25 år: Her er de mest ikoniske øjeblikke fra 'Beverly Hills 90210'

Torsdag er det præcis 25 år siden, at den måske største ungdomsserie i 1990'erne første gang blev vist på dansk tv.

Stoffer, drab, sex for første gang - og masser af svær kærlighed. I anledningen af jubilæet for 'Beverly Hills 90210' i Danmark ser vi tilbage på nogle af de største øjeblikke i serien.

Serien var en sæbeopera i bedste sendetid specifikt rettet mod teenagere, som løb over 293 afsnit i perioden 1990-2000.

Fra begyndelsen fulgte man tvillingerne Brandon og Brenda Walsh og deres familie, mens de forsøgte at tilpasse sig livet i den rige og mondæne Los Angeles-bydel Beverly Hills, efter at de flyttet til fra en forstad til Minneapolis i den amerikanske midtvest.

Livet blandt deres mange venner bliver dog også nøje dokumenteret, og det har medført flere ikoniske tv-momenter.

Herunder følger syv mindeværdige øjeblikke med Donna, Brandon, Brenda, Dylan, Kelly, David, Steve, Andrea og alle de andre fra det luksuriøse postnummer.

De mest ikoniske øjeblikke fra 'Beverly Hills 90210'

"Donna Martin graduates!"

Efter at Donna drikker sig for fuld til en fest, bliverv hun erklæret uegnet til at bestå sin high school-uddannelse, hvilket resulterer i at hele skolen, selvfølgelig med Brandon i front, protesterer mod den uretfærdige beslutning ved at gentage det efterhånden ikoniske opråb "Donna Martin graduates!".  
Se klippet her - og se Tori Spelling, der spiller rollen som Donna Martin, råbe den berømte sætning, som hun aldrig selv råbte i serien, sammen med Jes Dorph-Petersen i 'Go' aften Danmark' i klippet ovenfor.

Dylans kone dør på bryllupsnatten

Et ikonisk øjeblik fra 'Beverly Hills 90210': Dylans tragiske bryllupsnat Foto: YouTube
I sjette sæson bliver Dylan McKay forelsket i Antonia 'Toni' Marchette, datteren af den mand, som formodes at slå Dylans far ihjel. De to bliver gift, men da Toni låner Dylans bil, bliver hun skudt og dræbt af en lejemorder, som hendes far har hyret. Målet var Dylan.
Vi glemmer aldrig scenen, hvor den sønderknuste Dylan trak sin kones livløse krop ud af bilen. Sorgen får Dylan til at forlade Beverly Hills på sin motorcykel, mens en trist Brandon ser til.

Dylan vælger Kelly

Et ikonisk øjeblik fra 'Beverly Hills 90210: 'Dylan vælger Kelly i swimming poolen Foto: Youtube
Dylans far bliver løsladt fra fængsel, og beslutter sig for at holde en fest på det fashionable Bel Air Hotel. Dylan inviterer både Kelly og Brenda til festen og lover, at inden aftenen er omme, vil han have besluttet sig for, hvem af de to han vil være sammen.
Dylan ender i hotellets swimming pool med kelly, hvor han kysser hende.

Brenda og Dylan har sex for første gang

Et ikonisk øjeblik fra 'Beverly Hills 90210': Dylan og Brenda har sex for første gang. Foto: YouTube
Efter at have kærestet rundt i det meste af første sæson har jomfruen Brenda og den mere erfarende Dylan i næstsidste afsnit af sæsonen sex med hinanden for første gang
I 1991, da afsnittet havde premiere i USA, markerede det en ny æra for, hvor seksuelt ladet indhold man rettede mod teenagere.

Et ikonisk øjeblik fra 'Beverly Hills 90210': Nat frier til Joan foran Brandon

Nat frier til Joan foran Brandon. Foto: Youtube
Nat er ejeren af caféen Peach Pit og agerer ofte som far og som moralfortaleren for hele gruppen. 
I 6. sæson, vender Nats kærlighed og tidligere kæreste, Joan Diamond tilbage, som han ikke har set i to årtier. Et af de store øjeblikke i serien er, da Nat frier til Joan foran Brandon.

Et ikonisk øjeblik fra 'Beverly Hills 90210': Scott skyder sig selv

Scott skyder sig selv Foto: Youtube
I de første sæsoner er David en kikset elev, der hænger sammen som ærtehalm med vennen Scott. Men efterhånden som David kommer ind i varmen hos de smarte hovedpersoner, bliver forholdet anstrengt.
I anden sæson går det helt galt, da David er blevet en af de seje, mens Scott dyrker cowboystilen. Da Scott holder fødselsdag, vil han vise David nogle tricks, han har lært med en pistol. David forsøger at tale ham fra det, men snart går pistolen af, og Scott dør.
Se klippet hvor Scott skyder sig sig selv her.

Et ikonisk øjeblik fra 'Beverly Hills 90210': David frier til Donna

David frier til Donna Foto: Youtube
Donna og David er parret som fra begyndelsen af serien, næsten er bestemt til at skulle blive gift på et tidspunkt.
De to er sammen og fra hinanden flere gange i løbet af de 293 afsnit, men i sidste ende bliver de to gift med hinanden. Selve den måde, som David frier på, er dog mindeværdig.