Kendte

Næsten klar til comeback som Bond: - Nogle gange kommer der et tilbud, man ikke kan afslå

- Det er slut, jeg vil bare videre. Sådan lød meldingen fra Daniel Craig efter sin sidste James Bond-film. Nu vender han måske tilbage alligevel.

Han har pure nægtet at drage ud på endnu en mission i den britiske dronnings tjeneste.

Men nu er Daniel Craig næsten klar til at overgive sig til Mr. Bond igen.

- Daniel har haft det så sjovt med at lave 'Othello', der er produceret af Barbara, at han er klar til at lave en sidste Bond-film, siger en kilde ifølge britiske 'The Sun' med henvisning til det show, Daniel Craig lige nu arbejder på sammen med filmproducenten Barbara Broccoli, der også er en del af Bond-holdet.

Nogle gange kommer der et tilbud, man ikke kan afslå

Ann Lind Andersen, filmanmelder

Ville hellere skære håndleddene over

Efter optagelserne til den seneste James Bond-film 'Spectre' var Daniel Craig ellers kørt så død i rollen, at han hellere ville gøre skade på sig selv end at fortætte som Agent 007.

- Jeg ville hellere smadre et glas og skære mine håndled over. Jeg er helt ovre det lige nu. Det er slut. Nu vil jeg bare gerne komme videre, sagde han til magasinet Vulture.

Alt håb om at se ham på lærredet igen som Bond var dog ikke ude, ifølge filmanmelder Ann Lind Andersen.

- Han er lidt af et humørmenneske, så han kan have sagt det på en dag, hvor han har været i dårligt humør, sagde hun dengang.

De starter produktionen, så snart Daniel er klar

 Samtidig havde hun svært ved at tro på, at producenternes generøse løntilbud ikke ville lokke skuespilleren.

- Nogle gange kommer der et tilbud, man ikke kan afslå, og det kan jo også godt ske for Daniel Craig, forudsagde filmanmelder Ann Lind Andersen.

Kan have haft en dårlig dag

Om det skyldes penge eller den kvindelige producer Barbara Broccolis charme er uvist, men nu er Daniel Craig efter sigende næsten klar til at trække i Bond-suitet igen.

Og hele resten af holdet står klar og venter ham.

- De har et manuskript klar, der er skrevet af Neal Purvis og Robert Wade, der står bag flere tidligere Bond-film. De starter produktionen, så snart Daniel er klar, siger en kilde til The Sun.

Fanfavoritten Daniel Craig har tidligere indspillet fire film som James Bond fra 2006 til 2015.