Vild med dans

Efter ny sæsonrekord: Sådan fejrede Sarah sin store triumf

Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard scorede nok engang de højeste karakterer hos dommerne i 'Vild med dans'.

Der var Sarah Mahfoud - og så var der alle de andre.

Det er nogenlunde sådan, man må tolke de karakterer, som de fire 'Vild med dans'-dommere uddelte fredag aften.

For ikke alene vandt den 27-årige bokser og partneren Morten Kjeldgaard endnu en danserunde, de øgede også forspringet til konkurrenterne markant og satte ny, imponerende sæsonrekord med 30 point for deres slowfox.

Jo, det var ikke helt skidt at være i Sarah Mahfouds dansesko fredag aften.

Se vinderinterviewet med Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard i videoen øverst og se deres slowfox i videoen her:

Se Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard i en slowfox

- Vi er vist lidt kedelige

Men hvordan fejrer man så sådan en triumf? Ikke med champagne og fest hele natten, men derimod med noget helt andet.

- Min fejring består i at køre hjem sammen med min kæreste. Vi henter en pizza på vejen, og så tager vi hjem til hans forældre og sidder og spiser pizza. Og så får jeg lov til at se programmet, selvom min kæreste nok ikke gide at se det igen, fortalte Sarah Mahfoud til TV 2 efter programmet.

Heller ikke for Morten Kjeldgaard var der lagt op til et brag af en fejring.

- Jeg skal lige have lavet noget koreografi i morgen, så vi er vist lidt kedelige, tror jeg, sagde han med et grin.

Efter deres første fem danse har Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard et snit på 23,8 i karakterer fra dommerne. Nærmeste konkurrenter er Mille Dinesen og Mads Vad med et snit på 21,2 samt Laura Bach og Michael Olesen på 20,6.

Syv par er tilbage i årets dansekonkurrence. Se 'Vild med dans' fredag klokken 20 på TV 2 - og når det passer dig på TV 2 PLAY.

Se Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaards reaktion umiddelbart efter dansen og dommernes karakterer i videoen her:

Morten til Sarah: Jeg er i chok over, hvor god du er