Kendte

Åbningen af Prince-hus skaber debat: TV 2 har været indenfor

TV 2-vært Miriam Zesler har været inde i Princes hjem. Her ses hun ved det ikoniske flygel.

Et halvt år efter Princes pludselige død har de første fans været på visit i hans musik- og boligkompleks Paisley Park, der nu skal være museum.

De 75 mennesker former en lang række, der strækker sig et godt stykke hen ad indkørslen.

Halvdelen af dem har enten lilla tøj på, lilla farver i håret eller t-shirts med billeder af den afdøde kunstner på.

Tykke, tynde, voksne, unge og enkelte børn har alle blikket stift rettet mod de store metalindrammede glasdøre, der markerer indgangen til det, der nu skal være et historisk museum for den musik, underholdning og kunst, Prince nåede at skabe i de 57 år, han levede.

Lytter man efter i køen, kan man høre flere forskellige amerikanske accenter: Hollandsk, norsk, britisk og italiensk.

De er rejst fra forskellige dele af verden, fordi de alle har i hvert fald én ting til fælles: en af de første 6000 adgangsbilletter til Paisley Park. Det sted, hvor Prince siden slutningen af 80’erne skabte albums som blandt andre LoveSexy, Sign O’the Times og Batman.

Hvor musikere som Stevie Wonder, Madonna og REM har været inviteret til jam-sessioner, koncerter, indspilninger, og hvor heldige og hurtige musikelskere kunne blive inviteret på spontane koncerter, når det var, hvad Prince havde lyst til.

Et kreativt kraftcenter og en af flere boliger for en af populærmusikkens allerstørste og mest visionære kunstnere.

Behov for at komme tæt på

De tre veninder Cecy Rangel, Tania Cabassa og Monique Arroyo, alle i 40’erne, er ved at tage opstilling i køen, selv om de kommet for tidligt i forhold til det tidsinterval, de har købt adgang til.

De har taget turen fra Las Vegas til den mindre by Chanhassen, en halv times kørsel fra Minneapolis, kun for at besøge museet. De har trykt fælles t-shirts specielt til turen med hver deres navn på, og deres ansigter lader forstå, at de har brugt mere end fem minutter på at komme ud af døren i dag.

Admission is easy, just say U - Believe and come 2 this - Place in your heart - Paisley Park is in your heart

Sangen 'Paisley Park' fra albummet Around The World in A Day, 1985

De står ikke stille på fødderne i lang tid ad gangen og kommenterer ivrigt på hinandens forklaringer på, hvorfor de har taget en lang tur på tværs af USA for at besøge museet en weekend i oktober:

- Da vi fik muligheden for at komme ind, blev jeg bare nødt til at arrangere det her, siger Monique Arroyo, mens Cecy Rangel straks uddyber:

- Vi er så store fans. Vi har behov for at komme tæt på ham og forhåbentlig mærke hans tilstedeværelse på det her sted, siger hun, inden de af andre fans igen bliver bedt om at tage opstilling side ved side i de matchende outfits.

De tre veninder fra Las Vegas har planlagt turen til Chanhassen og Paisley Park i månedsvis. De er fået trykt fælles t-shirts og stiller gerne op til fotografering. De er kommet for at få en lille og sidste bid af Prince, fortæller de.

Bekymring over museum

At der rent faktisk venter de tre veninder og alle andre en meget nær oplevelse med Prince indenfor, er umiddelbart ikke til at se.

Den hvide bygning, der udgør museet, ligger på et gadehjørne med den ene side ud til en meget trafikeret vej og ligner ved første syn mere en autoforhandler end en hovedrig kunstners sikre univers.

Kun et hegn adskiller bygningen fra de omkringliggende grunde, der blandt andet tæller en børnehave. Og netop beliggenheden i et ganske almindeligt område har vist sig at være et større problem for Princes familie og Bremer Trust, advokatfirmaet, der nu står opført som ejer og varetager af komplekset.

For som det altid har været med Prince igennem hans 40-årige karriere, er der stadig ikke noget, der er helt lige ud af landevejen.

Bystyret i Chanhassen, der med borgmesterens velsignelse, ellers så med positive øjne på muligheden for at byde fans fra hele verden velkommen til byen, nedlagde i sidste øjeblik veto imod åbningen. 

De var bekymrede over, hvad tilstrømningen af de mange mennesker vil betyde for den trafikale sikkerhed for bilister, beboere og fodgængere i området. Og for en stille by i det hele taget.

Ved lodtrækning har fans på udvalgte dage fået lov til at købe billetter til den første uge og lucky me. Jeg var en af dem. 

Miriam Zesler

Delte meninger

I forskellige fan-fora på nettet har holdningerne også været delte omkring Paisley Park som museum.

Flere mente, det var for tidligt, mens andre har undret sig over, om den meget private mand, som Prince gennem hele sin karriere var, virkelig ville have turister rundt i alle kroge af boligen. Eller om det har været et ønske fra familiemedlemmer side, der har villet malke penge ud af Princes navn.

Men det afviser flere af de musikere, der var tæt på Prince.

