Medina i tårer: Her overrækker Anne Linnet årets ærespris
En tydeligt rørt Medina modtager 'Årets ærespris' ved Danish Music Awards.
Vinderens af DMA's ærespris blev den kun 33-årige sangerinde Medina.
Og det var en tydelig mærket sangerinde, der fik overrakt 'Årets Ærespris' af en anden stærk dansk sangerinde Anne Linnet. Faktisk var den 33-årige sangerinde helt grædefærdig.
- Jeg har vidst det her lidt tid - og har ikke sovet siden, så jeg er lidt emotional lige nu. Jeg står her på scenen - jeg tror, jeg er den fjerde kvinde i det her land, der har vundet sådan en fin pris, som jeg nu kan dele med Annre Linnet, lød det fra Medina på scenen.
- Det eneste jeg egentlig kan sige er tak, fordi jeg må få æren at få den her pris. Tak, sluttede sangerinden, inden hun gik ned af scenen igen.
Dermed bliver Medina den yngste æresprismodtager nogensinde. I klubben af æresprismodtagere finder du bands som Gnags, Shibudua -. men også Røde Mor og CV. Jørgensen har modtaget prisen.
130.000 solgte singler
Det er på ingen måde første gang, at Medina modtager en DMA. I 2010 vandt hun ikke mindre end fem priser - herunder 'Årets nye navn'. Men på hendes prishylde står også flere ZULU-award og en MTV Europe Music Award.
Medina brød igennem i 2009 med kæmpehittet 'Velkommen til Medina'. Hun har i alt lavet seks albums, hvoraf tre af dem er på engelsk. Hun har solgt mere end 500.000 singler og 130.000 albums, hvilket gør hende til en af de bedst sælgende danske sangerinder i nyere tid.
Og så finder du næppe en dansker, der ikke har danset til eller bare hørt om Medina.
Medina har sunget om alt fra ensomhed, jalousi, kærlighed og afhængighed. Hun er kvinden bag kæmpehits som 'Velkommen til Medina', 'Mest Ondt', 'Kl. 10' og 'Ensom'. Og lige præcis Medina evne til at indkapsle de helt banale følelser i sine sange og puste dem op til dansevenlige popballader var noget, som prisjuryen lagde vægt på i deres bedømmelse.
- Der er ikke nok kvinder i dansk musik. Men de kvinder, der er her, er som regel fyrtårne, der bevæger og inspirerer os andre. Det gælder ikke mindst dig. Du tør at være sårbar. Du tør at være stærk. Og du har samtidig fået os til at danse som få, står der blandt andet i begrundelsen.
Overrasket af Peter Falktoft
Medina modtog selv nyheden om æresprisen på en helt almindelig dag i København i selskab med tv-værten Peter Falktoft.
Se med i videoen herunder, hvor Peter Falktoft og et team af nyhedsreporter tager røven på hende. Medina er ikke bare målløs - den altid kontrollerede popsangerinde har generelt svært ved at finde et ansigt, der helt matcher situationen.