig nået til semifinalen, og der er hård kamp om finalepladserne.

Endnu en 'Vild med dans'-veteran er på banen igen i år.

Han har svunget Mette Blomsterberg, Pia Allerslev, Anne Grethe Bjarup-Riis og en hel del andre kendte kvinder rundt i løbet af sine 10 sæsoner af ’Vild med dans’.

Den flotteste placering opnåede han i 2008 med Anne Grethe Bjarup-Riis, hvor parret dansede sig til en tredjeplads.

Claudia Rex

Smerter i kroppen havde egentlig sat en stopper for hendes optræden i ’Vild med dans’.

Men nu er Claudia Rex tilbage – efter en pause på to år, hvor hun har været forbi både laserbehandling og akupunktør, som har kureret hende.

Sidst så vi hende i 2014, hvor hun lærte Johannes Nymark at imponere dommerne, og sammen fik de en velfortjent andenplads.