Kendte

Morten Jensen fylder 40 år i dag

Morten Jensen, kendt fra TV 2's populære tv-programmer med Peter Palland, fylder i dag 40 år.

Han klukkede sig lige ind i vores hjerter sammen med sin bedste ven Peter, da Morten og Peter var med i tv-programmet 'Er jeg da helt gak, mor' i 1991. 

Her var Morten og Peter begge 14 år gamle og sammen med pigen Anna på 12 år og værten Nick Horup, så fik danskerne et unikt indblik i livet hos tre udviklingshæmmede børn. 

Helt fri for eksperter og fakta, men fuld af livsglæde og fantastiske citater.

Siden hen er der kommet flere udsendelser, og drengene kunne i år fejre, at det er 25 år siden, at de optrådte på TV 2 første gang. 

Morten arbejder til daglig som dj og vært på Regnbuens interne radiostation, som er et værksted i Ringsted for udviklingshæmmede voksne, hvor han ses dagligt med sin bedste ven Peter Palland. 

Når tiden ikke går med arbejde, så bor Morten Jensen i en lejlighed i et bofællesskab, mens Peter Palland bor hjemme hos sin mor. 

TV 2 arbejder på at få en kommentar fra dagens fødselar. 

På drengenes Facebook-side strømmer det også ind med lykønskninger.