Salen var pakket til koncerten, men elsystemet forkert og livsfarligt - og så greb Johnny mikrofonen
I 1963 spillede Johnny Reimar på scenen i KB-Hallen. Han greb mikrofonen. En brændende smerte tog fat i ham og knækkede ham i gulvet. Alt blev sort.
Han er stadig en af de mest kendte skikkelser i dansk musik. Den glade mand med den legendariske skæglarve mellem mund og næse.
I ottende afsnit af 'Mercur' besøger Johnny Reimar radiostationen i form af skuespilleren Youssef Wayne Hvidtfeldt. 'Mercur' blev sendt første gang på TV 2 Charlie sidste år, hvor denne artikel blev udgivet. Da TV 2 genudsender tv-serien, bringer vi artiklen igen.
Johnny Reimar er et fyrtårn på den danske scene, hvor han har stået i mere end 50 år. Han er manden, som babysittede Rolling Stones på deres første (og vildeste) ophold i Danmark, og han har solgt mere end én million plader.
Men en koncert i 1963 kostede ham næsten livet, da en dødelig mængde strøm jog gennem ham midt på scenen og slog ham i gulvet med så megen kraft, at han brækkede ryggen.
'The Cliffters are on the air'
Johnny Reimar blev født Reimar Kristensen i Odense den 12. juni 1943. Som ung faldt han pladask for musikken og havde som 15-årig allerede en god portion succes med bandet The Ready Rock Boys.
Det var dog et besøg hos piratradioen Radio Mercur, der sikrede gennembruddet.
- Vi var blevet inviteret til at komme og lave en indspilning på Radio Mercur i 1960. Men vores saxofonist var på Bornholm. Vi var bange for, at han ville blive sur, når vi spillede uden ham, så vi ændrede navnet i taxaen på vej derud. Det blev en sammentrækning af vores idol, Cliff Richard, og hans band, The Drifters. Sådan opstod navnet The Cliffters, fortæller Johnny Reimar til TV 2.
Indspilningen kom til at hedde 'The Cliffters are on the air'.
Dagen efter skiftede bandet tilbage til navnet The Ready Rock Boys for en stund, men det blev under The Cliffters, at de sikrede sig succes.
Det bratte brud
I 1963 var interne stridigheder i The Cliffters så overvældende, at ingen snakkede sammen. Det var faktisk kun på scenen, at de fungerede sammen. Et brud var uundgåeligt, men der var kontrakter, som skulle opfyldes.
En af disse kontrakter var et dansearrangement den 23. februar 1963 i KB-Hallen på Frederiksberg. En efterhånden fast koncert for fagforeningen HK, hvor flere tusind danseglade mennesker i alle aldre kom for at slå sig løs.
- Det var en aften ligesom alle andre. Vi kom og satte udstyr op, som vi havde været nødt til at låne af KB-hallen - vores eget var ikke kraftigt nok, siger Johnny Reimar.
Oftest stod bandet på den store scene for enden af salen, men en sjælden gang imellem stod de på en lille balkon i højre side. Sådan var det denne aften, hvor drengene slog tonerne an, imens publikum bølgede og hoppede frem og tilbage som en stor, svedig masse.
Men en ulykke lurede.
Det kraftige musiksystem var ikke forbundet korrekt. Usynlig og livsfarlig strøm huserede i metallet, imens musikken spillede.
- På et tidspunkt under koncerten greb jeg fat i mikrofonstativet, imens jeg havde hånden på guitaren. Jeg fik et meget kraftigt stød, siger Johnny Reimar.
I nogle sekunder spjættede Johnny Reimar voldsomt på scenen. Strømmen limede hans hænder til stativ og guitar. Hans muskler trak sig sammen i groteske spasmer.
- Jeg var helt væk og sprang op og ned. Jeg nåede kun lige at tænke, at jeg fik et rap over nallerne, siger han.
Det var så heftigt, at folk troede, det var en ekstra sceneoptræden.
Johnny Reimar knækkede bagover i et hårdt vrid og ramte scenegulvet. Han mistede bevidstheden. Elsystemet i KB-Hallen kortsluttede med en høj zap-lyd.
Alt blev fuldstændig sort i salen. Og så kom stilheden.
Reimar, Johnny og øgenavnet Stærkstrøm
Inden den livsfarlige aften i februar 1963 sad Reimar Kristensen, som han hed i 1962, sammen med sine managere Richard Stangerup og Svend Borre. De havde lugtet internationalt potentiale, så der måtte gøres noget ved navnet Reimar Kristensen. Det havde bare ikke internationalt pondus.
De blev hurtigt enige om, at Reimar skulle være hans nye efternavn.
Efter at have bladret i flere amerikanske blade foreslog Richard Stangerup, at Reimar skulle have fornavnet Johnny.
- Det var meget mærkeligt, at mit fornavn pludselig blev mit efternavn, siger Johnny Reimar.
