Kendte

Justin Bieber aflyser stor verdensturné

15 byer må vinke farvel til en koncert med sangeren.

Justin Bieber har netop meldt ud på Facebook og nettet, at han ikke vil fortsætte sin turné.

- På grund af uforusete begivenheder aflyser Justin Bieber resten af sin Purpose World Tour. Justin Bieber elsker sine fans og hader at skuffe dem. Han takker sine fans for den fantastiske oplevelse, som turnéen har været over de sidste 18 måneder, skriver de og fortsætter:

- Han er taknemmelig og beæret over at have delt oplevelserne med sit hold til de over 150 succesfulde koncerter over seks kontinenter. Men efter gennemtænkt overvejelse har han bestemt sig for ikke at optræde yderligere.

Due to unforeseen circumstances, Justin Bieber will cancel the remainder of the Purpose World Tour concerts. Justin...

Posted by Justin Bieber on Monday, July 24, 2017

Samlet set aflyses 15 koncerter, som skulle have fundet sted i USA og Asien.

I kommentarfeltet er hans fans støttende:

- Godt gjort, Justin. Du skal slappe af. Det er vildt, hvor mange shows du har givet verden over. Jeg kender ikke begrundelsen (for din aflysning red.), men jeg kan kun forestille mig, at det var den rigtige ting for dig at gøre, skriver Shaniqua Edwards-Hayde blandt andre.

Den kommentar har høstet tæt på 1.000 likes.

Andre er dog mindre tilfredse med den canadiske sanger:

- Er du seriøs? Kan vi i det mindste få en grund? Efter 10 år har jeg endelig kunne købe en billet til at se Justin Bieber, og nu - en måned inden koncerten - kommer der et Facebook-opslag, der aflyser det. Et Facebook-opslag. Uden en begrundelse. Jeg elsker dig, men dette er ekstrem skuffende, skriver Cassie McCauley.

Due to unforeseen circumstances, Justin Bieber will cancel the remainder of the Purpose World Tour concerts. Justin...

Posted by Justin Bieber on Monday, July 24, 2017

Turnéen startede i marts 2016 og har med enkelte pauser stået på indtil nu.

Justin Bieber gæstede København den 2. oktober 2016 som en del af turnéen, hvor han modtog blandede anmeldelser. Derudover var han forbi Aarhus den 5. juni 2017.