Vild med dans

Mille Dinesen: Dén uge havde jeg den største krise

Intet mindre end 11 koreografier har de fire tilbageværende deltagere i 'Vild med dans' skullet lære. Men hvilken har mon været den sværeste?

Fødderne skal vende korrekt. Armene skal sidde på en bestemt måde. Og kropsholdningen skal også være helt på plads.

Jo, der har været nok at lære for de fire kendte nydansere, som de seneste måneder har kastet sig ud i at lære alt fra den lynhurtige quickstep over sexede sambatrin til den temperamentsfulde tango. 

Og hver især har Mille Dinesen, Thomas Buttenschøn, Laura Bach og Sarah Mahfoud kæmpet deres personlige kampe med de intet mindre end 11 forskellige danse, de har skullet lære at kende.

Nogle danse er faldet dem lettere end andre. Vi har spurgt dem, hvilken dans de har haft det allersværest med. Se deres svar herunder.

Buttenschøn som en fisk oven vande

- Den uge med quicksteppen var den uge, hvor jeg havde den største krise. Det var svært at få den rigtige holdning, og så er det jo bare en tempofyldt dans med masser af regler nede i fødderne. Helt generelt er der ingen tvivl om, at det er standarddansene, jeg har haft sværest ved, siger Mille Dinesen.

Se Mille Dinesen og Mads Vads quickstep fra uge seks, som de fik 24 point af dommerne for, i videoen øverst og se deres reaktion umiddelbart efter dansen i videoen her.

Mille til Mads: Du har været ret streng i den her uge

Den sværeste dans for mig, var den allerførste - cha-cha-cha'en. Simpelthen fordi jeg skulle lære at gå. Det var ligesom at prøve at få en fisk til at trække vejret over vand. Det var benhårdt arbejde, siger Thomas Buttenschøn.

Se Thomas Buttenschøn og Mie Martha Moltkes cha-cha-cha fra uge et, som de fik 16 point for, i videoen her.

Se Thomas Buttenschøn og Mie Martha Moltke i en cha-cha-cha

- Jeg var frustreret over slowfoxen. Den har ikke én regel, men 7.000 regler og 7.000 undtagelser. Den var virkelig svær at regne ud, og bedst som man troede, at man skulle ét, så skulle man noget helt andet, siger Laura Bach.

Se Laura Bach og Michael Olesens slowfox fra uge seks, som de fik 23 point af dommerne for, i videoen her.

Se Laura Bach og Michael Olesen i en slowfox

- Min sværeste uge var, da jeg skulle lære at danse slowfox. Den skulle glide på en bestemt måde, og der kom en helt masse nye trin, og især det at placere hælene rigtigt var svært. Så den tog lidt tid for mig at lære, siger Sarah Mahfoud.

Se Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaards slowfox fra uge seks, som de fik 30 point af dommerne for, i videoen her.

Se Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard i en slowfox

Se de fire tilbageværende par danse om en plads i semifinalen i 'Vild med dans' fredag klokken 20 på TV 2.