Kort efter købte han sit nye fornavn for den nette sum af to kroner.
Men efter aftenen på scenen i KB-Hallen fik Johnny Reimar et nyt navn blandt fans: Johnny Stærkstrøm.
Alt på ét bræt
Tilbage i KB-Hallen kom Johnny Reimar til sig selv. Han lå på gulvet og stirrede mod det mørke loft. I periferien anede han flere bekymrede ansigter, som kiggede på ham. I ryggen havde en jagende smerte forplantet sig.
Han kunne dog rejse sig op og vente på den ambulance, der var på vej.
Der var kommet gang i elsystemet igen, og et nyt band havde indtaget scenen. The show must go on.
Heldigvis var Johnny Reimar faldet bagover, da strømmen tog ved ham. Var han faldet forover, ville han have styrtet fem-seks meter ned i salens gulv. Som en kortsluttet sæk kartofler.
Med fuld udrykning kom Johnny Reimar på Frederiksberg Hospital. Han blev tilset af en læge, røntgenfotograferet og vurderet. På trods af store smerter i ryggen blev han sendt hjem.
- Jeg var knap 20 år, og så har man jo masser af energi. Dagen efter spillede jeg endnu et job, dog uden guitar. På trods af store smerter i ryggen. Det var min første koncert uden guitar, siger Jonny Reimar.
Næste morgen blev han vækket af en insisterende ambulancefører, som kørte Johnny Reimar tilbage til Frederiksberg Sygehus.
Lægerne havde igen nærstuderet røntgenbillederne og fundet et brud på den tredje ryghvirvel. Johnny Reimar rendte simpelthen rundt med en brækket ryg.
Han blev ordineret til to måneder på et bræt. Fastspændt på noget, der mest af alt mindede om en bordplade.
- Jeg var dødstresset, så det passede mig faktisk fint. Jeg var i lære som reklametegner, arbejdede på en film og spillede musik. Jeg lå i to måneder og kiggede op i loftet, imens jeg tænkte over livet, siger Johnny Reimar og fortsætter:
- Jeg lå på en firmandsstue på kirurgisk afdeling, hvor folk røg ind og ud, og jeg hørte om alle deres skavanker.
Det er strømmens ampere, der dræber
Erik Mauritzen har været KB-Hallens elektriker siden 1974, hvor han siden har specialiseret sig i koncerter og festivaler. Han var ikke elektriker under den meget uheldige aften i 1963, men han husker det godt.
- Dengang var der ikke noget, der hed jordforbindelse i forstærkere og mikrofonstativer. Det er ikke til at sige præcist, hvad der skete, men der har været fase på stativet, og han har haft jordforbindelse i benene, siger han.
På den måde kunne strømmen gå gennem Johnny Reimar.
Erik Mauritzen forklarer, at en voksen mand kan klare op til cirka 75 milliampere. Det er nemlig ikke strømmens volt, men ampere, der dræber.
- I 1960'erne kunne der være op til 10 ampere (10.000 milliampere, red.) i mikrofonstativet, så det har været ekstremt farligt, siger han og fortsætter:
- Hvis man sveder, bliver man også mere strømførende.
I midten af 1970'erne fik man indført HFI-relæer, som slår fra ved 30 milliampere.
Lynprisen
Tilbage på Frederiksberg Hospital gik ugerne, imens Johnny Reimar lå på brættet og kiggede op i loftet. Trods det faktum, at kroppen nærmest var naglet fast, virkede det afstressende, og han fik endelig tænkt sit liv igennem.
Han var kørt sur i The Cliffters, og han ville ikke spille med bandet mere. Den eneste, som besøgte ham fra bandet, var trommerslager Jan Petersen. Sammen blev de enige om, at Johnny Reimar skulle gå solo, og at Jan Petersen skulle danne et orkester, som skulle være backinggruppe.
Johnny Reimar skulle dog lige bruge en uge på at lære at gå efter to måneder på brættet.
- Hele oplevelsen betød faktisk, at jeg fik fart på karrieren. Jeg blev solist og kom i fokus. Men jeg ville aldrig spille på en elguitar igen. Det var jeg blevet bange for, siger Johnny Reimar.
Alligevel endte han med at spille elguitar med bandet The Cliffters, da bandet senere genopstod.
I dag optræder Johnny Reimar stadig, og han har intet mærket til bruddet i ryggen siden.
Som en gave til sig selv ovenpå den grimme oplevelse købte han en appelsinfarvet akustisk guitar med 18 karat guld på metaldelene.
- Den kunne ikke give stød og var en gave til mig selv. Jeg har den stadig i dag, og den bliver stadig beundret af guitarister, når jeg spiller på TV 2 CHARLIE, siger Johnny Reimar til TV 2.
TV 2 sender hver mandag 'Mercur' kl. 20.50. Du kan se alle afsnit af 'Mercur' på TV 2 PLAY lige nu.