GO'

Emil sendte rørende mail til sin far: Du kan sagtens få mig til at tude igen

Emil Midé Erichsen fra 'Kurs mod fjerne kyster' vil gerne give det samme liv til sin fremtidige familie, som han selv har haft.

Lange perioder på Havana med hele familien. En fantastisk jordomsejling dokumenteret i bedste sendetid på TV 2. Tonsvis af oplevelser i nogle af verdens med fjerntliggende egne.

Det er sjældent, at man hører, at børn vil leve det samme liv som deres forældre, men hvis forældrene har ovenstående på CV'et ser det måske anderledes ud. I hvert fald for Emil Midé Erichsen.

Når han tænker på sine forældres liv sammen, så vil han egentlig gerne bare 'copy-paste' (kopiere red.) deres liv og leve det samme liv, som de har levet.

Det fortæller han i fredagens 'Go' aften Danmark'.

Copy-paste jeres liv

Sammen har Emil og hans far Mikkel Beha Erichsen skrevet bogen 'Hej Far, Kære Emil', og i denne skriver Emil blandt andet nogle linjer til sin far, hvor han giver udtryk for, at det liv, som Mikkel Beha og konen Marian Midé har levet sammen, er et liv, som Emil gerne vil kopiere.

"Fremtiden er tidens tema - altså hvordan mit liv i fremtiden skal skrues sammen, sådan i forhold til arbejde, kæreste, børn, og hvilke ting jeg synes er vigtigt at prioritere. Jo mere jeg tænker over det, jo mere går det op for mig, at jeg i virkeligheden bare gerne vil copy-paste jeres liv og de prioriteter, I har gjort."

Sådan lyder en af de mails, som Emil skriver til Mikkel, mens han har vinterpause i tre måneder i det nordøstlige Franske Polynesien. Og pausen giver Emil mulighed for at fordybe sig og bearbejde sine tanker.

- Det gav tid til at tænke over det her med, hvad det er, der er vigtigt. Og det var ikke, fordi det skulle blive en rørstrømsk, sentimental mail, jeg tror egentlig bare, jeg skrev en tankestrøm, og så sendte jeg den hjem, fortæller Emil Midé Erichsen.

En rørt Mikkel Beha Erichsen

Det var nyt for Emil at tænke tilbage på sin barndom og ungdom.

- Det var første gang, at jeg sådan begyndte at tænke på, hvordan jeg gerne vil forme mit eget liv, og hvad det er for nogle ting, jeg synes, der er vigtige. Hvad det er fra min egen barndom, som jeg gerne vil tage med videre, husker Emil Midé Erichsen.

Og det var mere end rigeligt til at gøre hans far, Mikkel Beha Erichsen, enorm rørt.

Nedenfor kan du se, hvordan Mikkel Beha Erichsen modtog den rørende mail fra Emil.

Mikkel Beha Erichsen bliver rørt over, at sønnen Emil gerne vil leve det samme liv som ham.

Damer på båden

På vej til interviewet i 'Go' morgen Danmark' får far og søn sig også en snak om et lidt mere let emne. Her bliver de nemlig kørt af Go's nye satiriske indslag, chaufføren Tue.

Nedenfor kan du få svaret på, hvad Emil gør, når han både har sin kæreste og sine forældre i samme båd.

Tue spørger ind til damevanerne hos mændene fra 'Kurs mod fjerne kyster'.

Se hele interviewet på TV 2 Play her.