Vild med dans

Werners klare besked til Sarah: Du er den bedste kvindelige nydanser nogensinde

Der blev ikke sparet på roserne til bokseren Sarah Mahfoud og dansepartneren Morten Kjeldgaard fredag aften. Alligevel står den nu på benhård træning.

- I de 13 sæsoner, hvor 'Vild med dans' har eksisteret, har du lige cementeret igen, at du er den bedste kvindelige nydanser nogensinde.

Sådan lød de flotte ord fra dommer Jens Werner til bokseren Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard, efter de fremførte deres version af en argentinsk tango under fredagens 'Vild med dans'.

Også de andre dommere kom med rosende bemærkninger. 

- Man sidder med åben mund og polypper, sagde Nikolaj Hübbe, mens Anne Laxholm fortalte, at hun fik kuldegysninger.

Se Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaards argentinske tango i videoen øverst og se deres reaktion umiddelbart efter dansen i videoen her.

Morten Kjeldgaard og Sarah Mahfoud fik sæsonens første 10-tal i deres argentiske tango.

Kjeldgaard blev rørt af dommernes ros

I fredagens kvartfinale havde Sarah Mahfoud især arbejdet med at få følelserne frem, og Jens Werner kvitterede med sit første 10-tal til parret, mens de andre dommere gav dem et ni-tal hver. 

- Det var helt vildt, det havde jeg overhovedet ikke set komme, sagde Sarah Mahfoud efter programmet til TV 2.

- Vi har arbejdet så hårdt på den og på at få stemningen frem i den - og det har jo så virket, sagde hun.

Dansepartneren Morten Kjeldgaard blev også rørt efter dansen og de pæne ord. 

- Hold da op. Der var virkelig mange flotte ord, og så skulle man lige forstå, at det var rigtigt, sagde han.

Se hele interviewet med Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard i videoen her.

Bokseren Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard er gået videre til semifinalen i 'Vild med dans'.

Skal hele tiden blive bedre

Der er nu tre par tilbage i 'Vild med dans', og parrets plan frem mod næste uges semifinale er klar: Den står på benhårdt arbejde.

- Jeg har heldigvis fået ferie igen, så vi har hele dagen til at kunne træne i, for det skal sidde lige i skabet, og det skal være bedre. Det skal hele tiden være bedre, lød det fra Sarah Mahfoud.

- Der skal arbejdes fra min side, meget hårdere, sagde den kvindelige bokser.  

Ud over Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard er også Laura Bach og Michael Olesen samt Mille Dinesen og Mads Var klar til næste uges semifinale.

Se 'Vild med dans' fredag klokken 20 på TV 2.

Fredag aften dansede Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard wienervals sammen med Laura Bach og Michael Olesen. Se dansen i videoen her.

Se Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard og Laura Bach og Michael Olesen i en fælles wienervals.