Han var helt tydelig omkring det ønske. Det snakkede han tit med os om.

Ida Nielsen, bassist for Prince

- Det er fedt at se det som museum. Det var det, han ville have. Hvorfor jeg ved det? Fordi han fortalte mig det, siger sanger Shelby Johnson direkte adresseret til fans i en facebook live-video, hun laver fra Pailsey Parks parkeringsplads. Hun arbejdede for Prince siden 2006 og er i dag på besøg med sin familie.

Også danske Ida Nielsen, der siden 2010 var fast bassist for Prince og en del af gruppen 3rdEyeGirl, bekræfter over for TV 2:

- Han var helt tydelig omkring det ønske. Det snakkede han tit med os om.

Mens Bremer Trust, Princes familie og fans venter på de endelige tilladelser og regulativer omkring Paisley Park kommer på plads, er bystyret alligevel gået med til at åbne op enkelte dage i 2016. Og derfor kan de tre veninder fra Las Vegas og resten af køen komme ind.

Det har været den afdøde superstjerne Princes ønske at omdanne sit studie og dele af sin bolig, Paisley Park, til et museum efter sin død. Museet har fået dispensation til at lade enkelte heldige fans få lov til at komme ind på udvalgte dage i år.

Brev fra Obama-familien

Og hvad venter der så for de heldigt udvalgte, der nåede at sikre sig billetter på de enkelte åbne dage?

Efter at have ladet mobiltelefonen gå i hi i små lukkede hylstre – man bliver smidt ud, hvis man tager fotografier indenfor – går der kun et øjeblik før Princes betydning i musikhistorien bliver åbenlys.

Inde i kopien står en lille, selvfølgelig lilla æske. Det er Princes urne.

Et væld af guld- og platinplader er det første, man ser, under et kæmpe vægmaleri af Princes øjne, der byder velkommen.

På den modsatte væg hænger et indrammet brev personligt underskrevet med lilla pen fra Barack og Michelle Obama adresseret til Princes familie med ord fra præsidenten om, hvilken stor og talentfuld, ikonisk musiker han har været i den amerikanske moderne musikhistorie.

Få skridt længere ind i huset, får fans den nærhed, de søger, med deres idol.

Midt i det store atrium med Princes symbol lagt ind i gulvbelægningen, står en cirka 40 centimeter høj mini-kopi af Paisley Park i en glasmontre. Inde i kopien står en lille, selvfølgelig lilla æske.

Det er Princes urne.

Mens folk defilerer forbi, standser flere op, står stille og kigger, går rundt om glasmontren, vender tilbage til den, eller haster forbi den, som har de set noget, de ikke burde.

En af de 60-70 ansatte på stedet fortæller, at det er den foreløbige placering, men at det ikke endeligt er besluttet, om urnen skal blive der.

Efterladt som Prince efterlod det

I de rum, der har døre ind til atriummet er der tematiserede mini-udstillinger om de forskellige skelsættende album fra Princes hånd. Der er guitarer, kassettebånd med Princes egne indspilninger fra de tidlige år og kostumer fra legendariske videoer, der bliver afspillet på skærme ved siden af. Der er også en mindre køkkenafdeling her, der står efterladt præcis sådan, som Prince efterlod det 21. april 2016, den dag han blev fundet død. Tv’et er tændt og viser basketball, et par bøger og magasiner ligger fremme.

Hele området, der er åbent for besøgende, er efterladt mere eller mindre, som Prince selv efterlod det. Kun enkelte steder er der rykket rundt for at skabe mere plads til fansene, bedre lyssætning, flere højttalere eller hentet fotografier eller tøj frem fra arkiver, der oprindeligt ikke stod fremme, fortæller en guide. Et arbejde, man stadig er i gang med og først forventes afsluttet et godt stykke inde i 2017, mens man forsøger at danne sig et overblik over Princes ejendele, som han ikke efterlod sig et testamente over. De private områder, hvor Prince boede, er ikke åben for offentligheden, og trapperne op til 1. sal er derfor lukket af med gitter, så lidt for ivrige fans ikke bliver fristede.

Kontoret står intakt tilbage

Princes kontor er et af de steder, der står intakt tilbage. Hans mørke solbriller ligger på bordet sammen med de sidste håndskrevne notater, han gjorde sig, hans kats bur står i hjørnet af kontoret, bøger ligger fremme, to par hvide sneakers er sat ind under en stol ved et mindre mødebord, familiebilleder i rammer står ved væggen. Og hans kuffert med personlige ejendele fra hjemrejsen fra den sidste koncert, han spillede i Atlanta på sin Piano & A Microphone tour 14. april 2016, står ved siden af bordet, som havde han sat den der for bare et øjeblik siden.

Også studie A, hvor Prince ifølge en guide opholdt sig meget i, er uberørt, og Princes noter, partiturer og sangtekster står endnu fremme på et nodestativ i et af kontrolrummene, mens et par høretelefoner ligger klar på en høj stol med en guitar, der læner sig op ad stolen.

