Lise Nørgaard: Denne lille pille er det største fremskridt de seneste 100 år
Lise Nørgaard har kæmpet for kvinders rettigheder det meste af sit liv og glædes over en række opfindelser, der har lettet kvinders tilværelse.
Lise Nørgaard var 22 år, da Hitlers tropper invaderede Danmark. 46 år, da John F. Kennedy blev skudt i Dallas. 52 år, da Neil Armstrong landede på månen. 72 år, da Berlinmuren blev revet ned og 84 år, da World Trade Centers tvillingetårne faldt i New York.
Onsdag fylder journalisten og forfatteren 100 år, og i sin levetid har hun oplevet utallige verdenshistoriske begivenheder på godt og ondt, men også en række banebrydende opfindelser og fremskridt, siden hun blev født den 14. juni 1917.
Jeg har set mange ulykker på nært hold
Hvis hun skal pege på det største fremskridt, der er sket, er det hverken internettet eller mobiltelefonen, men derimod en lille bitte pille, der fik kolossal betydning for især kvinder.
- P-pillen er et af af største fremskridt, jeg har set, siger Lise Nørgaard.
P-pillen kom til Danmark i 1966 og gav kvinder mulighed for at styre eller fravælge en graviditet, og netop kvinders rettigheder har altid ligget Lise Nørgaard meget på sinde.
- Jeg har set så mange ulykker på nært hold. Hvordan menneskers skæbner blev ødelagt, dels af et for stort børnehold, men også af ufrivilligt børnehold, siger hun og fortæller, hvordan livet så ud for ugifte kvinder i 1920'erne og 1930'erne, når de blev ufrivilligt gravide.
- Unge piger kom i ulykke, som det hed dengang, og det var sandelig også en ulykke, hvor de måtte være klar over, at de kom ikke længere i det her liv, for nu havde de altså et barn. Og der var unge kvinder, der gik til kvaksalvere med de frygteligste følgere, siger hun.
Modreaktioner fra mænd
Forfatteren har brugt en stor del af sit liv på at skabe bedre forhold og rettigheder for kvinder og været medlem af Danske Kvinders Nationalråd og Dansk Kvindesamfund. Som ganske ung brød hun selv med tidens patriarkalske traditioner ved at uddanne sig til journalist, tage sig et arbejde og senere blive skilt fra sin mand.
Det er dog især i sit virke som journalist på Politiken og i magasinet Hjemmet, at hun via sine artikler har opfordret kvinder til at få sig en uddannelse, komme ud på arbejdsmarkedet og tjene deres egne penge, så de kunne få samme friheder som mænd.
Hendes skriverier om kvinderettigheder gik dog ikke ubemærket hen hos hendes mandlige kollegaer.
- Jeg oplevede tit, at når jeg havde skrevet et eller andet om, at kvinder burde komme ud af røret og få en uddannelse i stedet for at finde sig i at blive sat i huset, når de var fyldt 14 år, så næste dag var der altid en af de mandlige medarbejdere, der skrev en leder, der gik på emnet ”endelig må vi ikke glemme den hjemmearbejdende husmor. Det er hende, hele samfundet hviler på”. Det er jo så grinagtigt i dag. Men det var det ikke dengang, fortæller hun.
Forskellen på kvinderne og mændene i Matador
Det var ikke kun Lise Nørgaards journalistiske arbejde, der blev præget af hendes engagement i kvindesagen. Matador, der af mange danskere ses som Lise Nørgaards allerstørste bedrift, er faktisk også gennemsyret af hendes opfattelser af kvinderollen i 20'erne til 40'erne.
De fleste husker nok, hvordan Elisabeth Friis går til kvindesagsmøder, og hvordan Agnes arbejder sig op og ender med at tjene langt flere penge end sin husbond. Men faktisk er alle de kvindelige karakterer influeret af kvindesagen, afslører Lise Nørgaard.
- Jeg har nok set den spirende kvindesag eller de spirende kræfter i kvinderne (i Matador, red.) - selv i Maude. Kvinderne forandrer sig, hvor mændene faktisk bliver uforanderlige i den periode, siger hun.
Den Matador-karakter, som Lise Nørgaard identificerer sig selv med, er en kvinde, der, som Lise Nørgaard selv, blev sendt på husholdningsskole som ung.
- Jeg minder mest om Regitze, som altså bliver mere selvstændig og fræk og finder sin egen vej og render væk fra husholdningsskolen. Det turde jeg desværre ikke. Så derfor har jeg overreageret ved at være Regitze og forsvinde og tage til København, siger hun.
Opsang til mødre på barsel: Babysalmesang må skade børn for livet
I dag går det ifølge Lise Nørgaard langt bedre med kvindesagen, hvor kvinder i dag tjener deres egne penge og har frihed til selv at vælge. Til gengæld synes hun godt kvinder i visse tilfælde kunne trænge til en opsang, for eksempel synes hun kvinder forvalter deres barsel helt forkert.
- Noget af det, jeg ikke kan snuppe, det er fx sådan noget som ”Mødreklubber”, hvor de i stedet for at læse en bog og gå i naturen med deres babyer, sidder og taler om bræk og bleer og bøvs med andre ligesindede og kommer ikke videre. Jeg synes, det generer mig lidt på kvindernes område, siger hun og kaster sig over en anden aktivitet mange kvinder på barsel foretager sig.
- Så er der den med babysalmesang. Når de kommer vadende ind i kirken med deres babyer og sætter dem fra sig, og så får den ellers hele armen. Synge kan de ikke, så det lyder rædselsfuldt. Så jeg tror, børnene bliver skadet for livet, hvis de opfatter de der skrig, der kommer fra mødrene. Jeg synes, det er så pinligt, at kvinder tager sig tid til sådan noget pjat, siger hun.
Som forfatter kan det næppe komme bag på nogen, at Lise Nørgaard synes, at kvinder på barsel skulle bruge tid på at læse bøger i stedet.
- De skal da fylde barslen op med noget lødigt, dygtiggøre sig og læse litteratur, siger hun.