- Det er som om, han bare lige er gået ud et øjeblik, siger en kvinde, der kigger længe på opstillingen, mens hendes store, lilla øreringe stille dingler frem og tilbage ved hendes hals. Hun bliver afbrudt af guiden, der spiller en 30 sekunders bid af et uudgivet nummer fra marts 2016, som nu er en mikroskopisk del af det enorme u-udgivede materiale, Prince har efterladt sig. Gruppen lytter stille og koncentreret til et jazz-inspireret nummer.

Var en habil bordtennisspiller

Studie B – det andet ud af i alt tre, man må komme ind i - giver også et indblik i kunstnerens måde at fordrive tiden på. Et stort bordtennisbord fylder godt ud i rummet blandt et lilla klaver og en blå guitar, som folk med VIP-billet kan blive fotograferet sammen med. Prince var en ivrig og efter sigende også ganske habil bordtennisspiller, og bat og bolde ligger klar til brug.

Et rum, der er blevet lavet om, er det rum, hvor besøgende kan se Princes personlige manuskript til filmen Purple Rain, en guitar brugt i filmen, og også en af de specialbyggede lilla Honda-motorcykler, Prince kører på i filmen. Filmens soundtrack fra 1984 spenderede 27 uger i toppen af hitlisterne og solgte dengang mere end 20 millioner kopier. Prince fik også en Oscar for bedste soundtrack, og den står også her i rummet, hvor lilla lys simuleret som kaskader af regn løber ned af alle vægge. På den ene af endevæggene spiller et ti-minutters sammenklip fra filmen, og folk stopper spontant op, synger, danser med og imiterer de mest kokette af Princes dansetrin fra filmens sceneoptrædener.

Den let genkendelige lilla frakke fra filmen med nitter på højre skulder hænger også udstillet med den hvide signatur kalvekrøs-skjorte indenunder. Til den amerikanske tv-station NBC har Paisley Park-arkivist Angie Marchese fortalt, at det har været svært at udstille ikonets tøj på grund af hans klejne størrelse, både hvad angår højde og drøjde. Der findes simpelthen ikke mannequin-dukker på små 160 centimeter med et taljemål på de 57 centimeter, Princes talje målte i 1984. Derfor er det en besværlig opgave at udstille tøjet, selv om det burde være nemt, da Prince har gemt langt størstedelen af sit specialfremstillede tøj.

2000 gæster pr dag

I det tilstødende rum finder man memorabilia fra de to ikke lige så succesfulde film, Under the Cherry Moon og Grafitti Bridge, mens et af de andre store tilløbsstykker er det lydisolerede kæmperum, hvor Prince øvede med sine bands inden tournéer. Også her, han kunne finde på spontant at holde koncerter eller bare få sine dj’s til at spille for de mennesker, der fik fat i billetterne. Et enormt rum, hvor der nu er opført et par mindre scener med opsatser af tøj og instrumenter fra forskellige perioder. Og i dette rum får de besøgende afløb for følelserne, da man på endevæggen kan se en række koncertoptagelser fra den lange karriere. Nogle danser, nogle griner og hujer, andre græder, enkelte sætter sig på gulvet og kigger stille. Men alle klapper hver gang, båndsløjfen med filmen er slut, inden den begynder forfra igen.

Inden man går ud af rummet og videre til The NPG Nightclub, hvor Prince holdt sine allermest intime jamsessioner og fester, passerer man det lilla Yamaha-klaver med en matchende skammel, der blev afleveret i Paisley Park ganske kort før hans død, og som skulle have været en del af den planlagte solo-turne. I stedet står det nu permanent tilbage oplyst af et enkelt kraftigt spotlys med et mikronfonstativ ved siden af.

I alle rum står der guider klar til spørgsmål, og selv om mange af dem ikke har arbejdet i Paisley Park, mens Prince levede, forsøger de sig bedst muligt med svar på de besøgendes spørgsmål. De betragter stille de besøgende i deres lange lilla skjorter og verfer ikke folk videre, selv om billetterne har påskrevet det tidsrum, ens besøg må vare. Selv om der er tryk på med 2000 mennesker per dag.

Køb hans livret

Inden man bliver sluset ud i et midlertidigt opsat telt, hvor folk hastigt indsamler og køber tour-trøjer, bøger, plakater og muleposer, anything Prince, og hvor man kan købe enkelte af Princes livretter lavet af hans personlige kok, passerer man et lille stykke hegn, hvor enkelte af de mange bamser, tegninger, breve og smykker stadig sidder, som blev hængt op af fans langs det rigtige hegn omkring bygningen udenfor i dagene efter superstjernens død. Men her indenfor er der plads til mere, da alt bliver gemt og skiftet frem og tilbage som en del af udstillingen.

Kvinden med de lilla dinglende øreringe kigger stille på brevene, mens lyden af Princes blandt musikanmeldere legendariske optræden ved Super Bowl i 2007 lyder fra et tv på den modsatte væg. Hun læser flere af dem, lader øjnene vandre hen ad hegnet, indtil hun resolut tager sine ørenringe af og hænger dem op på en lille tom plads.

Bystyret i Chanhassen gav den endelige tilladelse til at åbne Paisley Park som museum den 24. oktober.